Digital etik

Eleverne reflekterer gennem de forskellige øvelser over og sætter ord på, hvordan de synes, man kan opføre sig digitalt på en etisk forsvarlig måde. Der lægges op til, at eleverne udarbejder en etisk grundlov for digitale, mellemmenneskelige relationer ud fra de øvelser, de arbejder med i forløbet. Forløbet understøtter kompetencemålene for Livsfilosofi og etik. Materialet understøtter læreren i at sætte refleksioner og samtaler i gang blandt eleverne ud fra forskellige cases.

Forudsætninger, form og indhold

For at give eleverne de bedst mulige forudsætninger er det hensigtsmæssigt, at læreren forinden afdækker elevernes forforståelse af begrebet etik.

Forløbet skulle gerne give eleverne oplevelsen af, at etik ikke er entydig og kan være dilemmafyldt. Forløbet er tænkt gennemført, hvor der er vekslen mellem pararbejde, dilemmaøvelser og klassesamtaler.

I forløbet lægges der op til, at der debatteres kommunikationsformer, og at der produceres i forskellige digitale formater. Der lægges blandt andet op til en dilemmaøvelse, hvor eleverne bevæger sig rundt mellem hinanden i en quiz-og-byt-øvelse. Det kan være en fordel at gennemføre øvelsen udenfor for at skabe afveksling i et intenst forløb.

Tilrettelæggelse

Det er vigtigt, at der i klassen skabes det rum, som er en nødvendighed for en fri diskussion, og at alle holdninger tages seriøst. Gennem cases i forløbet og elevernes egenproduktioner diskuterer I, hvad digital etik er. Gennem arbejdet tydeliggøres det, hvor vigtigt det er, at eleverne er opmærksomme på forskellen på et fysisk og et digitalt møde.

For at sikre variation og progression lægges der op til mange forskellige korte øvelser og mange skift i aktiviteterne.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

• Hvordan skabes et rum, hvor etiske overvejelser kan italesættes fordomsfrit?
• Hvilke arbejdsformer inddrages i forløbet og hvorfor?
• Hvad er fordelene og ulemperne ved at arbejde med dilemmaøvelser?

Opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser.

Fase 1:  Forforståelse – hvad betyder begrebet etik?

Indled forløbet med at lave en brainstorm på alle de begreber, som kan knyttes til begrebet etik. Undlad at tage stilling til det, eleverne byder ind med, og lad i første omgang processen være værdifri. Hvis det er muligt, så gem oversigten til slutningen af forløbet. I kan fx dele et digitalt mindmap, bruge post-it eller tage et billede af tavlen.

I efterbehandlingen af brainstormen kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med elevernes bud og sortere dem i forskellige kategorier. På den måde kommer der en god plenumdialog omkring den fælles forståelse af begrebet etik.

Hvis eleverne fra starten tilkendegiver, at begrebet etik ikke umiddelbart er nemt at forholde sig til, kan der arbejdes med etiske dilemmaer forinden. Find inspiration her. 

Fase 2: Digital etik – hvad betyder det for det sprog, vi bruger?

Sproget ændrer sig, og det er der intet usædvanligt i. Men sproget kan opleves forskelligt, alt efter om vi kommunikerer digitalt eller er fysisk sammen. Et forslag til igangsætning af dialog på klassen om digital etik og efterfølgende opsamling kan tage afsæt i følgende spørgsmål til eleverne:

Snak med sidemakkeren om forskellene på kommunikation i det fysiske rum og det digitale rum.

Saml elevernes diskussionen op i plenum ved for eksempel at spørge:

• Hvilke erfaringer har I selv fra kommunikation på de sociale medier?
• Hvilke erfaringer har I med at kommunikere i det fysiske rum?
• Hvilke forskelle kom I frem til?

Eleverne kan efterfølgende selv arbejde med sms-sproget og forskellige måder at kommunikere på. Eleverne kan arbejde med disse to aktiviteter:

• Lad eleverne skrive sms’er til hinanden, hvor de skriver det samme, men hvor det ene eksempel er med underforstået ironi. De kan selv lave flere i dette program
• Lad eleverne bruge skemaet nedenfor til at finde ord, de allerede bruger, som kan opleves negativt, og lad dem finde positive alternativer.

I plenum: Tal om betydningen af sproget, når det er digitalt, og hvilken etik der er nødvendig at have, når vi kommunikerer digitalt. Disse overvejelser kan med fordel inddrages i den etiske grundlov, som eleverne laver til sidst.

Fase 3: Dilemmaøvelse

Inden eleverne går i gang med dilemmaøvelsen, er det hensigtsmæssigt at tale om i plenum, hvad et dilemma er. At der ikke er gode og rigtige svar, når vi taler dilemmaer, men at man må vælge, og at alle valg kan have konsekvenser. Til dilemmaøvelsen kan dilemmakortene (bilag øverst på siden) benyttes, eller eleverne kan lave deres egne. En tilgang til dilemmaøvelsen kan se således ud:

• Lav en quiz-og-byt med dilemmakortene, hvor eleverne i mødet med hinanden præsenterer dilemmaerne, som de hver især har og forholder sig til. Når begge har præsenteret deres dilemma og forholdt sig til det, bytter de dilemmakort, rækker hånden i vejret og finder en ny at have et dilemmamøde med.

Gruppevis kan eleverne efterfølgende arbejde med de samme dilemmaer, men formålet er nu, at de reflekterer over forskelle og ligheder mellem dilemmaerne og betydningen af dem.

• Eleverne får udleveret et sæt med de dilemmaer, de lige har diskuteret, og snakker om, hvilke dilemmaer de mener, giver de største etiske udfordringer og for hvem. Dilemmaerne kan fx inddeles i kategorier, som de selv vælger, og de kan tilføje nye dilemmaer på de tomme kort.

Fase 4: Lav et kodeks for digital etik

Som afslutning på samtalerne, diskussionerne og de dilemmaer, eleverne har arbejdet med, lægges der op til, at de arbejder med deres refleksioner og i grupper omsætter dem til deres eget kodeks for digital etik. Det kan fx gennemføres på denne måde:

Gruppevis:

• Vælg de fem punkter, eleverne mener, er de mest centrale for god digital etik, og bed dem skrive dem i deres kodeks for digital etik.
• Forbered dem på at præsentere deres digitale, etiske kodeks både digitalt og fysisk for klassen.

Diskutér i plenum, hvad forskellen var på den digitale præsentation og den fysiske. Eleverne kan eventuelt efterfølgende tilpasse deres kodeks ud fra de erfaringer, de har gjort sig.

Evaluering

I makkerpar diskuterer eleverne, hvad det mest centrale fra forløbet er, og hvad der kunne stå i et fælles kodeks for digital etik for klassen/skolen/kommunen. Til sidst samles idéerne i et fælles kodeks.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Hvordan fungerede arbejdet med dilemmaer i forhold til at få eleverne til at debattere og overveje de digitale, etiske udfordringer?
• I hvilket omfang lykkedes det at få de unge til at forholde sig til deres eget digitale sprog?
• Kan erfaringerne fra elevernes eget kodeks bruges fremover i andre sammenhænge og fag?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Astrid Danielsen, pædagogisk konsulent ved CFU, UCL, juni 2019