Lytning og tale: Udvikling af sproglige kompetencer

Dette lille forløb sætter fokus på udvikling af nyankomne elevers ordforråd. Forløbet kan anvendes i alle modtagelsesklasser tilpasset den enkelte aldersgruppe.

Forløbet er henvendt til 1.-9. klasse.
Anslået tidsforbrug: 2-3 lektioner.

Formålet med forløbet er, at udvikle nyankomne elevers ordforråd. Dette kan gøres gennem arbejde med ordstillingen på dansk og modersmål - kontrastiv analyse. 

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kan anvendes i alle modtagelsesklasser, men det skal selvfølgelig tilpasses den enkelte aldersgruppe. Forløbet består af to faser.

Meningen med indholdet i første fase er, at eleverne får viden om og lærer at anvende direkte sætninger og spørgende sætninger på dansk, ved inddragelse af modersmål og ved brug af kontrastiv analyse. Kontrastiv analyse er sammenligning og forskelle mellem sprog.

Meningen med indholdet i anden fase er, at eleverne bruger deres lærte dansk som løsning af opgaven, men også deres modersmål. Efter første fase har eleverne fået en viden om brugen af ligefremme og spørgende sætninger, og dette skal nu bruges aktivt i denne fase.

Undervejs i forløbet får eleverne behov for at trække på deres kommunikative kompetencer, for eksempel kodeskift, som er et skift mellem sprog i en samtale.

 

Tilrettelæggelse

Inden forløbet gennemføres skal æreren finde 10-15 sætninger (alt afhængig af hvor mange elever, der er i klassen), som både skal bruges til forklaring af direkte sætninger og spørgende sætninger, men efterfølgende også til at lave kontrastiv analyse med eleverne.

Før forløbet, er det også vigtigt, at læreren har printet billeder ud af forskellige ting og dyr. Hvor mange billeder afhænger af klassens størrelse, men alle elever skal have fem - ti forskellige billeder, som de på skift skal prøve at forklare for deres gruppe.

Eleverne kan i forløbets faser gøre brug af:

  • Spørgeteknikker
  • Modersmål
  • Overbegreber
  • Underbegrebet
  • Farver
  • Former
  • Indtryk
  • Sanser

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvilke billeder og sætninger er relevante for den aktuelle elevgruppe?
  • Skal eleverne introduceres til hv-ord forud for fase to?
  • Hvordan skal grupperne inddeles, så eleverne bedst kan stilladsere hinandens læring?
  • Hvordan skal forløbet evalueres?

 

Forløbets opbygning

Forløbet har to faser.

1. fase
Det er vigtigt at tale om i klassen, hvordan ordstillingen er på dansk ved direkte sætninger, ved spørgsmål (inversion), samt når man giver et svar.

Dette kan gøres ved eksemplarisk undervisning, hvor læreren forklarer og viser på tavlen, at dansk er et V-S-O sprog og ved spørgende sætninger ændres dette til et S-V-O sprog. En fordel kan være at inddrage elevernes modersmål, ved at lave en kontrastiv analyse. Dette gøres ved at skrive en ligefrem sætning på tavlen på dansk, for eksempel: ”Jeg går i skole”, og så skriver eleverne på skift sætningen på deres modersmål under den danske sætning. Nu kan lærere og elev se ligheder og forskelle mellem de to sprog. Det samme kan gøres ved en spørgende sætning som: ”Går jeg i skole?”.

Eleverne er gennem lærerens gennemgang som udgangspunkt lyttende. Efterfølgende kan eleverne komme op til ”tavlen” og sammen med læreren lave en kontrastiv analyse, hvor de inddrager deres eget modersmål. Læreren skriver for eksempel: ”Jeg går i skole”, hvorefter en elev skriver samme sætning under den danske på modersmålet. Så skal eleven finde ”jeg” på dansk og føre en streg ned til ”jeg” på modersmålet. Det samme kan gøres ved spørgende sætninger. Læreren kan skrive: ”Går jeg i skole?” på tavlen, og eleverne kan skrive: ”Går jeg i skole?” på deres modersmål, og streger sættes til sidst.

2. fase
Eleverne kan sidde i små grupper, da det giver dem mulighed for at udvikle det danske sprog på deres præmisser, samt mulighed for, at eleverne stilladserer hinandens læring.  Eleverne er gennem lærerens gennemgang lyttende.

Eleverne får på skift udleveret et billede, uden at de andre i gruppen ser, hvad der er på billedet. Efterfølgende kan eleven med billedet beskrive billedet overfor de andre elever i gruppen. Hvis eleven går i stå, og billedet ikke er gættet, kan de andre elever i gruppen spørge ind til billedet ved at bruge hv-ord.

     

    Evaluering

    Efter forløbet kan elevernes læringsudbytte evalueres både af eleverne selv og af læreren.  Afklar gerne allerede i planlægningsfasen, hvorledes forløbet skal evalueres. Det er en god ide, at eleverne er bekendte hermed, da det kan højne deres motivation igennem forløbet.

    Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

    • Lykkedes det at gøre alle elever aktive?
    • I hvilket omfang stilladserede eleverne hinandens læring i grupperne?
    • Kan erfaringer fra aktiviteterne i dette forløb bruges i planlægningen af fremtidige forløb?

     

    Kreditering

    Forløbet er udarbejdet af læringskonsulent Ann-Cherie Thulstrup.

    Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Rettigheder

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.