Artikel

Madkundskab 1.-4. klasse: Undervisning udendørs og inde med afstand

Inspiration til undervisning der kan gennemføres udenfor eller indendørs med god afstand og hygiejne.

Udeskole i faget madkundskab er ikke et modspil til indendørs undervisningen, men et medspil i elevernes læring. Undervisningen udenfor kan tilrettelægges, så alle fagets kompetenceområder kan komme i spil.

 

Når undervisningen rykkes udendørs

Hvis undervisningen i faget madkundskab trækkes udenfor, åbnes der for nye og uventede påvirkninger, der kalder på et aktivt engagement hos eleverne.I  madkundskab konkretiseres læringsaktiviteterne igennem sanseerfaring. Når begreber i faget madkundskab understøttes af fænomener i omgivelserne, bliver de ellers abstrakte størrelser hængt op på noget, der giver mening. En oplagt mulighed er derfor at få undersøgt sit lokalområde for mad, enten som råvarer eller fødevarer.

Når undervisning i madkundskab skal tilrettelægges, er der en række centrale overvejelser, læreren kan gøre sig, for at skabe gunstige læringsbetingelser i udendørsaktiviteterne.

Følgende overvejelser kan indgå i tilrettelæggelse af udendørs undervisning i madkundskab:

  • Hvordan bidrager udendørsaktiviteten til elevernes læring og tilegnelsen af kompetencer på det madkundskabsfaglige område?
  • Hvordan kan uderummet indgå som læringsrum, og hvordan kan objekterne på stedet anvendes som læremidler?
  • Hvilke udfordringer kan der opstå, når eleverne flyttes ud af deres faste rammer i faglokalet?
  • Hvordan er stedet udenfor indrettet? Hvilke arbejdsformer kan der arbejdes med? (Fokus kan være på bålhytte, transportable kogeplader, tilgang til vand, arbejdsborde, redskaber med mere)
  • Hvilke opgaver/undersøgelser kan gennemføres på stedet?

 

Aktiviteter til udendørs undervisning i madkundskab på mellemtrinnet

Herunder findes forslag til og eksempler på aktiviteter, som eleverne kan arbejde med udendørs.
 

Jagten på lokal mad - naturen
I denne aktivitet kan eleverne arbejde med at udvide deres kendskab til, hvad de kan finde i naturen, som kan spises. De kan se på forskellige typer landskaber og få kendskab til, hvilke urter der findes i de forskellige landskaber.

Landskabet Danmark er delt op i forskellige typer natur, også kaldet “sankelandskab”. Ud fra kendskabet til landskabstyper, Danmark kan inddeles i, kan eleverne arbejde med deres lokalområde og det sankelandskab, der er i deres lokalområde. 

  • Lad først eleverne undersøge, hvilket sankelandskab der er ved skolen, og hvilke spiselige planter, de kan finde i deres sankelandskab
  • Eleverne kan så gå på jagt efter de spiselige planter, der er i deres sankelandskab. Det kan være, at klassen på forhånd har aftalt nogle bestemte planter, eleverne skal lede efter. Det kan også være, at eleverne skal samle alle de slags, de finder.
  • Tilbage på skolen kan eleverne typebestemme de fundne planter. 
  • Eleverne kan finde opskrifter til udvalgte planter og lave mad med de fundne urter. 
     

Find inspiration her

Vildmad.dk: Sankelandskaber
Skoveniskolen.dk: Skovens urter

 

Jagten på lokal mad - producenterne
Denne opgave ligger i tråd med ovenstående opgave, men her er der fokus på lokale producenter. Eleverne kan undersøge deres lokalområde for lokale producenter. Hvad findes der - og hvorfor?

Afgrænsningen af lokalområdet er lærerens valgte afgrænsning ud fra den kontekst, skolen er en del af. 

  • Eleverne kan undersøge deres lokalområde for lokale producenter: Hvem er de, og hvilke produkter har de?
  • Der kan tegnes et kort med kridt i skolegården, hvor eleverne sætter de lokale producenter ind. Dette kort kan skabe et overblik over, hvilke råvarer der findes i deres område.
  • Eleverne kan nu lave en rute, hvor de samler forskellige råvarer/produkter ind. De kan gå eller cykle mindre grupper ud og hente råvarer efter deres rute.
  • Når de er tilbage på skolen, kan eleverne udvikle en ret eller snack med de varer, de har hentet.

 

Smuk håndhygiejne
Håndhygiejne er også en del af faget madkundskab.

