Kortlægning: Undervisningsmiljø og trivsel

Rapporten præsenterer resultaterne af en systematisk kortlægning og -syntese af forskning inden for undervisningsmiljø og trivsel.

Baggrund

Såvel trivsel som undervisningsmiljø er centrale begreber i folkeskolereformen. Det gælder som selvstændige faktorer, der kan bidrage til et fagligt løft af folkeskolen, idet et bedre undervisningsmiljø og styrket trivsel antages at understøtte elevernes sociale og faglige udvikling. 

Historisk er der da også en lang række undersøgelser, der betoner vigtigheden af et undervisningsmiljø, der er befordrende for trivsel og læring, samt at eleverne trives i skolen.

 

Formål

Forskningskortlægningerne har til formål at understøtte et fagligt løft af folkeskolen ved:

-At afdække national og international forskning inden for særligt væsentlige områder i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen

-At danne grundlag for praksisrettede publikationer om virkningsfulde initiativer og indsatser, som kan understøtte opfyldelsen af målsætninger for folkeskolereformen

-At understøtte læringskorpsets arbejde med at rådgive kommuner og skoler.

 

Hovedpointer

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har gennem flere år fået gennemført målinger af elevernes undervisningsmiljø og trivsel via Termometeret til grundskolen. Selv om målingerne ikke er repræsentative, er hovedindtrykket, at danske elever generelt er glade for at gå i skole - en pointe der blev fremhævet som kendetegn ved den danske folkeskole i de tidligere PISA-undersøgelser. Derudover er der en del dansk forskning, der peger på, at uddannelse og skolegang generelt er en afgørende løftestang for børns trivsel generelt.

 

Kreditering 

Rapporten er udarbejdet af Rambøll og DCU i 2014. 

Siden er opdateret 19. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.