Økonomisk personalemæssig og faglig styring i folkeskolen

Der er forskelle i kommunernes styringsvalg i forhold til, hvor meget lærerne skal undervise, lærernes individuelle undervisningstid, tidsfastsættelse af lærernes opgaver og andelen af pædagoger i den understøttende undervisning. Det viser et casestudie udført af KORA som led i ministeriets evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen.

Formål

Formålet med analysen er at indsamle konkret viden om, hvordan kommunerne implementerer de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, samt en analyse af, hvilken betydning de kommunale retningslinjer har for skoleledernes implementering af de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen.

Hovedpointer

Kommunernes styringsvalg sætter rammerne for skoleledernes styringspraksis. Det gælder fx i forhold til fastlæggelsen af, hvor meget lærerne skal undervise. I de kommuner, der har fastsat en norm for lærernes gennemsnitlige undervisningstid, navigerer skolelederne efter den fastsatte norm i forbindelse med skoleplanlægningen.

Analysen peger på en række forskelle og ligheder mellem kommunernes styringsvalg

Forskelle mellem kommunernes styringspraksis:

  • Kommunernes budgetforudsætninger for, hvor meget lærerne skal undervise, indgår i deres styring på to forskellige måder. Enten danner budgetforudsætningen grundlag for kommunens beregning af den økonomiske ramme eller den indgår i kommunens retningslinjer som en reel styringsnorm, som skolerne forventes at efterleve.
  • Lærernes individuelle arbejdstid: Enten har kommunen en klar retningslinje om, at der ikke differentieres væsentligt mellem lærernes individuelle arbejdstid, ellers defineres principperne i højere grad lokalt af skolelederne.
  • Budgetforudsætningen vedrørende pædagogernes varetagelse af den understøttende undervisning indgår enten i grundlaget for beregningen af skolens økonomiske budget eller som en reel styringsforudsætning, som skolerne forventes at efterleve.

Ligheder mellem kommunernes styringspraksis:

  • Alle kommunerne har fastsat retningslinjer for lærernes tilstedeværelse på skolen. De tager alle afsæt i fuld tilstedeværelse på skolen.
  • Alle kommunerne har vedtaget økonomiske forudsætninger vedrørende lærernes undervisningstid og pædagogernes andel af den understøttende undervisning.
  • I alle kommunerne har skolelederne budgetansvaret for midlerne til normalundervisning, integreret specialundervisning, undervisningsmidler og til skolens ledelse og administration.
  • Kommunerne har kun i begrænset omfang fastsat rammer for skoledagens struktur, som gælder for alle kommunens skoler.
  • Skolelederne oplever, at der i højere grad følges op på, hvor meget lærerne underviser, end hvor stor en andel af den understøttende undervisning, der varetages af pædagoger.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af KORA og indgår i evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen med fokus på styring. Rapporten er udgivet i 2016.

Analysen er tilrettelagt som et komparativt casestudie på ti skoler i fem kommuner. Der er foretaget interviews med skolechefer, økonomimedarbejdere i forvaltningen, skoleledere og administrative ledere.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.