Forløb

Undersøg fiktive teksters flertydighed

Udskoling: Forløbet tager udgangspunkt i arbejdet med flertydige tekster. Der er fokus på meddigtning, nøglesætninger, modsætninger og kognitiv scenariedannelse i form af illustrationer og skitser.

Forløbet er henvendt til udskolingen.

Anslået tidsforbrug: Ca. 6 lektioner.

Dette forløb har fokus på fortolkning af flertydige tekster og på at arbejde med fagbegrebet flertydighed og anvende det i tilgangen til at læse, forstå og fortolke flertydige tekster. Forløbet lægger op til stilladserende opgaver, der kan støtte eleverne i at fange det flertydige i tekster og billeder og udtrykke sig herom ved hjælp af en vifte af tilgange. Der sættes eksempelvis fokus på både beskrivelse og fortolkning igennem spørgsmål, illustrationer og meddigtning.

 

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet er der lagt op til brug af korte minimalistiske tekster, der er til at overskue læsemæssigt og sprogligt, men hvor der samtidig er overladt meget til eleverne selv. Eleverne har måske tidligere arbejdet med billedbøger med tomme pladser og åben slutning. I billedbøgerne understøtter billederne scenariedannelse, mens eleverne, i arbejdet med en tekst, selv skal skabe scenarierne og udlede en forståelse og fortolkning af, hvad teksterne egentlig drejer sig om.

I forløbet lægges særlig vægt på stilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.

Makrostilladsering findes i forløbets struktur, hvor der først etableres en fælles forståelse for begrebet flertydighed gennem en billedanalyse. Denne forståelse er vigtig, da begrebet flertydighed er centralt i forløbet. De beskrevne undervisningsaktiviteter er valgt ud fra, at de kan støtte i at opnå evnen til at forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

I dette forløb mikrostilladseres der på forskellige måder. Der er indtænkt en række notat- og stilladseringsark, der kan hjælpe eleverne med at ordne og støtte deres tanker og iagttagelser i løbet af aktiviteterne. Også klasserumsdialogen spiller en stor rolle som mikrostilladsering. Der lægges op til at arbejde ud fra den semantiske bølge, hvor læreren veksler/bølger mellem at få begrebet flertydighed til at betyde noget for eleverne og så udbygge og udvide deres forståelse af flertydighed som danskfagligt begreb. Du kan læse eksempler på dette i lærervejledningen, som kan tilgås via linket nedenfor.  

 

Tilrettelæggelse

I lektionsplanen og vejledningen findes beskrivelser af de konkrete aktiviteter. Du kan lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse. Det er et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for danskfaget i udskolingen kan gribes an og gennemføres. Forløbet illustrerer de grundlæggende principper for sprogbaseret undervisning i praksis.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

  • I forløbet lægges op til, at eleverne i hver fase nedskriver tanker og refleksioner i en logbog. Hvilke krav skal der stilles til denne skrivning, og hvordan skal der følges op?
  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Hvordan skal makker- og gruppearbejde organiseres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
  • Hvordan kan der stilladseres sprogligt i henholdsvis klassesamtaler, makker- og gruppearbejde?

Der er i beskrivelsen anvendt to tekster af Bent Haller, nemlig Sygdom og Bison. Begge tekster er kortprosa og findes i bogen Grænseland. Ønsker du at gøre brug af disse tekster, skal de naturligvis være tilgængelige for eleverne.

Der er udarbejdet en uddybende lærervejledning til forløbet, som kan tilgås her. 

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i tre faser:

1. Introduktion til flertydighed
Først kan der skabes en fælles kontekst og erfaring i forhold til begrebet flertydighed, samt forskellen på at beskrive og fortolke via et kunstbillede. Denne sekvens kan give en fælles erfaring, en fælles forståelse og et fælles sprog om det begrebet flertydighed, der er i fokus. Samtidig kan eleverne præsenteres for teksten Sygdom.

2. At beskrive, undre sig og fortolke
I denne fase kan eleverne arbejde videre med teksten Sygdom. Der kan arbejdes i grupper med vægt på at beskrive, undre sig og stille spørgsmål blandt andet gennem kognitiv scenariedannelse, hvilket kan bidrage til at indfange det flertydige i teksten.

3. At digte med og videre
Denne fase kan lægge vægt på øvelser i med- og videredigtning, hvilket kan bidrage til at finde frem til, hvad teksten Sygdom egentlig handler om.

Det, der arbejdes med i fællesskab omkring den første tekst, kan eleverne derefter selv tage i anvendelse i forhold til teksten Bison. De skal bruge deres tidligere erfaringer til at undersøge det flertydige i teksten med mange tomme pladser ved hjælp af spørgsmål, der åbner for tekstens flertydighed.

