Forskning og viden

Den åbne skole

Inspirationskatalog med anbefalinger og gode råd fra 15 skoler og 15 kommuner. Om trivsel, styrkelse af fagundervisningen, inklusion og gode råd til samarbejde med eksterne.

På baggrund af erfaringerne fra 15 skoler og 15 kommuner har Deloitte samlet kriterier for det gode samarbejde:

  • Klart formål og mål. Samarbejdet har fokus på at styrke kvaliteten i undervisningen og fremme elevernes læring og trivsel. Formålet er tydeligt, og målene er målbare. Formål og mål er knyttet til faglige mål og/eller folkeskolens formål.

     

  • Værdiskabende for begge parter. Der er gensidig motivation for samarbejdet, og det tilfører værdi både for den eksterne samarbejdsaktør og for skolen. Der er åbenhed om, hvad henholdsvis skolen og samarbejdspartneren ønsker at opnå med samarbejdet.

     

  • Baseret på gensidig forventningsafstemning. Det er tydeligt mellem samarbejdsparterne, hvad de gensidige forventninger til samarbejdets indhold er. Det er afklaret, hvad henholdsvis samarbejdsaktøren og læreren konkret skal bidrage med i samarbejdet, og hvilke roller og hvilket ansvar de har.

     

  • Forberedt i fællesskab. Samarbejdet er funderet på fælles dialog og aftale om, hvordan samarbejdet skal udmøntes. Der gennemføres fælles ideudvikling for og planlægning af den undervisning, som samarbejdet er knyttet til, så mål og aktiviteter er afstemt på forhånd.

     

  • Velorganiseret og koordineret. Samarbejdet er funderet på klare aftaler om, hvad samarbejdsparterne skal bidrage med. Samarbejdet er koordineret og planlagt, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Eventuel finansiering er afklaret og aftalt, inden samarbejdet går i gang.

     

  • Har ledelsens opmærksomhed og opbakning. Ledelsen hos både samarbejdsaktøren og på skolen har fokus på samarbejdet og på at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen støtter samarbejdspartnerne i realiseringen og bistår med at løse eventuelle hindringer undervejs.

     

  • Evalueres ud fra opstillede mål. Samarbejdet evalueres ud fra mål og ønskede resultater af samarbejdsaktører, lærere og elever. Der følges op på evalueringens resultater, så samarbejdet kan videreudvikles i et fremadrettet perspektiv.
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.