Billedkunst 1.-4. klasse: Undervisning udendørs og inde med afstand

Udeskoleundervisning er kendetegnet ved en varieret og undersøgelsesorienteret tilgang til læring, hvor eleverne tilegner sig viden via de praktiske erfaringer, de tilegner sig i autentiske og konkrete situationer.

Når undervisningen rykkes udendørs

Udeskole handler i billedkunst om at aktivere faget i en integreret undervisning, hvor læring i og uden for billedkunstlokalet supplerer hinanden. Udeskole i faget billedkunst kan både udfordre og udvide det rum, der undervises i. Når undervisningen flyttes udenfor, er det ikke muligt at planlægge alt, og det stiller øgede krav til læreren.

Følgende overvejelser kan indgå i tilrettelæggelse af undervisningen udendørs i billedkunst:

• Hvordan kan du som lærer sikre, at eleverne kan se mening og sammenhæng i undervisningen i billedkunst udendørs?
• Hvordan inviteres eleverne til udforskende og problemløsende aktiviteter?
• Hvordan skabes kreative og legbaserende læringsaktiviteter i billedkunst?
• Hvordan tilrettelægges en undervisning, hvor eleverne er kognitivt aktive, sansende og handlende med kroppen?
• Hvordan kan du som lærer gribe ’nuet’ og udnytte den uforudsigelighed, undervisning udendørs i faget billedkunst tilbyder?

Aktiviteter til udendørs billedkunstundervisning i indskoling og på mellemtrin

Herunder gennemgås forskellige konkrete ideer til indholdet i den udendørs undervisning.

Hundelortsruten
Lad eleverne undersøge forskellige kategorier af kort, for eksempel topografiske kort, vejkort og demografiske kort: 

• Eleverne kan undersøge kortenes visuelle, grafiske gengivelser og diskutere kortenes funktion, eksempelvis kort til at finde vej på åbent hav, kort der fortæller om opdagelser af nye verdener eller propaganda kort.
• Eleverne kan i grupper fremstille kort over forskellige ruter, der har indflydelse på deres dagligdag.
• Grupperne kan skrive ruteforslag på asfalten i skolegården med tavlekridt. Fælles for ruterne er, at de skal ende på skolen.
• Hver gruppe kan vælge den rute, der skal arbejdes med. Ruteforslag: 
  Højhusruten - den rute, hvor der er flest højhuse.
  Margueritruten - den smukkeste vej at gå til skole.
  Skralderuten - den rute, hvor der altid er masser af skrald, man træder i.
  Hundelortsruten - den rute, hvor der er hundelort alle vegne.
• Grupperne kan på skift være turguide på ruterne, som dokumenteres ved fotos på mobiltelefon. Der kan tages 3-5 fotos, der illustrerer netop det tema, gruppen har lagt på ruten.
• Læreren kan vejlede i perspektiv, vinkler og komposition under fotograferingen.
• Fotos kan uploades til et digitalt map og deles med andre.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet handle om, hvordan nye måder at beskrive ruter på kan vække følelser, gøre indtryk og åbne for nye måder at opleve og forstå virkeligheden på.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Spor af natur og kultur
Lad eleverne finde spor af natur og kultur i haver, parker, skov eller i skolegården:

• Eleverne kan indsamle gamle nedfaldne pinde og kviste eller plantedele, for eksemepl tørrede blomster og blade, urter og rødder.
• Eleverne kan også indsamle småskrald smidt i haver, parker, skov eller i skolegården.
• Eleverne kan så undersøge, hvordan de indsamlede spor af natur og kultur kan sorteres og kategoriseres. Dette kan fotodokumenteres. 
• Elevernes indsamlede plantedele og småskrald kan bindes til penselhoveder, og penselhovedet kan sættes på elevernes pinde og kviste med lærredstape eller elastikker.
• Eleverne kan herefter male med deres pensler med flydende akvarelmaling på akvarelpapir.
• Eleverne kan eksperimentere og undersøge, hvilke spor penslerne afsætter. Tilstræb en enkelhed i udtrykket.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet omhandle det at skabe noget nyt ud af det eksisterende. 