Inspiration

Find et forslag til en konkret lektionsplan til forløbet nederst på siden. I forslaget til lektionsplanen indgår blandt andet vejledning til konkrete aktiviteter.

 

Evaluering

I forløbet kan der evalueres løbende med henblik på at justere undervisning, øge stilladsering af eller skærpe udfordringerne til elevernes læring. Undervejs i både samtaler med klassen, grupper eller enkeltelever kan læreren bevidst anvende feedbacksamtaler som stilladsering af elevens læring.

Desuden kan de udarbejdede opgaver og aktiviteter også medvirke til en summativ evaluering af hver elev. Den summative evaluering kan ske ved, at eleverne tager deres viden og færdigheder i anvendelse i forhold til at undersøge en ny tilsvarende flertydig tekst Bison selvstændigt men med makkersparring. Desuden kan alle afsluttende udforme en forklarende tekst om genren kortprosa. 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes udvikling af evnen til at stille spørgsmål og finde frem til teksternes flertydighed?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med makker- og gruppearbejde?
  • Hvordan fungerede brugen af stilladsering, for eksempel den semantiske bølge?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med tosprogede elever.

Materialet består af i alt 13 forløb til fagene dansk, historie, idræt, matematik og natur/teknologi. Materialet kan anvendes i arbejdet med dansk som andetsprog eller i den fagfaglige undervisning med fokus på sproglig udvikling i det enkelte fag.

Alle 13 forløb findes samlet på emu.dk

unpublished

Forslag til lektionsplan

Forløbet er bygget op i tre faser og kan fordeles på seks lektioner. 


Forløbet kan indledes med elevernes umiddelbare overvejelser over begrebet flertydighed. Eleverne kan skrive i deres logbog, hvad de tænker, begrebet flertydighed betyder. De kan også drøfte det i grupper, inden der samles op i klassen.

Derefter kan begrebet forklares gennem en samtale om et kunstbillede, der illustrerer teksters flertydighed og tomme pladser. Det kunne for eksempel være et billede af kunstneren Philip Guston. Han malede i 1978 billedet The Line. Eleverne kan drøfte billedet i makkerpar, hvor den ene beskriver, hvad der ses på billedet, mens den anden fortolker betydningen. Først kan eleverne tale om det mundtligt, dernæst kan de skrive nogle sætninger på et notatark til billedanalyse (se lærervejledningen for eksempel).

Herefter kan eleverne gå sammen med et andet makkerpar og udveksle det, de er nået frem til. Der kan skrives flere sætninger i kolonnerne Beskrivelse og Fortolkning på notatarket som forberedelse til en klassesamtale. Læreren kan lede klassesamtalen om de beskrivende og fortolkende udsagn om billedet med udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvad tænker I om billedet? 
  • Hvad betyder hånden, stregen, himlen?
  • Flere betydninger?
  • Hvis hånd er det?
  • Hvem bestemmer billedets betydning?
  • Hvad giver titlen The Line til billedets betydning?

Så kan opmærksomheden rettes imod, at også tekster er flertydige. En tekst har dog kun ordene til at skabe flertydigheden med. Talemåden ”at trække en streg i sandet” kan eventuelt forklares, og udtrykket kan sættes i forhold til billedet for at understøtte forståelsen.

 

Kortprosateksten Sygdom

Bent Hallers tekst Sygdom er i forløbet foreslået som den første tekst, der skal læses med henblik på at undersøge teksters flertydighed. Eleverne kan hver især brainstorme og skrive ned, hvad de forestiller sig, at teksten handler om ud fra titlen.

Dernæst kan afholdes et ”møde på midten”, hvor eleverne udveksler den individuelle brainstorm. Endelig kan eleverne skrive i midten af A3-arket stikord, hvad de tænker teksten handler om. Hver gruppe udpeger en referent, der kan fremlægge en opsummering af gruppens drøftelse, samt stikordene. 

Lærer samler op på klasses fokus på det flertydige i et kunstbillede og eventuelt i en titel på en tekst. Der kan lægges vægt på skellet mellem at beskrive og det at fortolke. For at forstå og få øje på det flertydige i tekster, skal man også kunne undre sig og forestille sig handlingen.

Herefter kan teksten Sygdom læses højt, og eleverne kan arbejde med at beskrive og undre sig ved, at de forestiller sig handlingen og stiller spørgsmål, der kan fange det flertydige.

Eleverne kan afslutningsvis fortælle hinanden, hvad de mener, flertydigt betyder, og udvide og/revidere det, de skrev i starten af lektionen i deres logbog.


Arbejdet med teksten Sygdom kan fortsættes med fokus på at undersøge det flertydige og de tomme pladser i teksten.

