Digital dannelse kræver filmisk dannelse

Mediebilledet stiller store krav til børn og unges kritiske sans. Et filmanalytisk undervisningsmateriale fra Filmcentralen skal hjælpe eleverne med at forstå både sig selv og det, de ser, på sociale medier.

Filmcentralen / Undervisning: Omslag til undervisningsmaterialet "Film og sociale medier - mellem virkelighed og virkemidler" med stillfoto fra ’Doggystyle’, Danmarks Radio, Valdemar Cold Winge Leisner
© Filmcentralen / Undervisning: Omslag til undervisningsmaterialet "Film og sociale medier" med stillfoto fra ’Doggystyle’, Danmarks Radio, Valdemar Cold Winge Leisner

Filmsproget er blevet jargonen online. Med smartphonen kan vi vinkle, beskære og redigere hverdagslivet, og vi kan manipulere det med både musik og lyd. Børn og unge er storforbrugere og -producenter af filmisk indhold, mens videodelingstjenesterne giver fri adgang til offentligheden. YouTube, Instagram og Snapchat er på mange måder et demokratisk løft til verden. Men måske også et benspænd i forhold til den mængde information, der kommer til udtryk, helt uden redaktionel styring og hensyn til unges kritiske parathed?  

At kunne sortere i en uafbrudt billedstrøm på YouTube kræver mere end sund fornuft. Fra harmløse kattevideoer til harmfulde fake news eksisterer alverdens indhold side om side – kun styret af algoritmer, der fremmer det ekstreme frem for det troværdige. Fiktion og fakta er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger på sociale medier, og det sender brugernes vurderingsevne på overarbejde som seere.

Stillbillede fra filmen Mr. Smith goes to Washington, 1939, der viser frontstage og backstage i en analog medievirkelighed.
© Wikimedia Commons

Filmfaglighed som fællessprog

Ifølge Børne- og undervisningsministeriets tværgående emne It og medier skal eleverne opnå mediekompetencer igennem fire forskellige ’elevpositioner’ på tværs af fagene. ’Eleven som analyserende modtager’ skal blandt andet ”tilegne sig kompetencer i kritisk at analysere og vurdere digitale produkters indhold og måde at repræsentere verden på” og ”I relation hertil kunne analysere og vurdere målgruppe, repræsentationsform og æstetik”. Lærerne ser ud til at være enige i ministeriets målsætning for It og medier, men skolerne mangler stadig konkrete undervisningsmaterialer, der kan udvikle børn og unges kommunikationskritiske bevidsthed og begreber.

Filmcentralen/Undervisning har for nylig lanceret undervisningsmaterialet ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’. Her skal eleverne arbejde med autentiske videoeksempler fra nogle af de største medieplatforme, YouTube, Instagram og Snapchat. Materialet, der retter sig mod udskolingen, tager udgangspunkt i filmanalyse – filmisk fortælling og filmiske virkemidler. Med en filmanalytisk optik på videodeling bliver eleverne opmærksomme på en særlig form for iscenesættelse på sociale medier. En iscenesættelse, der ligner filmens, men i højere grad spinder historier på ”virkeligheden” og fingerer noget privat og familiært. Selv i de mest etablerede videoblogs, hvor alt fra politiske til kommercielle budskaber bliver leveret i en personlig filmisk stil, som vækker tillid og skaber identifikationskraft.

Kommunikationskritisk kompetence

’Film og sociale medier’ skal give eleverne et begrebsapparat for de ”virtuelle virkemidler”. Men mødet med mobilens multimodale univers kræver mere end filmforståelse. Opgaverne lægger derfor også op til at diskutere afsender-intentioner, og derudover skal eleverne tage stilling til de reklamemæssige hensigter bag videoeksemplerne. Hvad enten man swiper rundt på TikTok eller Snapchat, er der altid et bestemt motiv med at dele en video: typisk at få flere følgere, likes og sponsorer – også kaldet community building.

Sociale mediers fællesskaber er beskrevet af medieforskeren Carolyn Miller, der har fokus på digital storytelling. Hun beskriver et genrelandskab på nettet, hvor genrerne er i konstant forandring og fx udspringer af de sociale handlinger i videodelingen. Skal børn og unge blive kommunikationskritiske, skal de forstå genrebegrebet online. Men modsat Hollywoodfilm er der ingen konvention om YouTubes genretræk. Her må man i stedet undersøge det sociale medies særlige logik – med input fra kommunikationens verden.

Materialet koncentrerer sig derfor om fem analytiske niveauer: filmiske virkemidler, dramaturgi, virkelighedsplan, kommunikation og reklame. Desuden skal eleverne selv tilrettelægge digitale videoproduktioner for at skærpe deres kreative kompetencer og motivere dem til yderligere refleksion.

Illustrationen viser frontstage-backstage i en digital virkelighed
© Det Danske Filminstitut

Flydende grænser online

En af pionererne inden for kommunikationsteori er sociologen Erving Goffman. Goffmans idéer er for længst videreudviklet af medieforskerne, men hans verdenskendte fronstage-backstage-metaforer er fortsat aktuelle – og letforståelige – værktøjer, når man skal analysere nye (sociale) medier. Ikke mindst for målgruppen, børn og unge. En vigtig del af analysearbejdet handler om at undersøge, hvad der er iscenesat, ud fra Goffmans analogi over offentlige ”optrædener” (frontstage) og privatlivet (backstage). Men også at få øje på de flydende grænser mellem offentlig og privat, når man instagrammer eller snapper en video.

Alle mennesker iscenesætter sig i forskellige roller i forhold til bestemte situationer. Men sociale medier kan gøre det sværere at afkode hinanden, blandt andet fordi filmene fra vores virkelige liv er pakket ind i fiktionens filmsprog, og filmæstetikken samtidig skal se ”virkelig” ud. Det gælder for vores egne videoer, men også videobloggernes, superstjernernes, politikernes og sågar Donald Trumps Instagram-opslag.

Kritisk, men konstruktiv tilgang

Børn og unge navigerer overraskende rutineret i sociale mediers komplekse universer, men de oplever stadig meget forvirring og forventningspres, og i værste fald grænseoverskridende adfærd og videodeling. Vil man modarbejde det, kræver det et stærkere film- og kommunikationskritisk tankesæt i skolen. For eksempel ved at tænke film- og kommunikationsanalyse ind i den digitale dannelse i undervisningen – og på alle alderstrin i grundskolen. Materialet ’Film og sociale medier’ er et indledende bud på det. 

Det er centralt, at digitale medier og tjenester bliver gjort til egentlig genstand for undervisning i skolen. Potentialet i at knytte film- og medieanalytiske færdigheder, fælles kompetencer og refleksion sammen betyder, at eleverne kan blive mere bevidste om deres omverden og roller på sociale medier. Men også, at samtalen med lærere og pædagoger kvalificeres og får et konstruktivt fokus. Et fokus, der baserer sig på gensidig forståelse – og måske også en mere reflekteret praksis.

På Filmcentralen.dk finder du undervisningsmaterialet ’Film og sociale medier – mellem virkelighed og virkemidler’

Kreditering

Artiklen er skrevet af Martin Schantz Faurholt, undervisningsredaktør, Filmcentralen / Undervisning

Om Filmcentralen / Undervisning

Filmcentralen / Undervisning er Filminstituttets læringsportal og streamingsite for grundskoler og gymnasier.

Du kan tilgå en lang række film og undervisningsmaterialer på Filmcentralen.dk

Siden er opdateret 19. februar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.