Skoleledelsen under folkeskolereformen

VIVE belyser i denne rapport udviklingen i og betydningen af skoleledelse fire år inde i folkeskolereformen. Skoleledelsen er delvist styrket, og ændringerne har i nogle tilfælde betydning for elev, lærer og skole.

Formål

Rapporten har fokus på at belyse betydningen af ændringer i ledelse for elever og lærere. Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende tre overordnede spørgsmål:

  1. I hvilket omfang har der fundet en styrkelse af skolernes ledelse sted i reformårene?

  2. Hvilken betydning har udviklingen i skoleledelse for elever, lærere og implementeringen af folkeskolereformen?
  3. Hvilken rolle spiller kommunal styring for udviklingen i skoleledelse?

Hovedpointer

Ad 1) En delvis styrkelse af skolernes ledelse

  • Skolelederne har opnået et øget formelt kompetenceniveau i form af diplom- og/eller masteruddannelser i ledelse. Skolerne er således nået langt i forhold til at indfri ambitionen om at styrke ledernes formelle kompetencer.
  • Skolelederne har delvist indfriet målet om en styrket pædagogisk ledelse. Skolelederne har fået mere fokus på mål for og feedback til eleverne frem for lederobservation af undervisningen.
  • Skolelederne bruger relativt mere tid på ledelsesopgaver, men udviklingen er begrænset. Lederne involverer sig marginalt mere i strategisk ledelse og personaleledelse samtidig med, at de arbejder knap to timer mere ugentligt. Skolelederne involverer sig derimod relativt mindre i fx undervisning og skole-hjem-opgaver. Det er i tråd med reformens intentioner om at styrke ledelsen af skolerne.
  • Ledelsesspændet er det samme som før reformen, men pædagogiske ledelsesopgaver uddelegeres i højere grad til mellemledere og vejledere. 

Ad 2) Ændringer i skoledelse har i nogle tilfælde betydning for elev, lærer og skole

  • Elever klarer sig bedre på skoler, hvor skolelederen arbejder længere. Elever på skoler, hvor skolelederen arbejder mere end 40 timer om ugen, klarer sig bedre ved 9. klasses eksamen i dansk og matematik end elever på skoler, hvor skolelederen arbejder 40 timer om ugen eller derunder
  • Generel pædagogisk ledelse har stort set ingen betydning på hverken elev-, lærer- og skoleniveau.
  • Specifik pædagogisk ledelse har positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel.

Ad 3) De kommunale rammer for skoleledelse har ingen betydning for skolernes ledelse

  • Kommunernes øgede brug af mål- og resultatstyring har ikke givet anledning til en styrkelse af skoleledelse.
  • Højere autonomi til skolelederne styrker skoleledelse. Skoleledernes autonomi har en positiv betydning for skoleledernes brug af specifik pædagogisk ledelse og transaktionsledelse.
  • Etablering af kommunale ledernetværk blandt skolelederne har ikke en betydning for hverken skoleledernes ledelsesstil eller pædagogisk ledelse.

Faktaoplysninger

Rapporten er en del af et omfattende følgeforskningsprogram, der har fulgt folkeskolereformens implementering og effekter samt løbende videreformidle erfaringerne til skole, kommuner, politikere og andre interessenter omkring skolen. Rapporten bygger på et omfattende datamateriale, som kombinerer kvantitative og kvalitative datakilder med henblik på at give et solidt og nuanceret billede af udviklingen i skoleledelse samt betydningen heraf for elever, lærere og implementeringen af folkeskolereformen.

Rapporten er en slutmåling, der bygger videre på SFIs (nu VIVE) midtvejsevaluering, to kvalitative rapporter om skoleledelse under reformen samt kortlægningsrapporterne fra reformens fire år.

Siden er opdateret 02. december 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.