Artikel
Natur/teknologi - Oversigt over digitalt tilgængelige aktiviteter til 6. klassetrin
Her finder du forslag til frit tilgængelige læringsaktiviteter som eleverne kan arbejde med som en del af fjernundervisningen i natur/teknologi.
"Prøv li' at lyt med her" – podcasts med opgaver
Podcasts udviklet til mellemtrinnet. Der er 10 forskellige emner inden for faget natur og teknologi. For hvert emne er der opgaver eleverne kan arbejde med. Langt de fleste opgaver kan eleverne løse hjemmefra. Nogle opgaver skal løses i samarbejde sammen med andre fra klassen, men det kan godt klares via fjernundervisningen.
Find podcast-serien her (perlefilm.com)
"Lyden fra en frisklavet kop kaffe" - Astra/testoteket
I denne undersøgelse skal elevene selv finde ud af, hvorfor lyden ændrer sig når man rører i varm drik. Eleverne kan optage deres undersøgelse og efterfølgende kan der samles op på den faglige baggrund via en online forbindelse.
Find aktiviteten her (testoteket.dk)
"Vindmåler" - Astra/testoteket
Eleverne konstruerer deres egen vindmåler ud fra dagligdags ting fra hjemmet. Vindmåleren bruges efterfølgende til at lave dataindsamling. Der kan efterfølgende samles op samlet, eller eleverne kan dele deres indsamlede data i et fælles online dokument. Det er oplagt at lave udregninger af data i samarbejde med matematik.
Find aktiviteten her (testoteket.dk)
"Bidt, brændt og stukket" – DR SKOLE
Serie fra DR skole med "farlige dyr" fra den danske natur. Der er tilhørende opgaver til samtlige episoder. Mange af disse opgaver er velegnede til fjernundervisning.
Find lærervejledning her (PDF)