  • Eleverne kan starte med at gnide deres hænder i glitter i forskellige farver.
  • Eleverne kan så lave et stort fælles mindmap med kridt på asfalten i skolegården, hvor de skriver alt det, de kan komme i tanke om, der omhandler hygiejne.
  • Eleverne kan herefter finde artikler og små videoer på nettet om hygiejne og herefter supplere med den nye viden på mindmappet.
  • Eleverne kan så undersøge, hvor der er glitter i deres omgivelser.
  • Herefter kan der tales om, at glitteren er som en slags bakterier - bakterierne er dog usynlige. Hver gang en overflade berøres overføres bakterier. Nogle bakterier er gode, nogle gør os dårlige.
  • Inden glitteren vaskes af, kan eleverne tale sammen om, hvordan hænder vaskes grundigt.
  • Afslutningsvis kan eleverne vaske hænder. 

 

Madpakke
Eleverne kan sammensætte en sund madpakke ud fra de officielle kostråd.

  • Læreren kan præsentere sin madpakke og introducere eleverne for protein, kulhydrater og fedt, herunder hvordan disse er fordelt i madpakken.
  • Eleverne kan så orientere sig i de officielle kostråd på altomkost.dk
  • Eleverne kan nu sammensætte en sund madpakke ved, at en stor madkasse tegnes på asfalten i skolegården med kridt. I madkassen tegnes de anbefalede fødevarer, der indgår i madpakken.
  • Der kan afslutningsvis tales om de forskellige madkassers indhold og perspektiveres til elevernes egne madpakker.

 

Snack-tur
Der kan sættes fokus på mellemmåltider og forbrændning i skolegården.

  • Eleverne kan tale om det, de spiser imellem måltiderne.
  • Læreren kan så lægge syv små snacks frem, eksempelvis 1 gulerod, 1 æble, ½ liter sodavand, 1 myslibar,1 lille croissant, 1 chokoladebar på asfalten i skolegården.
  • Læreren kan herefter præsentere eleverne for kroppens forbrænding, herunder hvor mange minutter de skal gå i et rask tempo for at forbrænde de små snacks, som mange spiser i løbet af dagen.
  • De små snacks kan nu lægges forskellige steder på asfalten i skolegården, og eleverne kan med kridt tegne ruter, der udgår fra de forskellige snacks. For eksempel skal en person gå ca. 7 minutter i rask tempo for at forbrænde en gulerod. De 7 minutters gang tegnes på asfalten.
  • Alle elever kan nu gå de forskellige snack-ture.
  • Efterfølgende kan der samtales om, hvordan man kan spise snacks fornuftigt.

 

Undervisning indendørs på nye måder

Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå udenfor. Læreren bør overveje, hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger, hvis vejret ikke tillader undervisning ude.

Undervisning inde vil rumme en række praktiske udfordringer, som skal løses på hver skole, og som vil være afhængig af de lokaler, skolen har til rådighed og klassens størrelse. Faglokalet kan måske ikke rumme hele klassen på en gang. Eleverne vil derfor opleve at blive undervist i anderledes rammer, der er anderledes. Lærerens didaktiske overvejelser bør foretages i dette lys, så eleverne får en tryg, god og lærerig skolehverdag.

En række spørgsmål og overvejelser kan hjælpe på vej:

  • Hvordan skabes der tydelige krav til elevernes ageren og forventninger, både i faglokalet og i andre lokaler?
    Dette kan eventuelt ske gennem visuelle oversigter, organisering i læringsmakkere, klar procedure for oprydning og transport af redskaber og lignende.
  • Hvilke typer rumlig organisering giver anledning til forskellige muligheder og begrænsninger hos eleverne?
    Lad eleverne italesætte og derigennem bidrage til en forståelse af, hvordan deres tilgang til organiseringen i flere lokaler synes at være.
  • Hvilke redskaber, materialer og maskiner er mulige at flytte fra faglokalet til øvrige lokaler? Kan de rengøres nemt, så god hygiejne opnås?
  • Kan der indsættes rumdelere eller skillevægge mellem eleverne?
    Brug evt. bløde masonitplader som skillerum mellem to borde. De kan samtidig bruges som opslagstavler.
  • Kan der markeres afgrænsninger eller zoner omkring elevernes interaktion og aktiviteter? Måske med malertape på gulvet?
    Det kan tydeliggøres hvor redskaber, materialer og lignende skal opbevares i lokalet ved tydelig skiltning og opdeling i zoner.
  • Hvilke faglige aktiviteter er at foretrække ud fra retningslinjerne om at holde afstand og god hygiejne?

