Forløb

Brug kroppen som en svømmer med Jeanette Ottesen

Mellemtrin: I dette forløb inviterer svømmeren Jeanette Ottesen eleverne ind i et legende læringsmiljø, hvor de kan arbejde med deres kroppe og deres basisfærdigheder i svømning.

Forløbet er udviklet til idræt.
Forløbet er målrettet elever på mellemtrinnet.

 

Forløbet kan gennemføres i en kombination af online og fysisk fremmøde på 2-4 lektioner. Forløbets aktiviteter kan også gennemføres enkeltvis.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Gæstelærerforløbet med Jeanette Ottesen har fokus på kroppen og dens mange muligheder. Gennem træning og øvelse kan eleverne blive gode til noget. Det kan være sjovt at træne, men også fysisk hårdt og svært. Samtidig kan der være et stærkt fællesskab omkring idræt med plads til, at man kan være sig selv.

Gennem forløbet træner eleverne deres grundlæggende basisfærdigheder i svømning - for eksempel elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse. Eleverne lærer desuden at handle i overensstemmelse med deres egen formåen både i og uden for vandet.

Forløbet retter sig mod kompetenceområderne ’alsidig idrætsudøvelseog ’krop, træning og trivsel’, herunder vandaktiviteter og kropsbasis. Der er i mindre grad fokus på de enkelte svømmediscipliner.

Forløbets formål er desuden at løfte elevernes læring samt at motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning en faglig kapacitet som Jeanette Ottesen.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring fire videoer med Jeanette Ottesen, og til hver video gives der forslag til undervisningsaktiviteter. Aktiviteterne er eksempelvis spørgsmål til refleksion i klassen og oplæg til fysiske øvelser med elementer fra svømning.

Inden aktiviteterne igangsættes, kan læreren vække elevernes nysgerrighed ved at fortælle om Jeanette Ottesens lange karriere og sejre. Læreren kan også inddrage elevernes egne erfaringer med at svømme og konkurrere. Endelig kan læreren forklare eleverne, hvordan de skal arbejde med forløbet, herunder at det både skal foregå på land og i vand.

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer i dette forløb findes samlet via dette link - brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Alle aktiviteterne til de fire videoer kan gennemføres uden adgang til vand. Det anbefales dog, at der skabes en progression i forløbet, så eleverne kan blive undervist i en svømmehal efter at have set videoerne. Hvis skolen ikke har adgang til en svømmehal, kan forløbet også gennemføres i forbindelse med en lejrskole, hvor eleverne skal arbejde med vand.

Det anbefales, at aktiviteterne til de fire videoer gennemføres inden svømmeaktiviteterne. Videoerne og de tilhørende øvelser kan således bruges som en introduktion og til at motivere eleverne til svømning.

Til undervisningen er der brug for balloner, træningselastikker eller vandflasker, små hårde bolde samt stopur eller tilsvarende.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer. I lærervejledningen gives inspiration til både undervisning fysisk på skolen og online undervisning.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser.

 

Video 1: Brug kroppen som en svømmer

© Børne- og Undervisningsministeriet

I den første video fortæller Jeanette Ottesen om de fire stilarter i konkurrencesvømning: crawl, rygsvømning, butterfly og brystsvømning. Hun fortæller desuden, at alle muskelgrupper skal bruges i svømning.

Læreren kan igangsætte en klassedialog om svømning ved eksempelvis at spørge eleverne:

  • Hvad mener Jeanette Ottesen mon med, at en disciplin er mere økonomisk end andre?
  • Hvorfor er butterfly den hårdeste disciplin?
  • Hvordan kan det være, at crawl er den hurtigste?
  • Hvorfor er brystsvømning lettest for de fleste?
  • Hvilken svømmestilart foretrækker I?

Læreren kan derefter indlede en dialog om, hvad det betyder, at alle muskelgrupper bliver brugt i svømning. Her kan læreren også fortælle eleverne om de primære muskler i kroppens skeletmuskulatur og om, hvordan de hjælper os til at bevæge os.

