Artikel

Håndværk og design 1.-4. klasse: Undervisning udendørs og inde med afstand

Inspiration til undervisning der kan gennemføres udenfor eller indendørs med god afstand og hygiejne.

Der er en oplagt mulighed for at integrere lokalmiljøet i undervisningen i håndværk og design ved at tage udgangspunkt i omgivelserne. Det er også muligt at flytte en del aktiviteter udenfor. Der kan for eksempel indrettes en strikke/hækle-café og et sted, hvor der snittes og slibes, ligesom håndsyning og andre fordybelsesaktiviteter også kan finde sted udendørs.

 

Når undervisningen rykkes udendørs

Eleverne kan med fordel arbejde i faste grupper og med faste læringsmakkere, så interaktionen mellem eleverne begrænses. Lad eventuelt den enkelte elev anvende det samme redskab igennem hele forløbet, og rengør redskaberne grundigt efter brug. 

Udendørs undervisning i faget håndværk og design både udfordrer og udvider det rum, der undervises i. Det er ikke muligt at planlægge alt, hvad der sker ude, og det stiller øgede krav til læreren som refleksiv praktiker.

Følgende overvejelser kan indgå i tilrettelæggelse af udendørs undervisning i håndværk og design:

  • Hvordan inviteres eleverne til udforskende og problemløsende aktiviteter, og hvordan skabes kreative og legebaserende læringsaktiviteter i håndværk og design?

Læreren kan gribe muligheden for at inddrage aktuelle problemstillinger lokalt eller de muligheder, der viser sig i omgivelserne. Måske kan materialerne bruges i nye sammenhænge udendørs? Inddrages områder i udemiljøet kan disse udforskes og gøres til genstand for nye designprocesser. Inddrag gerne eleverne i valg af læringsaktiviteterne, og tag udgangspunkt i legebaserede indholdsområder, der motiverer eleverne.

  • Hvordan organiseres undervisningen udendørs? Har eleverne faste læringsmakkere eller grupper, som de arbejder i?

Det kan være en god idé at have en fast struktur for samarbejdsrelationerne i klassen. Det kan være faste læringsmakkere, der har en klar definition af, hvad rollen som læringsmakker indbefatter, eksempelvis at hjælpe og vejlede, men også at være fælles om oprydning med mere.

  • Hvilke materialer og redskaber skal anvendes udendørs, og hvordan transporteres de?

I håndværk og design-faglokalet findes maskiner, der ikke så let kan flyttes udendørs, men værktøj, redskaber og materialer kan organiseres i faste kasser og bokse, der let transporteres. Måske har skolen rulleborde til rådighed, der kan bruges til at flytte tingene? Hvordan kan selve transporten af artefakter organiseres? Måske kan eleverne tildeles faste opgaver, som sikrer en overskuelig transport af diverse.
 

  • Hvordan kan 'nuet’ udnyttes i forhold til den uforudsigelighed, undervisning udendørs i faget håndværk og design tilbyder?

Der kan med fordel tages udgangspunkt i lokalområdet og de muligheder, det giver. Måske kan der indrettes et område udendørs til ”snitteplads” eller ”strikkecafé”. Eller måske kan der bygges en stor fællesvæv mellem to træer, som kan bruges som pausestation, når der ventes på vejledning fra læreren. Eleverne kan med fordel inddrages mere end vanligt, så alle situationer, der kan opstå ved fælles udforskning, kan udnyttes.

 

Aktiviteter til udendørs undervisning i håndværk og design på mellemtrinnet

Herunder gennemgås forskellige konkrete ideer til indholdet i den udendørs undervisning.

    © Børne- og Undervisningsministeriet

     

    Snit en personlig vandrestav
    Denne indivicuelle aktivitet kræver fordybelse, og både bløde og hårde materialer kan bruges. Eleverne skal ud i omgivelserne - skoven, haven eller parken - og finde en egnet gren. Grenen skal have en passende længde og tykkelse, så den kan bruges som vandrestav, og så skal eleverne kunne snitte i træet. Friskt træ er nemmest at snitte i, for eksempel kan grene fra ahorn, spidsløn, birk, el, pil eller poppel være velegnede.

    • Eleverne kan gå ud til et område, hvor de kan finde deres gren eller kæp. I skovbunden findes en del løse grene. 
    • Tilbage på skolens område kan findes et godt sted, hvor eleverne kan snitte grenene fri for bark. 
    • Der kan vises forskellige muligheder for dekoration af vandrestaven. Måske skal der snittes et navn i staven eller snittes et særligt mønster. Der kan også designes et navnetag i tekstilt materiale, hvorpå navnes broderes. Eller der kan produceres kvaster, pompom’er eller en lille figur i træ eller tekstil til vandrestavens skaft. 
    • Eleverne kan fremstille deres vedhæng til vandrestaven og montere det på vandrestaven.
    • Staven kan afprøves på en lille gå-tur, eller stavene kan præsenteres for hinanden, hvor de personlige karakteristika fremhæves.

