Involvering og samarbejde med forældrene styrker udsatte børns læring og trivsel

En systematisk kortlægning fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning viser, at læringen hos børn og unge med ressourcesvag, social baggrund styrkes gennem forældreinvolvering og forældresamarbejde.

Formål

Rapporten skal bidrage med at skabe et vidensgrundlag for, hvordan forældreinvolvering og forældresamarbejde kan understøtte socialt udsatte børn og unges læring og trivsel, samt hvilke indsatser, metoder og programmer, der tyder på at have en særligt positiv effekt.

Følgende undersøgelsesspørgsmål er belyst i rapporten:

  • Hvordan bidrager forældreinvolvering og forældresamarbejde til socialt udsatte børn og unges udvikling, læring og trivsel i dagtilbud og skoler?
  • Hvilke interventioner, metoder og programmer for forældreinvolvering og forældresamarbejde i dagtilbud og skoler har positive effekter i forhold til socialt udsatte børn og unges udvikling, læring og trivsel?

Hovedpointer

Analysen af studierne er inddelt i fem overordnede fokusområder:

  • Forældreinvolveringsprogrammer forankret i dagtilbud
    Programmerne har en positiv effekt på børnenes udvikling, især de programmer, der rummer gruppebaserede aktiviteter, rettet mod børn, pædagoger/professionelle og forældre på én gang.

     

  • Forældreinvolveringsprogrammer forankret i skolen
    Særligt to indsatser har en positiv effekt på elevernes faglige progression:
    - læseindsatser, hvor forældre læser med deres børn i bøger, som læreren har valgt og 
    - familie-skole partnerskaber hvor forældre kontrollerer børnenes hjemmearbejde og dagligt afleverer en underskrevet seddel til læreren. 
  • Forældreinvolveringsprogrammer forankret i hjemmet
    De fleste interventioner er rettet mod mor-barn-interaktioner, hvor mødre lærer, hvordan barnets udvikling støttes bedst muligt. Der er positive resultater i forhold til forældrenes evne til at være vedholdende omkring at gennemføre strategier og procedurer, men det kræver, at indsatserne er organiseret som relativt langvarige forløb på over seks måneder, og hvor der er hyppig kontakt mellem profesionelle og forældre.
  • Kulturelle barrierer
    Forskelle i sprog, uddannelsesniveau og kulturelle normer giver udfordringer i forhold til forældreinvolvering. Studierne stiller skarpt på socialt udsatte familier, der er præget af fattigdom, arbejdsløshed og/eller minoritetsbaggrund og viser at de udsatte familier ikke nødvendigvis benytter de eksisterende tilbud.
  • Fædre/mødre involvering
    Der er generelt tale om positive effekter for disse indsatser, og især minoritetseleverne har fordel af, at fædrene involverer sig. Der er størst effekt på psykologisk velfærd, positiv adfærd og faktorer i et sundt liv, hvorimod indflydelsen på den faglige udvikling er lavest. Det er primært mødrene, der involverer sig i skolen.

Fakta om rapporten

Rapporten er udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU), Aarhus Universitet.

Rapportens udgivelsesår: 2016.

Siden er opdateret 07. december 2018 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.