Effekter af struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange

Makkerlæsning mellem yngre elever i 3. eller 5. klasse og ældre elever i 7. eller 8. klasse forbedrer ikke elevernes faglige resultater, men bidrager til at øge de yngre elevers oplevelse af støtte og inspiration. Det viser ”Evaluering af Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange” udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter.

Formål

Udsatte elever og elever med en svag socioøkonomisk baggrund klarer sig markant dårligere i folkeskolen end andre børn. I 2015 blev der med projektet Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen derfor afsat 35,6 mio. kr. på satspuljen til at forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos udsatte elever og elever med svag socioøkonomisk baggrund. I projektet er effekten af to skolerettede og to skoleunderstøttende indsatser blevet afprøvet i et lodtrækningsforsøg med to forsøgsrunder i efteråret 2016 og 2017. Evalueringen af lodtrækningsforsøget findes her.

Spredningsfasen havde til formål at afprøve struktureret elevsamarbejde i en mindre intensiv og justeret version. I indsatsen læser en yngre elev (fra 3. eller 5. klasse) med en ældre elev (fra 7. eller 8. klasse) tre gange om ugen i skoletiden over en periode på 10 uger. Hver læsemakkersession er opbygget efter samme struktur og inkluderer bl.a., at den yngre elev læser højt for den ældre elev. Læseparrene er faste gennem helt forløbet og sammensat på baggrund af en række kriterier. Mere information om indsatsen struktureret elevsamarbejde findes her. 

Evalueringsrapporten præsenterer effekterne af struktureret elevsamarbejde for de yngre elever i spredningsfasen samt for de ældre elever i lodtrækningsforsøget. 

Hovedpointer

  • I spredningsfasen har Struktureret elevsamarbejde på tværs af årgange ikke haft nogen effekt på de yngre elevers læse- og matematikkompetencer. Eleverne i 3. og 5. klasse bliver således hverken mere eller mindre dygtige af at deltage i makkerlæsning med en ældre elev sammenlignet med at modtage almindelig dansk- eller understøttende undervisning. 
  • De yngre elever oplever derimod en højere grad af Støtte og inspiration i den nationale trivselsmåling sammenlignet med elever, der ikke har modtaget indsatsen. 
  • Samme resultat blev fundet i evalueringen af læsemakkerindsatsen i forsøgsfasen. Effekten på trivselsindikatoren Støtte og inspiration anses derfor for dels at være robust og dels at være uafhængig af de justeringerne, der blev foretaget i indsatsen fra forsøgs- til spredningsfasen.
  • I forsøgsfasen har indsatsen ingen effekt på de ældre elevers læsefærdigheder eller trivsel. Det at agere læsemakker for en yngre elev har således hverken styrket eller forbedret de ældre elevers faglige resultater, ligesom deres trivsel også er uændret efter indsatsen. 

Faktaoplysninger

Evalueringsrapporten henvender sig særligt til forskningsinstitutioner og er desuden interessant for dansklærere og læsevejledere, der ønsker at arbejde med elevsamarbejde på tværs af årgange. 

Evalueringen bygger på registerdata for elevernes baggrund, fx køn og forældrenes uddannelsesniveau, samt udfaldsmål i form af den nationale trivselsmåling og nationale test i dansk, læsning og matematik.

Kreditering

Den afsluttende rapport er udarbejdet af Trygfondens Børneforskningscenter og publiceret i april 2020. 

Siden er opdateret 20. april 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.