     

    Find mere inspiration her:

    Skolen i skoven: Snit en vandrestav
    Spejdernet: Lav en vandrestav

     

    © Børne- og Undervisningsministeriet

    Byg en væv 
    At bygge en væv kan gøres på flere måder, afhængig af de lokale forhold. Ligger skolen i nærheden af et skov-område eller lignende, kan der findes grene til væven her. Alternativt bygges væven af lister eller plader fra værkstedet. 

    • Eleverne kan samle fire grene med en vis tykkelse, der egner sig til vævens konstruktion. 
    • Væven kan samles med kraftig snor, eventuelt knyttesnor, så den er stabil og udgør en firkantet ramme. 
    • Knyttegarnet skal bindes fast på væven og føres frem og tilbage med et lille mellemrum, indtil der ikke kan være flere snore på. Der kan laves et lille snit på grenene, som snoren kan fastholdes i.
    • Eleverne kan væve med garn eller naturens egne materialer, eksempelvis græs, siv, lange blade, tang eller lignende. Der kan også bruges strimlet plastik til vævningen.
    • Vævene kan samles i en fælles udstilling, enten indendørs eller udendørs.

     

    Find mere inspiration her: 

    Grønnespirer.dk: Lav en flot naturvæv

     

    Byg et insekthotel
    Et insekthotel tiltrækker mange typer insekter til blandt andet overvintring, formering og skjul. Det bidrager også til et bredt udvalg af de nyttige insekter, der skaber bedre balance i naturen. Insekthotellet kan eksempelvis tiltrække sommerfugle, som kan være spændende at kigge på. Insekterne kan undersøges på nærmere hold i natur og teknologi-undervisningen, måske i et tværfagligt forløb.

    • Eleverne kan gå på jagt efter materialer til insekthotellet. Det kan være træ i forskellige størrelser, halm, hø, græs, siv, bark, mos, sten, gamle mursten, hønsenet, rør eller lignende, som insekterne kan gemme sig i. 
    • Selve insekthotellets ramme kan bygges af brædder eller af materialer, der er til rådighed på skolen, for eksempel et gammelt skab, reol, hylder eller lignende. Tagbeklædningen bør være vandtæt, så insekterne kan være sikre på at have det tørt og rart. Der kan bruges tagpap eller måske et levende tag med græs.
    • Rammen til hotellet skal skæres til, så det passer til de materialer, det skal fores med.
    • Materialerne lægges på plads i rummene, så de ligger så tæt som muligt.
    • Eleverne kan også dekorere hotellet, enten med skilte, snit, maling eller andre typer dekorationer. 
    • Hotellet kan indvies med saftevand og en sang, for eksempel “Sur sur sur, lille bi omkring".

     

    Find mere inspiration her:

    Naturguide.dk: Byg dit eget insekthotel

    Undervisning indendørs på nye måder

    Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå udenfor. Læreren bør overveje, hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger, hvis vejret ikke tillader undervisning ude.

    Undervisning inde vil rumme en række praktiske udfordringer, som skal løses på hver skole og i hver klasse, afhængig af lokaler til rådighed og klassens størrelse. Faglokalet kan måske ikke rumme hele klassen på en gang, og eleverne vil opleve at blive undervist i anderledes rammer. Lærerens didaktiske overvejelser bør foretages i dette lys, så eleverne får en tryg, god og lærerig skolehverdag.

    En række spørgsmål og overvejelser kan hjælpe på vej:

    • Hvordan skabes der tydelige krav til elevernes ageren og forventninger, både i faglokalet og i andre lokaler?
      Der kan sættes fokus på visuelle oversigter, organisering i læringsmakkere, klar procedure for oprydning og transport af redskaber og lignende.
    • Hvordan kan eleverne italesætte og derigennem bidrage til en forståelse af, hvordan deres tilgang til organiseringen i flere lokaler synes at være?
    • Hvilke typer rumlig organisering giver anledning til hvilke former for forståelse af muligheder og begrænsninger hos eleverne?
    • Hvilke redskaber, materialer og maskiner kan flyttes fra faglokalet til øvrige lokaler? Kan de rengøres nemt, så god hygiejne opnås?
    • Kan der indsættes rumdelere eller skillevægge mellem eleverne?
      Her kan bruges bløde masonitplader som skillerum mellem to borde. Pladerne kan samtidig bruges som opslagstavler.
    • Kan der markeres afgrænsninger eller zoner omkring elevernes interaktion og aktiviteter? Måske med malertape på gulvet?
      Det kan tydeliggøres hvor redskaber, materialer og lignende skal opbevares i lokalet ved tydelig skiltning og opdeling i zoner.
    • Hvilke faglige læringsaktiviteter foretrækkes ud fra retningslinjerne om at holde afstand og god hygiejne?

