Aktivitet

Løb, spring og kast

Indskoling: Disse aktiviteter giver ideer til undervisning i kast, løb og spring med fokus på viden om bevægelsesprincipper og udførelsen af forskellige teknikker.

Aktiviteten er henvendt til 1.-2. klasse.
Anslået tidsforbrug: 1-2 lektioner pr. aktivitet.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i kompetenceområdet Alsidig idrætsudøvelse. Kasteaktiviteterne kan bruges til træning eller undervisning i kast ved hjælp af to motiverende metoder. Den ene giver tid til finpudsning af teknik, den anden er varieret og eksperimenterende. Løbe- og springaktiviteterne er beregnet til at sætte fokus på bestemte kropsområder og bevægelsers betydning for løb og spring. Aktiviteterne lægger op til træning og finpudsning ved hjælp af gentagelser og feedback.

 

Forudsætninger, form og indhold

Kast
I denne aktivitet lægges der op til, at fokusere på, at eleverne skal kunne tale om og kaste over- og underhåndskast med en frisbee samt udføre en krydsfunktion.

Formålet med kastestationerne er at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne afprøver og eksperimenterer. Kastestationerne er et oplagt udgangspunkt for at tale om og undervise i kasteteknikker. Aktiviteten med boldkast er en træningsaktivitet, som er præget af mange gentagelser. Her kan læreren sammen med eleven lave små justeringer af kasteafviklingen.

Løb
I denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skal kunne sprinte og udføre krydsfunktioner, samtidig med at de kan forklare teknikker, som gør løb mere effektivt/hurtigere.

Aktiviteten benytter elevernes egne erfaringer og giver dermed et godt afsæt til diskussion og læring i den første del af undervisningen. Dette forstærkes ved, at læreren kan stille konkrete krav til løbet (læs: begrænsninger). Kravene er med til at gøre opgaven med at forholde sig til kroppens ellers komplekse bevægelsesmekanismer mere ligetil.

Spring
I denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skal  sammenkoble afsæt, så retning og springbevægelsen er hensigtsmæssig og forklare teknikker, som gør spring mere effektivt/længere/højere.

Aktiviteten benytter som i løbsaktiviteterne elevernes egne erfaringer og giver dermed et godt afsæt til diskussion og læring, der kan forstærkes ved, at læreren stiller konkrete krav til springet. 

 

Tilrettelæggelse

Til de forskellige discipliner skal anvendes diverse materialer:

  • boldkast-bolde
  • 4-5 spande
  • Kegler
  • Frisbee
  • Papirflyvere
  • Målebånd,
  • Klaptræ, eventuelt startblokke
  • Elastikker til højdespring
  • Sandgrav, rive og kegler eller målebånd til opmåling ved længdespring

 

Kast 

Banerne kan etableres før timen eller i timens begyndelse, eksempelvis af den ene lærer.

Opvarmning: Eleverne kan deles i grupper à 4-5, og de kan lave en række stafetter, hvor hele kroppen bliver brugt.

Herunder skitseres to mulige tilgange til kastedisciplinen:

  1. Disciplinen præsenteres fælles (træning).
  2. Der etableres fem kastestationer, hvor eleverne prøver en bred vifte at forskellige kast (eksperimenterende).

Løb

Opvarmning: Eleverne kan deles i grupper à 4-5, og de kan lave en række stafetter, hvor hele kroppen bliver brugt. Det er oplagt allerede her at arbejde med forskellige typer løb: gadedrengehop, sidelæns eller baglæns løb.

Spring

Opvarmning: Eleverne kan deles i grupper à 4-5, og de kan en række stafetter, hvor hele kroppen bliver brugt. Det er oplagt allerede her at arbejde med forskellige typer spring og løb: gadedrengehop, sidelæns hop med samlede ben eller som krydsløb, eller baglæns hop.

