Flersprogethedsdidaktik i den tidlige engelskundervisning

Forløb med fokus på flersprogethed

I projektet Tidligere Sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed har vi lagt flersprogethedsdidaktik-aktiviteter ind i alle undervisningsforløbene.

• I forløb 1 arbejder eleverne eksempelvis med hilseudtryk på forskellige sprog og med flersprogede sange.
• I forløb 2 arbejder eleverne med kroppen. Her skrives kropsord på forskellige sprog på ”klassens krop”, som hænges op, så den er synlig gennem hele forløbet.
• Forløb 3 handler om jul og ting, der knytter sig til højtiden. I forløbet lægges der op til en dialog med eleverne, som tager udgangspunkt i deres kulturelle baggrunde: Hvilke andre vinter-højtider end jul har eleverne kendskab til?

Hvorfor flersprogethedsdidaktik?

Gennem aktiviteterne forsøger vi at bygge bro mellem de sprog, der undervises i i folkeskolen, elevernes førstesprog og målsproget engelsk. Derudover har vi også haft fokus på at styrke alle elevers sproglige opmærksomhed og glæde ved sprog (Daryai-Hansen & Drachmann, 2018).

Ved at have fokus på flersprogethedsdidaktikken (Daryai-Hansen, 2018) kan man i undervisningen skabe gode indgange til at tale om ligheder og forskelle mellem sprog og kultur, så vi kan skabe grobund for en bredere sproglig bevidsthed og en begyndende interkulturel forståelse, og eleverne kan, uanset sproglig baggrund, føle, at de har noget at byde ind med i undervisningen.

Arbejdet med flersprogethedsdidaktik med få flersprogede elever

På vores skole har vi ikke mange flersprogede elever, så derfor har vi i stedet lagt vægt på, at eleverne bliver introduceret til mange sprog for så at benytte forskellige sproglige strategier og derved styrke alle elevers sproglige opmærksomhed samt arbejdet med en sproglig anerkendelse og en glæde ved sprog.

De undervisningsforløb, som vi har udviklet, har tilgodeset generel sproglig opmærksomhed – altså uden fokus på enkelte sprog. Ud fra de erfaringer vi fik med ved at arbejde og afprøve undervisningsforløbene, kunne vi konstatere, at eleverne benyttede sig af mange forskellige strategier til ”at regne” opgaverne ud, og de blev en slags sprogdetektiver. Vi havde ikke undervist dem i sprogstrategierne inden – de fandt selv ud af det. Efterfølgende samlede vi op på elevernes brug af strategier, så eleverne selv kunne sætte ord på, hvordan de havde fundet frem til løsningerne.

Eleverne brugte den sproglige viden, der allerede var til stede i klasserummet, de kiggede på ordene og vurderede, om det var noget, de allerede kendte, de gættede, de kiggede på stavemåde og sammenlignede, og de var opmærksomme på gentagelser.

Et af vores undervisningsforløb har vi kaldt Yummy or yucky. Det handler om mad. Vi har arbejdet med chunks: ”I like…”, ”I don’t like…”, ”Can I please have a …”. Vi valgte, at ordene for maden skulle være transparente, så eleverne kunne sammenligne de engelske madord med danske madord og madord på andre sprog.

Målet er, at alle elevers sproglige opmærksomhed udvikles, da de vil opleve, at de engelske ord minder om ord, de allerede kan – for eksempel ’sandwich’, ’pizza’, ’salad’ og ’pancakes’. Der er både lighed ved udtale, stavemåde og begyndelsesbogstaver, og det er det, som vi gerne vil rette elevernes opmærksomhed mod og gøre dem bevidste om. Eleverne skal gerne udvikle en sproglig strategi, som de kan bruge fremadrettet – og det er derfor på ingen måde spild af tid at arbejde med flersprogethedsdidaktik i begynderundervisningen. 

Inspiration

Daryai-Hansen, P. (2018). Flersprogethedsdidaktik i fremmedsprogsundervisningen. I: P. Daryai- Hansen, A. Søndergaaard Gregersen, S. K. Jacobsen, J. von Holst-Pedersen, L. Krogsgaard

Svarstad & C. Watson (red.), Fremmedsprogsdidaktik. Mellem fag og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag, 29-44.

Daryai-Hansen, P., Dahl Jensen, R., Kløve, Z., & Poulsen, M. (2016). Hvordan kan elevernes sproglige opmærksomhed styrkes gennem en flersproget tilgang? Sproglæreren 3(2016), 29-31.

Find også flere artikler fra projektet med fokus på flersprogethedsdidaktik i PDF-filerne herunder.

Kreditering

Denne artikel er uddarbejdet af engelsklærerne Rikke Jensen og Mette Poulsen fra Randersgades Skole i samarbejde med lektor/docent Petra Daryai-Hansen i rammen af projektet Tidligere Sprogstart – Ny begynderdidaktik med fokus på flersprogethed, Konsortiet for Sprog og Fagdidaktik i folkeskolen, støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal og Københavns Kommune.