Når undervisningen i madkundskab ikke kan foregå i faglokalet, er det oplagt at arbejde forsøgsorienteret. Eleverne kan ved hver deres arbejdsbord udføre forskellige små forsøg. Hvis det er muligt, kan der i lokalet etableres “kogeplade-stationer” med eldrevne, transportable kogeplader.

 

Eksempler på hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs

Herunder gennemgås forskellige konkrete ideer til indholdet i en indendørs undervisning, der eventuelt skal foregå i flere lokaler. Vær opmærksom på, at redskaber kun bruges af én elev, og at de rengøres efter brug.
 

Æg-skæg-ballade
I dette forløb kan eleverne kigge lidt på æggets egenskaber ved at lave forskellige små forsøg.

  • Hver elev kan få et meget friskt æg og et ældre æg, samt en gennemsigtig beholder med vand. Eleven kan nu undersøge spørgsmålet: Hvad sker der, når henholdsvis det ældre æg og det friske æg lægges i vand. 
  • Eleverne kan formulere en hypotese som deres bud på, hvorfor de to æg opfører sig forskelligt.
  • Eleverne kan så få udleveret en tekst og illustration om æggets opbygning.
  • Eleverne kan nu, ud fra hvad de så i deres forsøg, deres hypotese og den viden de har fået gennem illustration og tekst, besvare spørgsmålet fra punkt et. Holdt deres hypotese? kan der være andre forklaringer på de to ægs forskellige opførelser?
  • Eleverne kan afslutningsvis fremlægge deres observationer, hypotese og forklaringer. Dette kan også gøres løbende.
  • Til sidst kan læreren samle op, og der kan laves en fælles konklusion.

Der kan arbejdes videre med æggene på følgende måde:

  • Eleverne kan slå deres æg ud og undersøge æggets bestanddele ud fra spørgsmål som: Kan de se de dele ægget består af, som de tidligere så på illustrationen? Hvordan lugter æggene? Hvordan er konsistensen på æggene? 
  • Herefter kan eleverne tegne og beskrive de to æg. 
  • Der kan også tales om, hvorvidt de to æg ser forskellige ud, når de bliver slået ud. Eleverne kan komme med bud på, hvorfor æggene ser ud, som de gør.

Hvis der er mulighed for tilgang til kogeplader, kan der arbejdes videre med at undersøge kogetid.

  • Eleverne kan eksperimentere med at koge et ældre æg og et friskt æg: Hvor lang kogetid er nødvendig for at ægget bliver hårdkogt? Er det den samme tid for de to æg?
  • Eleverne kan fremlægge deres resultater for hinanden, inden læreren samler op.

 

Er fedt, fedt?
I dette forløb kan eleverne undersøge fedt. De kan se, smage og undersøge forskellige typer fedt.

  • I fællesskab kan der laves et mindmap omkring fedt. Eleverne kan nævne alle de fedtkilder, de kender.
  • I mindre grupper kan eleverne prøve at samle fedtkilder fra det fælles mindmap i kategorier.
  • Grupperne kan herefter fremlægge deres kategorier med begrundelse for deres valg.
  • Eleverne kan nu om forskellige typer fedt på altomkost.dk 
  • Herefter kan eleverne præsenteres for forskellige fedttyper, som de skal beskrive i forhold til udseende, lugt, smag og mundfølelse.
  • Eleverne kan i mindre grupper fremlægge deres undersøgelser og smagning af de forskellige fedttyper. 
  • Eleverne kan afslutningsvis komme med bud på hvor og hvordan, de forskellige fedttyper kan anvendes i madlavning.

 

Mærker og fødevaremærkning
Eleverne kan i dette forløb undersøge de forskellige mærkninger, der findes på fødevarer, og hvad de betyder.

  • Læreren har indkøbt forskellige fødevarer
  • Eleverne kan få udleveret en eller flere fødevarer, som de skal undersøge for fødevaremærker. 
  • Der kan laves et fælles mindmap med de fødevaremærker, eleverne finder.
  • Der kan også laves en statistik over hyppigheden af de forskellige mærker.
  • Eleverne kan herefter inddeles i grupper, hvor hver elev sidder for sig selv, men deler et fælles google dokument med resten af gruppen. Hver gruppe kan så få tildelt et fødevaremærke, de skal undersøge.
  • Grupperne kan fremlægge for hinanden, hvad de har fundet ud af om de forskellige mærker.
  • Herefter kan der laves en planche for hvert mærke, som efterfølgende kan hænges op i madkundskabslokalet.
Siden er opdateret 04. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.