Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Denne kortlægningsrapport er udarbejdet af VIVE som led i ministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. Rapporten viser, at forældrenes syn på folkeskolen er overvejende positivt, og at der er en lille tendens til, at deres positive indstilling øges over tid. 

Formål

Formålet med rapporten er at belyse forældres oplevelser af deres barns skole. Undersøgelsen belyser både, hvordan forældrene til elever i 1., 3. og 5. klasse oplever folkeskolen 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen, samt om forældrenes oplevelser har udviklet sig fra 2015 til 2017.

Hovedpointer

  • 95 pct. af forældrene mener, at folkeskolen er god, og at deres børn trives godt. Dette er en lille stigning siden 2015.
  • 9 ud af 10 forældre mener fortsat, at deres barn bliver udfordret på et passende niveau, og at deres barn klarer sig godt fagligt.
  • Flere forældre (87 pct.) er enige eller overvejende enige i, at der et godt socialt klima i klassen, og at der er lidt mindre forstyrrende støj end tidligere. Dog er 65 pct. af forældrene stadig enige eller overvejende enige i, at der er meget forstyrrende støj i undervisningen.
  • Flere forældre (31 pct.) oplever, at den længere skoledag besværliggør barnets deltagelse i fritidsaktiviteter.
  • Forældrene er blevet endnu mere tilfredse med skoleledelsen fra 2015 til 2017.
  • Forældrene har stor respekt for både lærere og pædagoger og er generelt meget positive over for begge faggruppers arbejde.
  • Over halvdelen af forældrene har ikke kontakt med de pædagoger, der indgår i skoledagen. Dog er de forældre, som har kontakt, positive over for pædagogernes arbejde.
  • Forældrene er generelt positive i vurderingen af skole-hjem-samarbejdet. Der er sket en lille stigning i den gennemsnitlige tilfredshed med skole-hjem-samarbejdet.
  • En lidt større andel (93 pct.) af forældrene deltager i 2017 i skole-hjem-samtalerne end i 2015 (91 pct.).
  • En større andel af forældrene (62 pct.) oplever i 2017, at deres børn bruger op til 1 time, eller mellem 1 og 2 timer på lektier end i 2015 (57 pct.). Færre bruger over 4 timer.

Perspektivering

Denne kortlægningsrapport indgår i den fjerde afrapportering i følgeforskningsprogrammet 3 år efter implementeringen af folkeskolereformen. Rapporten bidrager således med ét af flere perspektiver på den nye folkeskole. Læs endvidere elevernes, lærere og pædagogers, skolelederes samt skolebestyrelsesformændenes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år.

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udarbejdet af VIVE i 2017 som del af følgeforskningen til folkeskolereformen.

Rapporten er baseret på besvarelser fra 3.115 forældre til elever i folkeskolens 1., 3. og 5. klasse i 2015 og 3.208 forældre til elever i folkeskolens 1., 3. og 5. klasse i 2017.

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.