Læreruddannedes mobilitet på arbejdsmarkedet

En undersøgelse fra Epinion giver ny viden om, hvorfor læreruddannede vælger at arbejde i eller uden for folkeskolen, og hvilke forhold forskellige typer af lærere lægger vægt på i deres arbejdsliv.

Formål

For at skabe grundlag for forslag og initiativer for fremtidig rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen og på læreruddannelsen er der igangsat tre undersøgelser. Denne undersøgelse er en af de tre. I rapporten undersøges hvor ofte og hvorfor læreruddannede skifter job til og fra folkeskolen, samt hvad der karakteriserer de læreruddannede, der skifter henholdsvis til og fra folkeskolen før og efter indførelsen af folkeskolereformen.

Hovedpointer

Analysen viser, at der i årene 2007, 2010 og 2014 har været en øget mobilitet blandt de læreruddannede. Omfanget af mobiliteten har dog været på et beskedent niveau. I 2014 skiftede 2.501 læreruddannede til et job uden for folkeskolen mens 2.386 skiftede til et job i folkeskolen. Analysen tilskriver den øgede mobilitet i 2014 vedtagelsen af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler i 2013.

Undersøgelsen peger på, at det før og efter 2013 var de yngste læreruddannede, som var mest tilbøjelige til at skifte job både til og fra folkeskolen. Efter 2013 ses en tendens til, at de 36-45 årige lærere skifter til og fra folkeskolen. Yderligere viser undersøgelsen, at mænd og lærere med en lang videregående uddannelse oftere søger væk fra folkeskolen. Endelig ses der en tendens til, at meritlærere er blevet mere tilbøjelige til at skifte job til og fra folkeskolen. 

Den primære årsag for læreruddannede til at vælge folkeskolen er muligheden for, at arbejde med børn og læring. Efter 2013 er begrundelserne for at skifte til et job i folkeskolen primært muligheden for godt kollegialt samarbejde og muligheden for at anvende faglige kompetencer. Begrundelser for at vælge et job uden for folkeskolen, er især folkeskolens interne forhold, såsom mange elever med sociale og faglige udfordringer, arbejdsvilkår, dårlig ledelse og oplevelsen af ikke at kunne levere undervisning af høj kvalitet.

Undersøgelsen inddeler lærerne i to typer, holisten og specialisten. Specialisten tiltrækkes af en arbejdsplads med høj faglighed og mulighed for at flytte børnene fagligt, mens holisten tiltrækkes af muligheden for at arbejde med dannelse og det hele menneske. Fælles for begge typer er, at manglende indflydelse på egne arbejdsvilkår er betydende for deres beslutning om, at arbejde uden for folkeskolen.

Perspektivering

For ledere, skolebestyrelser og skoleforvaltninger giver rapporten anledning til en række overvejelser om, hvad der er vigtigt for, at lærere vælger folkeskolen som arbejdsplads . Fokus kan med fordel rettes mod arbejdets organisering, hvor lærernes indflydelse på egne arbejdsvilkår og arbejdsopgaver er tiltrækkende faktorer. Faglig autonomi og muligheden for at bruge pædagogiske og faglige kompetencer til at levere undervisning på et højt niveau er tilsvarende faktorer, der ledelsesmæssigt bør være fokus på. Rapporten understøtter også andre undersøgelser ved at understrege betydningen af, at ledelsen vægter pædagogisk ledelse og er tæt på lærernes undervisning.

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af Epinion og udgivet i 2017.

Rapportens analyser har udgangspunkt i registerdata, spørgeskemaer til 623 lærere og dybdegående interviews med 20 lærere.

 

Siden er opdateret 16. januar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.