Artikel
Fællesskabende didaktik i undervisningen
Denne artikel giver inspiration til, hvordan du kan arbejde med at styrke klassefælleskabet.
Mange lærere oplever elever, som befinder sig i skolefællesskabernes udkant. Det kan være i periferien af elev til elev-fællesskabet, men det kan også være i periferien af det undervisningsfællesskab, du som lærer tilbyder. Det gælder både i den gamle ”normale” skolehverdag, men måske endnu mere i denne tid, hvor eleverne er vendt tilbage til fysisk skolegang efter længere tids distance fra det fysiske klassefællesskab.
I stedet for at arbejde med det sociale aspekt adskilt fra det faglige – som noget ”ekstra” – kan det med fordel tænkes ind i den daglige undervisning i hver enkelt lektion. Også hvis det foregår på afstand.
Fællesskabende didaktikker
Fællesskabende didaktikker handler om, at der gennem undervisningen skabes et fagligt indhold, som ikke alene forsøger at styrke den enkeltes faglige kompetencer, men samtidig også styrker klassens fællesskab. Ved at tænke fællesskabende didaktik ind i din undervisning eller fjernundervisning skabes mulighed for aktiv og værdig deltagelse for alle elever. Ideen er at sammentænke det faglige indhold med udviklingen af sociale kompetencer og klassens sociale liv.
Det fælles, det skabende og det didaktiske
I fællesskabende didaktikker handler det fælles om et menneskeligt grundlæggende socialt behov, nemlig at føle sig som en del af en sammenhæng, at mærke meningen med at være her. Mennesker er født som sociale væsner, og læring er netop en social proces – der foregår i sociale rum. Når børn starter i skolen, får de tilbudt en fælles ramme, men den bliver først meningsfuld, hvis eleverne ikke bare er tilskuere, men også får konkret, kropslig og intellektuel adgang til at tage del i aktiviteterne. Dette er det skabende. Læringsspring forudsætter deltagelse i undervisningen, og undervisning forudsætter didaktikken. Med en fællesskabende didaktik forenes didaktik med deltagelsesmuligheder og dynamikker i elevgruppen.
Ikke et katalog af metoder
Fællesskabende didaktikker er ikke et katalog med forskellige greb, redskaber og tilgange, læreren kan gribe til. Man kan nemlig ikke uden videre overføre én måde at udøve klasseledelse på til alle andre situationer og sammenhænge – det kræver omtanke i forhold til den konkrete situation.
Alligevel gives her en række bud på, hvilke elementer du som lærer kan benytte for at gøre didaktikken fællesskabende i denne tid. Det handler grundlæggende om at være bevidst og opmærksom på fællesskabet og den enkelte elevs værdighed ved forberedelse og tilrettelæggelse af opgaver. Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:
- Hvordan kan elevernes styrker blive til undervisningsbidrag til glæde for hele klassen?
- Hvordan kan elever give hinanden feedback og opgaver og være medlæser i og omkring lektier?
- Hvordan får du eleverne til at se hinanden som resurser i kraft af deres forskellighed?
Herunder er beskrevet en række ideer til, hvordan du konkret kan tage ansvar for klassens fællesskab og sociale trivsel – også ved eventuel fjernundervisning:
- Lav øvelser/opgaver, hvor selve samarbejdet er genstand for opgaven. Se mere om at øve samarbejde på side 160 i teksten ”Klasseledelse som indgang til at modvirke mobning” nedenfor.
- Tag altid ansvar for gruppedannelser/makkerpar – og forklar eleverne, hvilke kriterier der ligger bag. Dan ofte nye grupper/makkerpar, så eleverne får kommunikeret med mange forskellige. Når eleverne selv får ansvaret, øges utrygheden omkring de sociale relationer og angsten for ikke at blive valgt.
- Giv grundige instruktioner, som viser eleverne, at det ligger dig på sinde, at de forstår, hvad de skal og kan føle sig kompetente i opgaven. Sørg for, at målene med undervisningen tydeliggøres.
- Rammesæt opgaver, så det er muligt for eleverne at arbejde på forskellige måder med det faglige indhold, der modsvarer de forskellige elevers faglige forudsætninger.
- Skab eller fasthold genkendelige rutiner – det øger trygheden for eleverne, så energien kan bruges på opgaverne og samarbejdet.
- Brug fejl og misforståelser som læringspotentiale – fremhæv eventuelt egne fejl og vov at gøre grin med dig selv som lærer/voksen. Vær et forbillede og tydeliggør, at det er okay at begå fejl.
- Brug humor og skab rum for fælles grin – men undgå sarkasme. Vær opmærksom på, at alle er ’med’.
Læs og hør mere om fællesskabende didaktik her
Helle Plauborg: Klasseledelse gentænkt med undervisningsforstyrrende uro som eksempel (emu.dk)
