Problemformulering

Problemformuleringen er hele projektarbejdets omdrejningspunkt. Tag eleverne ved hånden og vis dem vejen til en god problemformulering.

I arbejdet med projektopgaven skal eleverne arbejde problematiserende og stille spørgsmål til sammenhænge. Hvor man i et emnearbejde koncentrerer sig om at beskrive, er projektarbejdets fokus at problematisere. Derfor tager projektarbejdet udgangspunkt i en problemformulering.

En problemformulering består af en kort præcision af delemnet og et antal åbne spørgsmål. Problemformuleringen skal lægge op til, at man finder forklaringer, undersøger og vurderer, og den går på tværs af skolens fag og emner.

Det er vanskeligt at lave en god problemformulering, men det kan godt betale sig investere god tid og et par omveje i processen, da problemformuleringen fungerer som den røde tråd gennem hele projektarbejdet. Eksempelvis skal fremlæggelsen og produktet være et svar på problemformuleringens spørgsmål. Klassen kan i fællesskab øve sig på at problematisere et udvalgt delemne, inden eleverne selv skal prøve kræfter med at lave en problemformulering.

Eksempler på problemformuleringer

 

OVEREMNE: Teknologiens magt
DELEMNE: Kunstig intelligens
FAG: Biologi, fysik/kemi, samfundsfag, historie

Eksperterne er ikke altid enige om, hvornår en maskine er kunstigt intelligent.

  • Hvad er kunstig intelligens?
  • Hvilke holdninger findes der til kunstig intelligens?
  • Hvilket potentiale har kunstig intelligens for vores samfund i fremtiden, og hvordan ser tidshorisonten ud?

 

OVEREMNE: Frihed
DELEMNE: Overvågningssamfundet
FAG: Samfundsfag, historie, dansk

Danmark er et overvågningssamfund.
Vi vil gerne diskutere, hvad overvågningen gør ved os og det samfund, vi lever i.

  • Hvor går grænsen mellem sikkerhedsforanstaltning og overvågning?
  • Er overvågning nødvendigt for at sikre et velfungerende og sikkert samfund?
  • Er det rimeligt at vi overvåges?
  • Kan overvågningen blive en hindring for at leve et normalt liv i fremtiden?

Forslag til arbejdet med problemformuleringer
 

1. Brainstorm
Der kan først laves en brainstorm:

  • Hvad ved du om emnet?
  • Hvad vil du gerne finde ud af?
  • Hvilke interesser har du i emnet?

Det er en god idé at slippe hjernen løs og skrive alle ideer ned. Det ubrugelige kan altid sorteres fra.

2. Formuler spørgsmål
Den bedste måde at finde frem til problemformuleringen kan være at opstille nogle spørgende sætninger, eller med andre ord en række problemstillinger.

I et projektarbejde kan fire typer spørgsmål stilles:

  1. Dataspørgsmål (Hvad…, Hvem…, Hvor…)
  2. Forklaringsspørgsmål (Hvordan…, Hvorfor…)
  3. Vurderingsspørgsmål (Er det rimeligt at…, Er der sammenhæng mellem…)
  4. Handlingsspørgsmål (Hvad kan man gøre for at…, Hvordan kan vi ændre…, Hvilke muligheder…)

Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål skal med i selve problemformuleringen, men det er vigtigt at komme omkring dem i arbejdsprocessen.

Det er også en mulighed at starte med at skrive: ”Det er et problem for os, at…” og dernæst skrive forskellige afslutninger på sætningen.

3. Skriv en problemformulering
Når problemformuleringen skal skrives, kan der formuleres en kort præsentation af delemnet.

Præsentationen kan eventuelt begynde med sætninger som:

  • Det undrer mig at…
  • Det er et problem at…
  • Hvordan kan det være at…

Den kan også være en kort konstatering som: 

  • Martin Luther King gjorde en forskel for de sorte amerikanere.

Herefter kan der skrives et eller flere korte og præcise spørgsmål, der skal være kernen i projektopgaven. Spørgsmålene kan findes ved at sortere i data-, forklarings-, handle- og vurderingsspørgsmål. Vælg nogle af de problemstillinger ud, der fungerer som en slags paraply, og som er dækkende for flere af delemnets problemstillinger (det vil typisk ikke være dataspørgsmålene).

 

Redskaber og eksempler

Følgende arbejdsark findes nederst på siden:

Dokumentet Skriv en problemformulering kan hjælpe eleverne med at brainstorme, formulere spørgsmål og med at skrive den endelige problemformulering.

Dokumentet Tjek din problemformulering kan udleveres som tjekliste til eleverne.

 

Kreditering

Materialet er udarbejdet af Tine Kierkegaard

Siden er opdateret 10. september 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.