Forhold dig til YouTube som legitim kilde til viden

De klassiske medier er ikke længere de eneste, der har effektive kanaler til at videresende informationer - bare tænk på de muligheder, der er for os alle for at lægge alt muligt indhold op på YouTube. Denne mangfoldighed, der kommer fra forskellige kilder, rejser spørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til de informationer, vi bliver bombarderet med.

De gode reflekser

Børn og unge kan være sårbare over for de input, de finder på fx YouTube. Derfor kan det være vigtigt at give dem journalistiske reflekser, som vi alle kan have i tankerne, når vi læser, lytter eller ser noget på YouTube. Hvad er det jeg ser? Er det en information, en mening eller et rygte? Hvor kommer det fra? Er der tale om rapporteret tale eller direkte tale? Er videoen dateret? Er den nogensinde blevet brugt i en anden kontekst? 

Hvad er information?

Selve ordet information refererer i medieforstand til fakta, der er bragt til opmærksomhed for et publikum. Men for at blive betragtet som sådan, skal en information opfylde mindst tre kriterier:

• Den skal have en interesse for offentligheden
• Den skal være faktuel
• Den skal kunne verificeres

En måde at italesætte, hvad vi ser på YouTube, er at diskutere, hvilke typer informationer vi får. Er det underholdning eller informationer? Handler det om en anekdote, som vi bliver rørt eller underholdt af, eller handler det om en oplysning, som berører offentligheden bredt? Er informationen udtryk for en holdning, for bestemte interesser eller for et faktum baseret på kendsgerninger? Er det et rygte eller en kontrolleret information med ‘pålidelig kilde’? Hvad er afsenders formål og hensigt?

Der er mange ting at tage stilling til; genre, kvalitet, troværdighed, formål, mm. Dette kræver et analyseapparat hos eleverne, som kan støtte dem i at kunne tage stilling til det, de ser, især før de bruger det som informationsmateriale eller deler det videre.

Vi deler det, vi ser

Dette sker for os alle; vi ser oplysninger. Det får os til at reagere, og vi vil gerne straks dele. Men når vi formidler informationer, tager vi ansvar for at gøre et mere eller mindre betydningsfuld emne kendt, med alle de konsekvenser, det kan medføre. Det er derfor afgørende at overveje vores reaktioner, når en information eller evt. noget underholdende fanger os. Deler vi? Eller stopper vi op? Hvad sker der ved at dele, kan det skade nogen? Er informationen pålidelig?

Inden vi bruger eller deler information, er det bla. vigtigt at kunne tage stilling til dens troværdighed.

Identifikation af kilder

At lære eleverne at identificere en information eller en video er handlinger som er påkrævet, når underholdning og nyhedsbølger vælter ind gennem populære streamingtjenester. Det er basalt at undersøge, om informationer kommer fra en direkte eller indirekte kilde og at krydstjekke med, hvad andre siger om det samme emne. Derudover skal der tjekkes dato, oprindelse, autenticitet, osv.

At kunne læse, tolke informationer og billeder og danne sig en mening er væsentlige færdigheder til at udøve et oplyst og ansvarligt medborgerskab i demokratiet.  I den digitale tidsalder kræver det udvikling af både analyse, som vi har set, men også egen produktion i medierne for dermed at opnå fundament for refleksioner.

Fra konsument til producent

Det er essentielt at kombinere analysen af ​​medier med en kreativ praksis. Ved at manipulere tekster og billeder, lave aviser, udstillinger eller blogs, vil eleverne kunne arbejde med og forstå de tekniske begrænsninger og etiske krav, der følger ethvert mediearbejde af høj kvalitet. Derved kan vi støtte eleverne, som i virkeligheden har brug for grundlæggende oplæring i at udøve deres kritiske sans over for alle de medieinput, de møder i deres hverdag.

Kreditering 

Artiklen er udarbejdet af Danièle Eychenne,pædagogisk konsulent ved CFU KP, juni 2019