Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning

Formål

Hvordan kan vi styrke de tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling? Det skulle forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning være med til at give svar på. De endelige resultater fra forsøgsprogrammet viser, at det ikke er lykkedes at finde tiltag, som entydigt har effekt for de tosprogede elever.

Hovedpointer

Fra 2013 og frem til sommeren 2016 er der som led i forsøgsprogrammet gennemført indsatser på en række folkeskoler på 1. klassetrin og mellemtrinnet, som skulle styrke de tosprogede elevers faglige kompetencer, motivation, selvværd og glæde ved at gå i skole.

Indholdet af indsatserne er baseret på dansk og international forskning samt erfaringer med modersmålsundervisning.

Indsatserne består af:

• modersmålsundervisning på 1. klassetrin
• flere timer i dansk på mellemtrinnet
• undervisning i Almen Sprogforståelse på mellemtrinnet.
• Undervisningen i Almen Sprogforståelse har både været gennemført på dansk for hele klassen og for mindre grupper af elever, hvor undervisningsmaterialet var på deres modersmål.

Til forsøgsprogrammet har der været tilknyttet en rådgivende ekspertgruppe, som blandt andet skulle vurdere perspektiverne i forsøgsprogrammets resultater og rådgive ministeren på grundlag af de opnåede resultater.

Ekspertgruppens vurdering er, at indsatserne – som de er gennemført i forsøgsprogrammet – ikke giver en løsning på udfordringen med at løfte de tosprogede elevers faglige udbytte i dansk i skolen.

Perspektivering

Der er fundet enkelte effekter af forsøgsprogrammet. For eksempel har modersmålsundervisning på 1. klassetrin en positiv effekt for de arabisk talende elevers trivsel og deres sproglige kompetencer på arabisk. Men der er ikke fundet lignende effekter for de øvrige tosprogede elever, som har modtaget denne indsats, eller på elevernes kompetencer i dansk.

Generelt om forsøgsprogrammet

Forsøgsprogrammet er gennemført som et lodtrækningsforsøg, så fordelingen af skoler til indsats- og sammenligningsgruppe sker ved hjælp af lodtrækning. Den tilfældige inddeling af skoler betyder, at hvis der efter forsøget er forskelle i resultaterne mellem indsats- og sammenligningsgruppen, kan forskellene anses som et udtryk for effekten af indsatserne, fordi indsatserne er den eneste systematiske forskel, der er mellem grupperne

I forsøget ses der blandt andet på, om indsatserne har en effekt på elevernes faglige udvikling samlet set og fordelt på køn, forældrenes uddannelsesniveau og herkomst.

Kreditering

Rapporten er udgivet i 2017.