     

    Eksempler på hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs

    Forslagene er inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger:

    • Læreren kan ved begyndelsen af hver undervisningslektion anbringe ekstra opgaver af forskellig sværhedsgrad ved elevernes arbejdsborde. Opgaverne kan relatere sig til undervisningens indhold. Således har eleverne mulighed for at arbejde videre, hvis læreren kort opholder sig i et andet lokale. Ekstraopgaverne kan være enkle snitte-, strikke, eller sy-opgaver afhængig af elevernes forudsætninger.
    • Med mange elever fordelt over flere lokaler kan der femstilles ”hjælp mig, tak”-kort. Kortene kan placeres på elevernes arbejdsborde. Kortene kan hjælpe læreren med hurtigt at få overblik over, hvilke elever der har brug for hjælp for at komme videre. 
       
    • Afspritning: Alle materialer bør lamineres eller bindes med bogbindertape, således at de nemt kan sprittes af efter brug.
       
    • Der kan med fordel anvendes instruktionsvideoer, som kan vises i flere forskellige lokaler, hvis der findes et smartboard i lokalet. Videoerne kan også vises på tablets eller computere lokalt ved elevernes arbejdsborde. På den måde sikres en klar og tydelig instruktion af alle elever, uanset hvilket lokale de befinder sig i.

    Herunder gennemgås konkrete ideer til indholdet den indendørs undervisning.

    Mobil beholder til transport og opbevaring af redskaber
    Eleverne kan fremstille beholdere i bløde eller hårde materialer til objekter, der skal transporteres og opbevares. Det kan være elevens egne produkter, som de er i gang med, eller det kan være redskaber, værktøj og materialer, der skal transporteres og opbevares. Beholderne kan fremstilles i tekstile materialer, og der kan anvendes håndsting til at sy delene sammen. Hvis der er mulighed for at benytte sav, kan de mobile beholdere også fremstilles i hårde materialer.

    Opgaven kan introduceres ved, at læreren tager afsæt i problemstillingen med kravet om at holde afstand og derved at skulle veksle mellem færden i flere lokaler og udendørs. Dermed opstår behovet for nem transport af diverse objekter fra et lokale til et andet.

    • Eleverne kan først brainstorme på udfordringen gennem fælles mindmap eller på post its, som samles på en fælles væg. Læreren kan samle post its i kategorier og indkredse problemstillingen sammenmed eleverne. Spørgsmål om behov, muligheder og udfordringer kan berøres.
       
    • Ud fra den konkrete problemstilling kan eleverne idégenerere og tegne eller skrive deres idéer. De kan for eksempel tegne deres idéer til konkrete produkter på A3-papirer indrammet i 6 felter.
    • Idéerne kan herefter sorteres, enten gruppe- eller parvis. Og den bedste idé kan udvælges, måske ud fra værdikompasset. Skal noget forbedres eller tilføjes?
       
    • Eleverne kan så tegne skitser af deres færdige produkter. Der kan laves en model af beholderen i papir.

    Inden produktfremstillingen går i gang, kan eleverne introduceres til sashiko-sting eller andre sting, der nemt kan sys i hånden, og som er velegnede til at sy tekstiler sammen med, hvis beholderen skal fremstilles i bløde materialer. Skal produktet fremstilles i hårde materialer, introduceres eleverne til, hvordan saven håndteres og delene samles. 
     

    Tingfinder-jagten
    I dette forløb kan eleverne finde, sortere og analysere genstande og fundne materialer fra lokalmiljøet. De kan også forholde sig til, hvilke redskaber og værktøj der kan bruges til forarbejdning, og de kan forestille sig, hvad de vil kunne (re)designe af materialerne.

    • I grupper kan eleverne sendes ud i lokalområdet for at finde ting og sager, der ligger og flyder i lokalområdet. De kan anvende engangshandsker. Eleverne finder eksempelvis blød og hård plastik, pap, træ, metalsøm med mere.
    • Tilbage i klasselokalet kan det besluttes, hvilke kriterier eleverne vil sortere ud fra. Herefter sorterer de. Efter 1. sortering kan hver gruppe fortælle, hvilke kriterier der ligger til grund for deres sortering.
       
    • Herefter kan eleverne sortere de samme materialer efter følgende kriterier:
      • Hårde – bløde materialer
      • Natur – ikke-natur
      • Forarbejdet – uforarbejdede
      • Bæredygtighed

    Brug eventuelt emus redskab til genstandsanalyse 

    • Eleverne kan så forholde sig til, hvilke redskaber, værktøjer og maskiner der kan anvendes i forarbejdningen af de sorterede materialer. Eleverne kan tegne billeder af værktøjerne og skrive tekst med navnene.
       
    • Eleverne kan nu i fællesskab brainstorme på, hvilke produkter der kan designes og fremstilles af de fundne materialer.
       
    • Eleverne kan afslutningsvis producere videoer af ca. et minuts varighed, hvor de fremlægger deres fundne materialer, deres forarbejdningsmuligheder og anvendelse til produktfremstilling i praksis. Videoerne kan samles og deles på Skoletube, så alle har adgang, og så videoerne kan ses i forskellige lokaler. Alternativt kan der fremlægges gruppevis i lokalet.
    Siden er opdateret 04. februar 2021 af emu-redaktionen
    Rettigheder:

    Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
    Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.