Undersøgelse

Undersøgelseskompetence er karakteriseret ved den empiriske tilgang, hvor der på tværs af naturfagene indgår undersøgelser, der tager udgangspunkt i egen undren, spørgsmål og hypoteser. 

Dette kompetenceområde handler om at kunne designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi. Undervisningen må give mulighed for at formulere og undersøge naturfaglige problemstillinger. Der kan være fokus på både egne og andres undersøgelser. I kan for eksempel arbejde med demografi, jordkloden, globalisering og levevilkår.

I undersøgelseskompetence indgår metodiske tilgange som observation, eksperimenter, klassifikation, manuelle færdigheder, dataindsamling og behandling, kritik af metoder samt generalisering mellem praksis og teori. En elev med undersøgelseskompetence vil kunne formulere spørgsmål, som kan undersøges naturvidenskabeligt. I forlængelse heraf vil eleven kunne vælge faglige undersøgelsesmåder, designe egne undersøgelser og indsamle data på naturvidenskabelig vis. Hvor det er relevant, vil eleven kunne medtænke og vurdere kvaliteten af undersøgelser, for eksempel i form af undersøgelsessystematik, variabelkontrol og væsentlige fejlkilder.

Læs mere om kompetenceområdet undersøgelse i Faghæftet for geografi.
Faghæftet indeholder Fælles Mål samt fagets læseplan og undervisningsvejledning.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.