Skoleledelse i folkeskolereformens andet år

Graden af skolelederens deltagelse i pædagogiske ledelsesopgaver er højere end i 2011, og flere skoleledere har gennemført en diplom- eller masteruddannelse. Det viser en kortlægningsrapport udarbejdet af SFI som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.

Forskningschef Mette Deding fra SFI giver et par bud på udfordringerne for skolelederne. Det sker på baggrund af rapporten. Videoklip (5:13 min).

© Børne- og Undervisningsministeriet

Formål

Formålet med kortlægningen er at bidrage med viden om, hvordan skolelederne griber opgaven an med at implementere folkeskolereformen på de enkelte skoler.

 

Hovedpointer

Udviklingen i skoleledelse fra før reformen i 2011 til situationen i 2016 er kendetegnet ved:

  • Ledelsesvilkår (Autonomi og ledelsesressourcer): Skoleledelsens samarbejde med kommunen er øget lidt og kvalitetsrapporterne opleves som mere nyttige i dette samarbejde end tidligere. Derudover er den kommunale mål- og resultatstyring styrket. Den kommunale styring af midler, fx af personaleforhold og undervisningens indhold er dog også intensiveret, hvilket ikke nødvendigvis følger reformens intentioner om, at skolelederne skal have større handlefrihed.
  • Mål- og resultatstyring på skolerne: Skolernes samlede målstyring, evaluering og resultatopfølgning synes styrket. Skoleledelserne anvender oftere information om elevernes faglige resultater i forbindelse med opfølgning i forskellige typer af beslutninger om skolens udvikling.
  • Kompetenceudvikling: Langt de fleste skoleledere har fået en længere efteruddannelse, idet de har taget eller er i gang med en diplom- eller en masteruddannelse, men skolelederne føler sig ikke mere rustet til reformopgaverne på trods af denne opkvalificering.
  • Pædagogisk ledelse af undervisningsindhold og metoder: Antallet af lærere pr. skoleleder er steget, og derfor er omfanget af pædagogisk ledelse per lærer lidt lavere end før reformen.
  • Til gengæld udbygges ledernes involvering i de særlige metoder, som folkeskolereformen fremhæver (eksempelvis målstyret undervisning).
  • Ekstern ledelse: Skoleledelsens eksterne samarbejde med aktører i lokalsamfundet er øget lidt, men er stadig forholdvist begrænset. Analysen viser desuden, at skoleledelsen har været mere i kontakt med kommunen siden folkeskolereformens indførelse, og at skolelederne er nogenlunde tilfredse med den kommunale støtte.

Faktaoplysninger

Kortlægningsrapporten er udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd som del af evaluering- og følgeforskningen af folkeskolereformen og er udgivet i 2016. 

Kortlægningen bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt skoleledere. Analyserne dækker fem temaer: 1) ledelsesvilkår med fokus på skoleledernes handlefrihed og ledelsesressourcer på skolerne 2) Mål- og resultatstyring på skolerne 3) Kompetenceudvikling 4) Pædagogisk ledelse af undervisningsindhold og metoder og 5) Ekstern ledelse.

Siden er opdateret 11. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.