Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter

En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at elever går til lidt færre fritidsaktiviteter efter implementeringen af folkeskolereformen. Hvad der er langt mere afgørende for skoleelevers fritidsliv lader til at være det hjem, de kommer fra.

Formål

VIVE har undersøgt den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter før og efter implementeringen af folkeskolereformen fra 2014 til 2016. Overordnet har formålet være at undersøge:

  • Udviklingen i antallet af fritidsaktiviteter, elever går til fra 2014 til 2016.
  • Udviklingen i antallet af timer, elever bruger på fritidsaktiviteter om ugen fra 2014 til 2016.
  • Betydningen af lange skoledage for elevers deltagelse i fritidsaktiviteter i 2017.
  •  

Hovedpointer

Undersøgelsen viser, at der er sket et lille fald i, hvor mange fritidsaktiviteter, elever går til, og hvor mange timer, eleverne bruger på dem, siden folkeskolereformen blev implementeret. 

  • Folkeskoleelever gik i gennemsnit til 1,28 fritidsaktiviteter om ugen i 2016. Det er lidt færre end i 2014, hvor elever gennemsnitligt gik til 1,35 fritidsaktiviteter. Forskellen er dog så lille, at den ikke forventes at have nævneværdig betydning i praksis.
  • Generelt er der både før og efter implementeringen af reformen en tendens til, at de yngre elever går til flere fritidsaktiviteter end ældre elever. I 2016 gik elever i 4. klasse i gennemsnit til 1,46 fritidsaktiviteter, mens elever i 9. klasse i gennemsnit gik til 1,13 fritidsaktiviteter. Elever på de højere klassetrin bruger derimod flere timer på de fritidsaktiviteter, de vælger at gå til, sammenlignet med de yngre elever.
  • Derudover ser det ud til, at elever på skoler, der i høj grad har implementeret Åben skole, generelt har en tendens til at gå til lidt flere fritidsaktiviteter og bruge mange timer på dem.

Et af de mest afgørende forhold for elevers brug af fritidsaktiviteter ser dog imidlertid ud til at være det hjem, de kommer fra.

  • Elever fra økonomisk ressourcestærke hjem går til markant flere fritidsaktiviteter (1,61 i 2016) end deres klassekammerater med mindre ressourcestærke baggrunde (1,01 i 2016).
  • For elever med forældre med hhv. de højeste og laveste indkomster, ses der ingen udvikling i antallet af fritidsaktiviteter, de går til fra 2014 til 2016. Kun blandt elever i de midterste indkomstgrupper ses der et lille fald i, hvor mange fritidsaktiviteter elever går til.

Det kan på baggrund af rapporten ikke konkluderes, om ændringerne er en konsekvens af folkeskolereformen.

 

Perspektivering

Ændringerne i elevernes fritidsaktiviteter kan skyldes en lang række ting, der ikke umiddelbart kan tages højde for i analysen, eksempelvis:

  • At eleverne vælger fritidsaktiviteter fra, hvis de i stedet har interesse i computerspil, samvær gennem de sociale medier mm.
  • At eleverne ikke kan gå til lige så mange fritidsaktiviteter, hvis der sker ændringer i udbuddet af fritidsaktiviteter i det område, hvor de bor.
  • At eleverne igennem den længere og mere varierede skoledag får dækket deres behov for bevægelse, kreativ udfoldelse og socialt samvær.

Faktaoplysninger

Undersøgelsen er udarbejdet af VIVE og indgår i følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen. Undersøgelsen er udgivet i 2017.

Undersøgelsen er baseret på data fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen fra 2014, 2016 og 2017, registerdata fra Danmarks Statistik om elevernes socioøkonomiske baggrund og skolers karakteristika samt data fra Epinion’s undersøgelse ”Hvor udbredte er lange skoledage” fra 2016.

 

Siden er opdateret 20. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.