 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden aktiviteten:

  • Hvordan skal disciplinen introduceres?
  • Hvad skal ligge til grund for inddelingen af holdene?
  • Hvilken tilgang og hvilke stationer skal anvendes til kastedisciplinen? (se eksempler på stationer under "Aktivitetens opbygning") 
  • Hvordan skal der varmes op?
  • Hvordan skal der afslutningsvis samles op på de forskellige aktiviteter?

 

Aktivitetens opbygning

Herunder beskrives det, hvordan der kan arbejdes med de tre discipliner:

Kast: Disciplinen præsenteres fælles:

  • Eleverne kan stilles de op langs en linje i grupper med 2-3 elever, og det kan være en ide at give hver elev i gruppen et nummer. Derefter kan undervisningen begynde.
  • Start for eksempel med at finde elevernes kastearm. Alle 1'ere kaster med venstre, og boldene hentes, når læreren siger til. Derefter kan alle 2'ere kaste med venstre, boldene hentes, når læreren siger til, og så er det 3´ernes tur. Derefter kan forløbet gentages med med højre arm, inden der samles op med en lille snak/konklusion.
  • Næste skridt kunne være afviklingen af kastet med fokus på drej i overkroppen, forspænding, og endnu et trin kunne så være tilløbet med fokus på kraftoverførsel og krydsbevægelse.
  • Undervejs kan de gode eksempler fremhæves, og der kan stilles spørgsmål til eleverne, der udfordrer deres kropsbevidsthed.
     

Kast: 5 kastestationer

Det foreslås at bruge forskellige materialer til kastene, idet stationerne skal bringe forskellige kast i spil, eksempelvis underhånds-, overhånds- og vandret kast med kip. Baner kan sættes op til de forskellige stationer, eksempelvis:

  • 1. station: Præcision - underhåndskast: 4-5 spande stilles op forskellige steder. Målet med spillet er, at kunne ramme præcist, altså at ramme ned i spandene. En elev kaster alle fire bolde, og derefter er den næste elevs tur, og sådan fortsættes der.
  • 2. station: Længdekast: Her gælder det om at kaste længst. Eleverne må ikke overtræde, men de må gerne tage tilløb. Kastenes længde kan bestemmes ved hjælp af opsatte kegler eller et målebånd. I forhold til sikkerhed, kan det fortælles fra starten, at alle bolde kastes og først derefter hentes de ind igen.
  • 3. station: Bowling - underhåndskast: Mellem 5 og 10 "kegler" stilles op et plant sted. Eleverne har nu tre kast til at vælte alle keglerne = STRIKE. 
  • 4. station: Ram keglen - frisbee: En høj kegle placeres 2-3 meter væk. Eleverne kaster nu på skift og forsøger at ramme keglen.
  • 5. station: Papirflyver: Her gælder det om at kaste længst. Eleverne må ikke overtræde, men de må gerne tage tilløb. Kastenes længde kan bestemmes ved hjælp af opsatte kegler. 

 

Løb: Sprint - 40 m løb

40 meter er en passende distance for hurtigløb/sprint i indskolingen. Sørg for at 60-meter banen markeres med kegler, målstreg eller lignende. I 2. klasse kan eleverne løbe mod hinanden fire ad gangen. Lær dem gerne vendingen: "Parat, til start, løb" eller sørg for et klaptræ - det gør det til noget særligt.

Match eventuelt eleverne i små sparrigsgrupper med 2-3 personer i hver gruppe. Sparrings-grupperne har til opgave at iagttage hinanden og rose/vejlede. Introducer først eleverne til målet med aktiviteten samt aktivitetens form: Fire elever løber ad gangen, læreren sætter et fokus, sparringsgruppen iagttager og vejleder.

