Forløb

Instruerende tekster i børnehøjde

3.-4. klasse: I dette forløb lægges der op til at undersøge forskellige former for instruerende tekster. Derudover kan selv eleverne producere instruerende tekster i form af legeinstruktioner.

Forløbet er henvendt til 3.-4. klasse.

Anslået tidsforbrug: 10-11 lektioner.

Forløbet  tager udgangspunkt i instruerende tekster og har fokus på de kendetegn, der er typiske for denne teksttype. Der lægges op til at undersøge og forklare sproglige træk i udvalgte instruerende tekster, samt i grupper at arbejde med at fremstille og præsentere egne instruktioner for en konkret målgruppe. I arbejdet med at producere egne tekster, er der fokus på idégenerering, udvælgelse og argumentation samt feedback og afprøvning af idéerne på målgruppen.

 

Forudsætninger, form og indhold

Det forudsættes, at eleverne er vant til at arbejde i grupper samt er bekendt med, at tekster har forskellige genrer og kendetegn og anvender forskellige virkemidler. Det er desuden en forudsætning, at eleverne tidligere har analyseret forskellige teksttyper. Eleverne skal også have arbejdet med verbers bøjning for at kunne karakterisere verberne i de instruerende tekster.

Der er fire faser i forløbet. Faserne har fokus på henholdsvis forforståelse, undersøgelse, konsolidering af den nye viden samt præsentation og evaluering. I arbejdet med forforståelse kan teksttypen instruerende tekster indkredses i fællesskab. Det kan eksempelvis ske via en brainstorm, eller ved at eleverne medbringer instruerende tekster, som de går på jagt efter fællestræk i. Herefter kan eleverne i grupper udarbejde og præsentere deres egne instruerende tekster.

 

Tilrettelæggelse/planlægning

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på tekstyper og fremstilling inden for danskfaget i indskolingen kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne arbejde med at aktivere deres forforståelse?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i grupper?
  • Hvordan kan der observeres, differentieres og stilladseres undervejs i forløbet?
  • Hvordan skal tidsfordelingen være mellem de fire faser?
  • I hvilket omfang og hvordan skal der arbejdes med løbende feedback på teksterne?
  • Hvilke klasser skal der laves aftaler med i forbindelse med afprøvningen af elevernes egne instruktioner på en konkret målgruppe?

 

Forløbets opbygning

Der er fire faser i forløbet:

1. Forforståelsesfasen
I denne fase lægges op til fælles refleksion over, hvad en instruerende tekst er. Eleverne kan videndele og indsamle ny viden om genren. 

2. Undersøgelsesfasen
Her kan lægges vægt på sammen at undersøge og analysere en række instruerende tekster for at få afsøgt genretrækkene, der undervejs kan samles på en vidensvæg i klassen.

3. Konsolideringsfasen
I denne fase kan eleverne i grupper anvende deres nye viden og vise, at de har opnået nye kompetencer. Gennem et struktureret idégenereringsforløb kan de udvælge et indhold til deres egenproduktion af instruerende tekster og beslutte sig for en målgruppe. Undervejs kan der arbejdes med forskellige former for feedback, der give rmulighed for at tilpasse og forbedre teksterne.

4. Evalueringsfasen
Afslutningsvis kan eleverne præsentere teksterne for målgruppen og gøre sig erfaringer med, at deres viden forankres i omverdenen. De kan undersøge spørgsmålsom: Virker deres tekster? Kan andre anvende dem?

Forslag til aktiviteter
Du kan downloade en en fil med mere konkrete forslag til aktiviteter i de forskellige faser i filen øverst på siden.

 

Evaluering

Som summativ evaluering kan eleverne nedskrive de genretræk, de kan huske for instruerende tekster, både strukturelle og sproglige. De kan også lave en liste med forskellige typer af instruerende tekster. Efterfølgende kan eleverne vurdere en række tekster og kommentere på, hvorfor eller hvorfor ikke de tilhører genren instruerende tekster.

Det er igennem forløbet muligt at få overblik over elevernes viden og læring ved at observere gruppernes arbejde, deres feedback og idéer og deres præsentationer til målgruppen. Eleverne kan også give feedback i forhold til, hvorvidt de synes, at forløbet og aktiviteterne gav mening og har gjort dem kompetente til at skrive instruerende tekster, og hvordan det virkede at skulle løse en konkret opgave og skrive til en kendt og veldefineret målgruppe.

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

  • I hvilket omfang var eleverne i stand til at bruge den nye viden om instruerende tekster som teksttype i det selvstændige arbejde med at produceres deres egen tekst?
  • Hvordan fungerede aktiviteterne i de forskellige faser?
  • Hvordan virkede det at løse en konkret udfordring og skrive til en konkret målgruppe?
  • Hvilke justeringer er nødvendige, hvis forløbet/de enkelte aktiviteter skal bruges igen - eventuelt inden for arbejdet med andre teksttyper?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i andre aktiviteter med fokus på teksttyper?

Kreditering

Forløbet er produceret i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise.
Målsætningen for Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning, herunder at entre­prenørskab bliver en integreret del af vores uddannelsessystem.

Siden er opdateret 23. december 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.