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Forhistorisk kunst
Hulemalerier er fremstillinger af dyr som heste, bisonokser, mammutter og hjorte. Hulemalerierne blev malet på klippe- og grottevægge.

• Læreren kan præsentere eleverne for hulemalerierne i den forhistoriske kunst. 
• Eleverne kan diskutere, hvilke billedfortællinger fortidens mennesker ønskede at fortælle med deres tegninger i hulerne, derudover kan de undersøge motivernes form og farver.
• Eleverne kan fremstille en nutidig billedfortælling, som, de synes, er vigtig at fortælle til mennesker i fremtiden.
• Eleverne kan overveje motiv, størrelsesforhold og farvevalg og tegne deres billedfortællinger på mur, asfalt og sten i skolegården med tavlekridt eller kridtspray i forskellige farver.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet tage udgangspunkt i et lille rollespil, hvor eleverne fortæller om deres billeder. Nogle af eleverne kan agere mennesker fra fortiden, mens resten af eleverne agerer mennesker i fremtiden. Eleverne kan fortælle, hvordan de tror, fortidens mennesker og fremtidens mennesker ville læse deres billedfortællinger.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tryk Skyen
I denne aktivitet kan eleverne observere skyerne på himlen og diskutere skyernes kendetegn med hensyn til form, farve og variation, inden de selv skal arbejde med at male skyer og finde figurer i skyerne.

• Lad eleverne blande forskellige toner af farven grå udelukkende ved brug af hvid og sort akrylmaling på hvidt papir.
• Anbring et spejl eller spejlplast på asfalten i skolegården, således at himlen med skyer spejler sig i spejlet.
• Eleverne kan nu male skyerne på spejlpladen eller spejlplasten i forskellige gråtoner.
• Herefter kan et let fugtigt stykke papir lægges oven på spejlet med de malede skyer.
• Papiret trykkes ned på spejlet med let hånd og fjernes forsigtigt fra spejlpladen. Lad trykkene tørre.
• Eleverne kan nu bruge deres fantasi og finde figurer i deres skyer. Figurerne kan tegnes med tynd sort tusch.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet tage afsæt i elevernes umiddelbare oplevelser af billedet, samt hvilke materialer og teknikker der er anvendt. 

Undervisning indendørs på nye måder

Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå udenfor. Læreren bør overveje, hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger, hvis vejret ikke tillader undervisning ude.

Undervisning inde vil rumme en række praktiske udfordringer, som skal løses på hver skole og i hver klasse afhængigt af lokaler til rådighed og klassens størrelse. Eleverne vil opleve at blive undervist i anderledes rammer og i flere lokaler på én gang. Lærerens didaktiske overvejelser bør foretages i dette lys, så eleverne får en tryg, god og lærerig skolehverdag.

En række spørgsmål og overvejelser kan hjælpe på vej:

• Hvordan skabes der tydelige krav til elevernes ageren og forventninger, når undervisningen spredes til flere lokaler?
• Hvilke typer rumlig organisering giver anledning til hvilke former for forståelse af muligheder og begrænsninger hos eleverne?
  Lad eleverne italesætte og derigennem bidrage til en forståelse af, hvordan deres tilgang til organiseringen i de forskellige lokaler synes at være.
• Skal lokalerne  organiseres som det traditionelle klasseværelse, hvor bordene og stolen er arrangeret en og en med front mod tavlen?
• Skal lokalet være indrettet, hvor bordene er arrangeret mere tilfældigt eller vendt mod hinanden?
• Kan der indsættes rumdelere eller skillevægge mellem eleverne?
• Hvordan kan lokalerne indrettes og forandres, og hvordan kan genstande i rummene bruges til andre formål end netop det, de måske oprindeligt er tiltænkt?
• Kan der markeres afgrænsninger omkring elevernes interaktion og aktiviteter?
• Kan eleverne fremstille tegninger og ud fra deres tegninger fortælle om, hvordan de oplever de nye lokaler, de færdes i?

