De fem demonstrationsskoleforsøg

Elever, der ofte anvender it i deres undervisning, udvikler i højere grad evnen til at samarbejde, forholde sig kritisk til information og omsætte nye idéer til innovative løsninger. Det viser resultaterne fra det hidtil største forskningsprojekt om brug af it i grundskolen.

Om demonstrationsskoleforsøgene

Demonstrationsskoleforsøgene gennemføres af en række forskningsinstitutioner og professionshøjskoler, som afprøver it-baserede læringsforløb i samarbejde med 29 udvalgte demonstrationsskoler. I de fem demonstrationsskoleforsøg arbejdes der blandt andet med eleverne som producenter, it og innovation, it-fagdidaktik, undervisningsdifferentiering og målstyret undervisning.

Samlede resultater fra projekterne

Samlet viser de fem demonstrationsskoleforsøg følgende:

  • Den prototypiske undervisningspraksis og integration af it er traditionel og styret af konservative logikker.
  • Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling fremmer dybereliggende forandring af it-integreret undervisningspraksis.
  • Elever, som anvender it i undervisningen, udvikler i højere grad ”det 21. århundredes kompetencer”, end elever der ikke anvender it.
  • Projektarbejde med tydelige mål, rammer og it-støtte fremmer elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer.
  • Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene.
  • Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater.
  • I digital produktion er både elever og lærere med didaktiske designere.
  • It fremmer elevernes erkendelsesprocesser.
  • It fremmer kreativitet og innovative løsninger.
  • It fremmer samarbejde og faglig videndeling.

 

 

Siden er opdateret 07. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.