  • 1. løb: Løb almindeligt.
  • 2. løb: Løb med hænderne langs siden.
  • 3. løb: Løb igen med hænderne, som du selv ville gøre. 
  • Opsamling: Hvordan bruges hænderne bedst - eleverne deler erfaringer. Her kommer krydskoordineringen ind.
  • 4. løb: Løb igen med fokus på hænderne. Lad eksempelvis eleverne løbe med og uden krydskoordinering for at mærke forskellen.
  • 5. løb: Banen kortes ned til 10 meter.
  • Opsamling: Ændrer det på, hvilke elever der er hurtigst? Hvis det er tilfældet, så spørg og iagttag eventuelt disse elevers løb. Hvad kendetegner deres start? Måske kan der tales om forspænding og elevens position ved start. Måske tales også om vindmodstand.

 

Spring: Højdespring

  • Start med at sætte tryllesnor (elastisk) op i flere forskellige højder). Underlaget kan være græs.
  • Herefter kan eleverne stille op ved den bane/højde, de selv foretrækker og afprøve afsæt med højre og venstre ben.
  • Opsamling: Eleverne kan nu afgøre, hvilket ben der er bedst at sætte af med.
  • Herefter kan der springes med samlede ben. 
  • Opsamling; Eleverne kan overveje, om det er bedre end det ben, de foretrak før.
  • Lad gerne eleverne afprøve deres valg gentagne gange og på forskellige højder.
  • Tilføj tilløb. 
  • Opsamling: Hvilket tilløb er bedst?

Aktiviteten kan også laves indendørs - og faldteknik og løbebane kan tilføjes aktiviteten.
 

Spring: Længdespring

  • Lad eksempelvis eleverne stille op i 4-6 rækker og springe ud i graven på den korte led - det giver mindre ventetid og flere gentagelser.
  • I sandgraven kan stilles kegler, så længden af springet kan vurderes hurtigt og nemt.
  • Det kan være en ide at bruge erfaringer fra højdespringstræningen.
  • Eleverne kan starte med at springe fremad med et ben, først højre, så venstre.
  • Opsamling: Eleverne kan så afgøre, hvilket ben der er bedst at sætte af med.
  • Eleverne kan så springe med samlede ben. 
  • Opsamling: Eleverne kan overveje, om det er bedre end det ben, de foretrak før.
  • Lad gerne eleverne afprøve deres valg gentagende gange.
  • Herefter kan der tilføjes tilløb.
  • opsamling; Hvilket tilløb er bedst?

Eleverne som står i række sammen, har til opgave at iagttage hinandens spring. Elevernes opgave er at rose og vejlede.

 

Evaluering

Kast: Det kan være en ide at lave nye kasteaktiviteter og lade eleverne vurdere to og to, hvilken form for kast de vil bruge. Derefter kan deres viden afprøves i praksis.

Løb: Evalueringen kan foregå løbende ved, at læreren lytter til gruppernes sparring og iagttager elevernes løbestil. Afslutningsvis kan gruppen/klassen fælles lave "Find fejlen": En elev eller lærer løber på en uhensigtsmæssig måde, og en elev svarer og påpeger fejlen. En ny elev viser et løb, hvor fejlen er rettet - altså et mere hensigtsmæssigt løb.

Spring: Evalueringen kan foregå løbende ved, at læreren lytter til gruppernes sparring og iagttager elevernes spring. Afslutningsvis kan gruppen/klassen fælles lave "Find fejlen": En elev eller lærer springer på en uhensigtsmæssig måde, og en elev svarer og påpeger fejlen. En ny elev viser et spring, hvor fejlen er rettet - altså et mere hensigtsmæssigt løb.

Der kan efter gennemførelsen af aktiviteten sættes fokus på spørgsmål som:

  • I hvilket omfang var eleverne aktive under øvelserne både i den direkte træning og i opsamlinger og feedback?
  • hvordan fungerede grupperne?
  • Hvordan fungerede de små opsamlinger undervejs i de forskellige aktiviteter?
  • Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis aktiviteterne skulle gennemføres igen?
  • Hvordan kan der herfra bygges videre på arbejdet med spring, kast og løb?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af lærer Charlotte Eriksen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.