 

Video 2: Dyst mod en OL-svømmer

© Børne- og Undervisningsministeriet

Med afsæt i den anden video kan læreren sætte fokus på vejrtrækning som et vigtigt teknisk element ved vandaktiviteter. Jeanette Ottesen viser sjove øvelser, hvor hun puster balloner op på tid eller med så få vejrtrækninger som muligt. Jeanette Ottesen bruger tre vejrtrækninger på at puste en ballon op, og hun kan puste fem balloner op på et minut.

Læreren kan sætte eleverne i gang med at prøve øvelserne af selv. Her kan de få lov til at dyste mod hinanden og mod Jeanette Ottesen. Derefter kan læreren tale med eleverne om, hvorfor nogle bruger færre eller flere vejrtrækninger end andre. Læreren kan også forklare eleverne om lungekapacitet og om lungekapacitetens sammenhæng med kondition.

 

Video 3: Gør skuldrene klar til svømning

© Børne- og Undervisningsministeriet

Skuldrene gør en stor del af arbejdet i svømning. I denne video fortæller Jeanette Ottesen om, hvor vigtigt det er at træne og opvarme sine skuldre, når man svømmer. I videoen gennemgår Jeanette Ottesen nogle af de skulderøvelser, hun gør brug af i sin træning.

Læreren kan instruere eleverne i at udføre øvelserne, der dels har til formål at opvarme skuldrene, dels at strække skuldrene ud. Nogle foregår liggende på gulvet, og andre foregår oprejst.

Efter øvelserne kan læreren igangsætte en aktivitet, hvor eleverne samtaler om skader og skadesforebyggelse.

 

Video 4: Følelserne forbundet med svømning

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Jeanette Ottesen om, hvorfor hun elsker svømning.  Hun fortæller desuden, at hun trives ved at være stærk og i god form, og så elsker hun konkurrence.

Med udgangspunkt i videoen kan læreren iværksætte en klassedialog om, hvordan det er muligt at konkurrere og opnå gode resultater og samtidig trives uden for sporten. Læreren kan også overføre dette til en dialog om elevernes trivsel på og uden for skolen.

Når eleverne har arbejdet med de fire videoer og de tilhørende aktiviteter, kan undervisningen fortsætte i en svømmehal. Her kan læreren igangsætte aktiviteter, som fokuserer på kropsspænding, balance og vejrtrækning.

Eleverne kan desuden afprøve, hvor længe de er om at svømme 50 meter. De kan sammenligne sig med Jeanette Ottesen, der kan svømme 50 meter i crawl på 24,40 sekunder. Eleverne kan også finde frem til Jeanette Ottesens tider i andre svømmediscipliner og måle sig op mod dem.
 

Evaluering

Læreren kan evaluere forløbet sammen med eleverne ved at tale om de små delelementer i svømning og eventuelt relatere forløbet til idræt mere generelt. Læreren kan spørge:

  • Hvorfor er opvarmning vigtig?
  • Hvorfor er det vigtigt at være stærk og i god form?
  • Hvorfor er udstrækning vigtig?
  • Hvorfor betyder det noget, at man er glad uden for svømmehallen?

Læreren kan anvende spørgsmålene undervejs gennem forløbet eller i forbindelse med en afsluttende evaluering. I en afsluttende evaluering kan læreren desuden spørge eleverne, hvordan forløbet med Jeanette Ottesen har påvirket deres svar på spørgsmålene. Tænker de anderledes om spørgsmålene efter forløbet end før?

Den afsluttende evaluering kan gennemføres i plenum i klassen, eller læreren kan lade eleverne gennemføre den i grupper eller makkerpar.

 

Links til inspiration 

Find inspiration til svømmeundervisningen med flere aktiviteter og konkurrencer på svoemningiskolen.dk

Gå på opdagelse i databasen hos AquaSchool, der indeholder et hav af aktiviteter og øvelser til svømmeundervisningen

Se en dokumentar hos CFU om at tage i olympisk praktik med Jeanette Ottesen

Læs mere hos svoemningiskolen.dk om rammerne for svømning i skolen

Hent viden om lungekapacitet, iltoptag og udholdenhedsidrætter hos motionsplan.dk

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.