Folkeskolereformen – Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever

Denne rapport er udarbejdet af SFI og analyserer cirka 16.300 elevers besvarelser fra foråret 2015 om deres velbefindende, oplevelse af undervisningen samt eksterne aktiviteter (åben skole) og motion. I rapporten er der endvidere særlige analyser af elevernes oplevelser med lektier og faglig fordybelse. 

Hovedpointer

Trivsel og faglig deltagelse

  • Den overordnede konklusion er, at størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtigt godt i skolen, og at mange udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen.
  • Der er imidlertid interessante kønsforskelle, idet drengene er gladere for deres klasse og i højere grad føler, at de hører til på skolen. Pigerne udviser til gengæld større interesse for de faglige aspekter af skolen. Elevernes svar peger nemlig i retning af, at pigerne hører mere efter i timerne, deltager mere i gruppearbejde, keder sig mindre i timerne og laver flere lektier sammenlignet med drengene.
  • Generelt har forældrenes økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund begrænset betydning for elevernes besvarelser inden for de fleste emner. Analysen viser, at forældrenes uddannelsesbaggrund ikke ser ud til at have betydning for elevernes faglige interesse hos de ældste elever på 9. klassetrin. Forældrebaggrund har dog en vis betydning for eleverne på 5. og 7. klassetrin.

Relation til lærere og interesse for undervisningen

  • 4 ud af 5 elever føler i høj grad, at de har en god relation til deres lærer, og halvdelen af eleverne er i høj grad tilfredse med undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
  • Der er en tendens til, at de ældre elever er lidt mere kritiske end de yngre.

Fysisk aktivitet (motion og bevægelse)

  • Elevbesvarelserne viser tydeligt, at jo ældre eleverne er, desto mindre fysisk aktive er de i skolen.
  • Derudover er drengene klart mere fysisk aktive end pigerne i skolen, og denne kønsforskel øges med alderen.
  • Børnene er – efter eget udsagn – væsentligt mere fysisk aktive i deres fritid end i skolen. De store køns- og aldersforskelle, der findes for fysisk aktivitet i skolen, findes stort set ikke for fysisk aktivitet i fritiden.
  • Piger, elever med anden etnisk baggrund og elever, der ikke bor sammen med begge forældre, er overrepræsenteret i denne gruppe af elever, som ikke er særlig fysisk aktive hverken i eller uden for skolen. Ligeledes er elever, der i mindre grad trives i skolen og i mindre grad interesserer sig fagligt for skolen, overrepræsenteret i gruppen af fysisk inaktive elever.

Den åbne skole

  • Eleverne oplever generelt ikke, at der foregår særligt mange eksterne aktiviteter som fx ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolens almindelige rammer eller besøg af en voksen udefra, der medvirker i undervisningen.
  • Særligt de ældste elever oplever, at der er få eksterne aktiviteter.

Lektiehjælp

  • Elevbesvarelserne peger på, at de frivillige lektiecaféer ikke har været en central ressource for særligt mange elever, da de blev adspurgt i skoleåret 2014/15. 7 ud af 10 elever svarede i foråret 2015, at de i løbet af en normal uge slet ikke bruger eller bruger mindre end én time på at lave lektier i lektiecaféen.

  • Undersøgelsen viser imidlertid også en stor skævvridning i forhold til, hvilken hjælp eleverne kan få derhjemme:
    • Blot 58 pct. af de elever, hvis forældres højeste uddannelse er grundskolen, svarer, at de er enige i, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. Til sammenligning svarer 86 pct. af eleverne, hvis forældre har en videregående uddannelse, det samme.
    • Mens ca. 80 pct. af de etnisk danske elever er enige i, at de kan få hjælp til lektierne fra en af deres forældre, gælder det kun for 56 pct. af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk.
  • De fleste elever oplever, at der er en voksen til stede i lektiecaféen, der kan hjælpe med lektierne, hvis der er behov for det. Ligesom med flere af de øvrige temaer er de ældre elever lidt mere kritiske end de yngre.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i 2015.

Datagrundlaget er baseret på elevbesvarelser gennem spørgeskemaundersøgelser.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.