Eksempler på hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs

Forslagene er inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger:

• Organisering af lokalerne er lærerens overordnede ansvar. Dog bør eleverne inddrages i den udstrækning, det er meningsgivende, således at eleverne oplever, at der er brug for dem, at de føler sig nyttige og herigennem får en oplevelse af at blive set og hørt.
   
• Lokalerne kan organiseres, så arbejdsbordene opstilles med to meters afstand. Hver enkelt elev har sin egen arbejdsstation. Ved hver arbejdsbord kan der placeres et redskabskort, hvor forskellige billedkunstredskaber er tegnet. Efter endt billedkunstundervisning kan eleverne spritte deres redskabskort samt redskaber af under opsyn af billedkunstlæreren, således at de rene arbejdsborde og arbejdsredskaberne er parate til det næste hold. Der kan også fremstilles plakater, der sætter rengøring og hygiejne i system. Disse kan hænges op forskellige steder i lokalerne.
   
• Læreren kan ved begyndelsen af hver lektion anbringe ekstra opgaver af forskellig sværhedsgrad ved elevernes arbejdsborde. Opgaverne relaterer sig til undervisningens indhold. Således har eleverne mulighed for at arbejde videre, hvis læreren kort opholder sig i et andet lokale. Ekstraopgaverne kan være enkle tegne- eller klippeopgaver.
   
• Ved mange elever fordelt over flere lokaler kan der femstilles ”hjælp mig, tak” kort, som placeres på elevernes arbejdsborde. Kortene kan hjælpe læreren med hurtigt at få overblik over, hvilke elever der har brug for hjælp for at komme videre med billedkunstopgaven. Alle materialer lamineres eller bindes med bogbindertape, således at de nemt kan sprittes af.

Herunder gennemgås forskellige konkrete ideer til indholdet i den indendørs undervisning.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Redskabskort
Hver elev kan fremstille et redskabskort kort på følgende måde:

• Læreren præsenterer eleverne for iagttagelsestegning.
• Eleverne tegner forskellige billedkunstredskaber på et stykke A3-papir med blyant. Tegneredskaberne kan være saks, viskelæder, blyant, pensel, spritflaske, og papirrulle.
• Læreren laminerer de færdige redskabskort eller sætter dem fast med bogbinderplast på hvert enkelt arbejdsbord i lokalet.
• Eleverne placerer de rengjorte redskaber på redskabskortene.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet handle om tegningernes lighed med de fysiske redskaber herunder størrelsesforhold og detaljer.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Hjælp mig, tak!
Hver elev kan fremstille et ”Hjælp mig, tak” kort på følgende måde:

• Læreren præsenterer eleverne for teknikker, der knytter sig til portrættegning.
• Elev får et hvidt A4-papir, som foldes på midten.
• Eleverne tegner med blyant på den ene halvdel af papir. Motivet kan være et selvportræt af eleven med fingeren i vejret.
• Kortet lamineres.
• Kortet stilles op, hvis eleven har brug for hjælp. Kortet lægges ned, hvis eleven ikke har brug for hjælp.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet omhandle protrætternes kvaliteter herunder proportioner, lys og skygge og ansigtsudtryk.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Den ultimative huskeliste 
Eleverne kan fremstille et huskelister i forhold til rengøring og hygiejne på følgende måde:

• Læreren præsenterer de elementer af rengøring og hygiejne, der skal gennemføres før og efter billedkunstundervisningen, for eksempel rengøring af redskaber, hænder og at holde afstand.

• Læreren præsenterer forskellige piktogrammer for eleverne, herunder deres formsprog.
• Eleverne fremstiller en plakat, hvor piktogrammer, der illustrerer elementer af rengøring, indgår.
• Plakaterne kan hænges forskellige steder i lokalerne.
• Billedsamtalen kan i denne aktivitet omhandle den visuelle kommunikation, der ligger i den håndværksmæssige udførelse af piktogrammet.