Skoleledelse i folkeskolereformens første år

Denne rapport er udarbejdet af SFI og har fokus på skoleledernes implementering og oplevelse af den nye folkeskole. Rapporten er baseret på besvarelser fra foråret 2011, efteråret 2013, foråret 2014 og foråret 2015. Desuden undersøges det pædagogiske personales syn på skoleledelse i 2014 og 2015 baseret på svar fra ca. 3.000-4.000 lærere.

Formål

Formålet med rapporten og fremtidige kortlægninger er at bidrage til at synliggøre de ledelsesrelaterede indsatser og intentioner med reformen, der forløber efter hensigten, samt de områder, hvor justering kan være nødvendig.

Hovedpointer

Autonomi og kommunal målstyring

  • Ifølge næsten halvdelen af skolelederne anvender deres kommune i 2015 en form for målstyring af skolerne ved at fastlægge indikatorer for kommunens mål for elevernes faglige niveau (læring) og trivsel. Det er ifølge skolelederbesvarelser en stigning i forhold til tidligere. Skolelederne angiver ligeledes, at deres egen indflydelse på skolens faglige mål og undervisningsmetoder er lavere i 2015 end besvarelserne viste i 2011. Skolelederne tilkendegiver desuden, at deres autonomi (særligt i forhold til kommunen) er mindre i 2015 end i 2011.

 Arbejdstid

  • Skolelederne arbejder i gennemsnit to timer mere om ugen i 2015 end i 2011.
  • Relativt bruger lederne især mere tid til ”anden administrativ ledelse”, der bl.a. omfatter fordelingen af lærernes arbejdstid og skemalægning. I 2015 bruger skolelederne til gengæld forholdsvis mindre tid på at undervise, ligesom de bruger mindre tid på økonomisk ledelse. De bruger uændret tid på pædagogisk og stra­tegi­sk ledelse.

 Skolernes mål- og resultatstyring

  • Skolernes opstilling af mål synes svækket lidt efter indførelsen af folkeskolereformen. Ifølge skolelederne har skolerne en meget høj prioritering af såvel elevernes læring og færdigheder, moti­ve­ring og forberedelse af eleverne til en ungdomsuddannelse som sikring af elevernes trivsel og sociale udvikling. Ifølge besvarel­serne er elevernes trivsel og sociale udvikling – samt skolele­der­nes forventninger til elevernes læring – foreløbig blevet lidt ned­prioriteret absolut set.
  • Skolerne anvender et bredt spektrum af evalueringsredskaber til at vurdere målopfyldelse, og anvendelsen af disse redskaber stiger fra 2011 til 2015.
  • Derudover bruger skolelederne i høj grad information om elever­nes faglige resultater (læring) i forbindelse med forskellige typer af opfølgningsbeslutninger, og brugen af sådanne resultat­infor­ma­tioner til opfølgning stiger lidt fra 2014 til 2015.

 Kompetenceudvikling

  • Langt de fleste – og en stigende andel af – skolelederne har deltaget i enten en diplomuddannelse eller en masteruddannelse.
  • Mange og flere ledere end tidligere deltager også i korte skoleledelseskurser, herunder særligt om folkeskolereformens opgaver, typisk af 1 til 5 dages varighed.
  • Skolelederne tilkendegiver i 2015, at de i nogen grad føler sig rustet til at løse de opgaver, der følger med reformen.

 Personaleledelse

  • Skolelederne har stor tillid til, at lærerne gør deres bedste, men et stigende mindretal af lederne vurderer imidlertid, at en mangel på kvalificerede lærere hæmmer en optimal undervisning på skolen i øjeblikket.
  • Skolelederne anvender i højere grad fagspecifikke og individuelle kriterier ved fordelingen af lærernes undervisningstid fra 2014 til 2015. Dog blev disse kriterier også tidligere anvendt i betragteligt, omend lidt mindre, omfang.

 Pædagogisk ledelse

  • 84 pct. af skolelederne giver udtryk for, at de er involveret i pædagogiske ledelsesopgaver.
  • Endnu flere mellemledere, som fx afdelingsledere, end skoleledere involverer sig ligeledes i pædagogiske ledelsesopgaver (på ca. 90 pct. af skolerne). Derefter kommer anvendelse af undervisningsteam til pædagogiske ledelsesopgaver (76 pct.) samt anvendelse af vejledere/konsulenter til disse ledelsesopgaver (70 pct.).
  • Der har været et mindre fald i omfanget af generel pædagogisk ledelse (generel involvering i drøftelser af undervisningens indhold og metoder med lærerne), mens den specifikke pædagogiske ledelse (implementering af de særlige pædagogiske metoder i folkeskolereformen) er øget.
  • Der er sket et fald i antallet af forskellige teamformer. Men der har samtidig været en mindre stigning i undervisernes deltagelse i forskellige pædagogiske læringsfællesskaber.

 Ekstern ledelse

  • Skoleledelserne har fået hyppigere kontakt med kommunen, men de oplever ikke nogen ændring i kvaliteten heraf.
  • I gennemsnit er skolerne nogenlunde tilfredse med den støtte, som kommunen giver til implementeringen af folkeskolereformen på skolen.
  • Fra et lavt udgangspunkt sker der også en udbygning af ledernes kontakt med aktører i ”lokalsamfundet”, herunder ungdomsskolen, lokale kunst-, musik- og kultur-, folkeoplysnings- og idrætsinstitutioner og -foreninger.

 Forandringsledelse

  • Skolelederne angiver en relativ høj og stigende grad af foran­dringsledelse vedrørende gennemførelsen af reformen på de fleste parametre. Der synes at være en stor forandringsparathed, idet både skolelederne og underviserne i 2015 i forholdsvis høj grad giver udtryk for, at det er nødvendigt at ændre den hidtidige folkeskole for at opnå bedre læring og trivsel.
  • Skolelederne har i nogen og stigende grad involveret personalet i gennemførelsen af reformen på skolen.

 Folkeskolereformens potentiale

  • De fleste skoleledere tilkendegiver, at folkeskolereformen vil føre til en bedre folkeskole.
  • Underviserne er mere skeptiske end lederne og mener, at reformen (kun) ”i nogen grad” vil føre til en bedre folkeskole. Underviserne er ifølge denne undersøgelse dog blevet mere positive over for reformen fra 2014 til 2015.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i 2015.

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af kvantitative kortlægninger på basis af data, der er indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelser.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.