Eleverne kan genlæse teksten og ud fra nogle opgaver forestille sig handlingen i teksten – at se handlingen som en film. Dernæst kan de undersøge teksten dybere ved at stille forskellige spørgsmål til teksten. I lærervejledningen kan du finde eksempler på spørgsmål, eleverne kan arbejde med individuelt og i grupper, hvor eleverne kan udveksle deres besvarelser.

Herefter kan besvarelserne af de fire opgavetyper drøftes i klassen, samt det at læse med henblik på at beskrive, undre sig og fortolke.

 

Stilladsering gennem spørgsmål

I tekster med mange tomme pladser er en del overladt til læseren. Det er meningen, at læseren digter med ud fra spor i teksten. I den næste opgave kan eleverne forsøge at indfange det flertydige ved hjælp af spørgsmål. Nogle spørgsmål lægger op til at beskrive. Andre spørgsmål lægger op til at undre sig og fortolke.

Der kan startes med en samtale om spørgsmålstyper ud fra spørgsmålsmatrix (Se eksempel på tænkematrix i lærervejledningen).

Eleverne kan nu genlæse teksten individuelt og stille to spørgsmål til teksten ud fra tænkematrix. Et spørgsmål, der lægger op til at beskrive og et der lægger op til at undre sig.

Derefter kan der arbejdes videre med spørgsmål i grupper. Matrixen kan bruges, og hver gruppe kan formulere seks spørgsmål med samme verbum men hver sit spørgsmålstype.

Gruppen kan indlede med, at hvert gruppemedlem læser sine to spørgsmål op. Dernæst kan gruppen formulere mindst et spørgsmål til hver spørgsmålstype med samme verbum. Spørgsmålene kan skrives på post-it og sættes op på en fælles planche i klassen.

 

Markedsplads ud fra spørgsmål til teksten

Nu kan spørgsmålene drøftes og kategoriseres ud fra, om de lægger op til at beskrive det, man direkte kan iagttage i teksten, eller om spørgsmålene lægger op til, at man undrer sig og er nødt til at fortolke for at besvare spørgsmålet.

Der kan afsluttes med en fælles snak om, hvilke spørgsmål, der indfanger det flertydige i teksten. Herefter kan eleverne reflektere over dagens opgaver og deres egen deltagelse og forståelse og notere i deres logbog.


Som opsamling på arbejdet i sidste lektion kan hver elev udvælge eller reformulere et spørgsmål, der fanger det flertydige og et faktaspørgsmål, der kan besvares direkte i teksten.

Eleverne kan så i makkerpar besvare de fire spørgsmål, de har til sammen. De kan gå sammen med et andet makkerpar og drøfte deres spørgsmål. Hver gruppe kan fremlægge og besvare to spørgsmål ud fra, om det åbner for det flertydige i teksten.

 

Udfyld tomme pladser ved at digte med og videre

Nu kan der sættes fokus på, hvad teksten Sygdom handler om. Når man skal finde ud af, hvad en tekst handler om, og der er mange tomme pladser i teksten, må man digte med. Eleverne kan arbejde med Sygdom ud fra individuelle opgaver, hvor de digter med eller videre på teksten. Opgaverne kan for eksempel lyde som følger: 

  • Forestil dig, hvad der er sket i hovedpersonens liv, lige inden læseren møder ham. Søg efter spor i teksten for at digte med.
  • Genlæs det, du forestillede dig, at teksten handlede om, da du kun havde hørt titlen. Hvem er syg? Og hvorfor er titlen Sygdom?
  • Find en nøglesætning, der fanger det centrale for det, teksten egentlig drejer sig om. Skriv sætningen ned, og giv en begrundelse for, hvorfor det lige er den sætning.
  • Digt videre på teksten. Skriv, hvad du forestiller dig, at der videre sker.

Arbejdet med de individiuelle opgaver kan organiseres, så eleverne hver især vælger en til to opgaver, de gerne vil arbejde med, og finder en makker, der vil arbejde med den samme opgave. De kan så drøfte, hvordan de vil løse opgaven, inden de løser dem hver især.

Når opgaven er løst, kan eleverne tale med nogle, der har løst en anden opgave, eller der kan samles op i klassen.

 

Brug af viden fra forløbet

Som opsamling på hele forløbet kan eleverne nu i makkerpar læse teksten Bison. Den er ligesom Sygdom skrevet af Bent Haller og er også fra samlingen Grænsebørn.

Eleverne kan læse med fokus på at beskrive, undres og fortolke og spørgsmål til det flertydige i teksten. Spørgsmålene kan besvares ved at drøfte, hvad de direkte kan iagttage/beskrive, hvad der undrer dem, og hvordan de fortolker det.

Der lægges altså op til igen at stille spørgsmål til både det faktuelle og det flertydige i teksten samt at udvælge og besvare mindst en af meddigtningsopgaverne og at give et bud på, hvad teksten handler og drejer sig om.


Siden er opdateret 30. september 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.