Forløb

6. klasse: Hjælper kunstgødning?

I dette forløb kommer eleverne til at arbejde med deres egen spiringsundersøgelse hjemme. De skal føre logbog og indsamle data for til sidst at drage en konklusion på problemstillingen.

Forløbet henvender sig til natur/teknologi i 6. klasse

Mål med forløbet

I Fælles Mål for 6. klasse skal eleverne arbejde med at designe deres egne undersøgelser. Undersøgelse er det primære kompetenceområde i dette forløb.

Dette forløb tager udgangspunkt i en forholdsvis enkel problemstilling, som eleverne selv skal lave undersøgelsesdesign til. Derfor er det primære mål med forløbet også, at eleverne får større indsigt i undersøgelseskompetencen og arbejder med variable, dataindsamling, systematik og kontrolforsøg.

 

Tilrettelæggelse og forudsætninger

Eleverne stilles over for problemstillingen "hvordan kan vi undersøge, om kunstgødning hjælper?". Du kan vælge at gøre dette som en skriftlig stillet opgave, eller du kan forklare eleverne opgaven via et online møde.  

Afhængigt af i hvor høj grad, I har arbejdet med undersøgelseskompetencen, kan et onlinemøde være en god idé. Det kan også være en god idé at mødes online med eleverne, hvis der er ny viden, som eleverne skal lære for at kunne komme i gang med opgaven.

Eleverne skal først udtænke deres undersøgelsesdesign. Dette sendes til dig, så du kan give eleverne feedback. Deres undersøgelsesdesign skal tage højde for: Kontrolforsøg, hypotese, mulige variable samt en beskrivelse af deres dataindsamling.

Opgaven kan også stilles som en gruppeopgave. Her kan eleverne i grupper designe en undersøgelse og dernæst udføre den hver for sig. Bagefter kan de sammenligne data og sammendrage en konklusion. Det kan være med til stilladsere arbejdet for eleverne samt gøre feedbackprocessen mere smidig.

 

Oplæg til undersøgelsesdesign

Der opstilles to spiringsforsøg. I det ene (kontrolforforsøget) vandes med helt almindeligt vand, i det andet bruges der både vand og kunstgødning i det rette blandingsforhold. Eleverne indsamler data løbende. Her kan måles højde i forhold til tid, der kan dokumenteres via billeder og dygtige elever kan eventuelt lave en timelapsevideo af undersøgelsen. Desuden føres der skriftlige noter dagligt over forløbet.

 

Mulige variable

  • Lysforhold
  • Jordtype
  • Jordmængder
  • Frøtyper
  • Såningsproces, fx hvor dybt lægges frøet
  • Vand
  • Temperatur

 

Materialer

Eleverne kan eksempelvis få udleveret materialerne på skolen, og den indledende del af forløbet kan ske på skolen, idet forløbet kan gennemføres som en kombination af undervisning ved fremmøde og fjernundervisning. Men forløbet er lagt an på enkle materialer, der er tilgængelige i hjemmet eller er forholdsvis nemme at skaffe, så forløbet kan også gennemføres som fjernundervisning, forudsat at elever og forældre kort får instruktion vedr. materialer.

  • 2 potter
  • Jord (fra haven eller købt)
  • Frø (Heste- eller pralbønner er gode, da de vokser hurtigt og er forholdsvis nemme at få fat i. Plantecentre plejer at have dem, eller kan de bestilles via nettet til ca. 15. DKK.)
  • Plantegødning. (Det skal være til stueplanter. Det kan fås i større varehuse og gør-det-selv butikker. Her kan eleverne selv vælge mærke og type. Der kan være med til at gøre den efterfølgende dialog mere nuanceret. Det er vigtigt at eleverne overholder blandingsforhold, der er oplyst på produktet).
  • Vand
  • Målebånd

 

Forløb

Fase 1: Før undersøgelsen

Eleverne bliver præsenteret for materialelisten inden forløbet igangsættes.

  • Eleverne stilles opgaven enten skriftligt eller via et onlinemøde.
  • Eleverne udarbejder et undersøgelsesdesign, enten alene eller i grupper.
  • Elevernes undersøgelsesdesign evalueres af dig, og der gives feedback i forhold til design, hypotese og mulige variable.

Fase 2: Undersøgelsen

  • Eleverne udfører deres undersøgelser over et par uger. Der føres løbende dataindsamling og der "tjekkes ind" en gang om ugen med dig. Hvordan går det? Er der fremgang, hvad fortæller data?

Fase 3: Efter undersøgelsen

  • Efter 2-3 uger samles der samlet op i klassen via et onlinemøde, og der drages en fælles konklusion. Det kan være en god idé, at eleverne deler deres dataindsamlinger med resten af klassen, eksempelvis via Office 365, Google Drive, Padlet el. lign. På den måde kan de elever, hvor undersøgelsen ikke er forløbet hensigtsmæssigt, også være med i dataanalysen og konklusionen.
  • Du kan vælge om eleverne som afslutning skal skrive en videnskabelig artikel el. lign om deres undersøgelse og konklusioner. Her kan de skriftligt beskrive problemstilling, designovervejelser, forløb, dataindsamling og konklusion samt deres tanker om, hvad der gik godt, og hvad der kunne ændres til en anden gang.

 

Mulighed for variation

Opgaven kan være svær for eleverne, derfor kan du vælge at give dem et undersøgelsesdesign helt eller  delvist. Der kan også differentieres i forhold til dataindsamlingen. Denne kan fx gøres mere enkel ved at holde sig til billeder.

Forløbet kan også udbygges ved at finde relevante faglige tekster omkring spiring og planter. De fleste undervisningsportaler har sådanne.

 

Evaluering

Der gives løbende formativ feedback til eleverne forløbet igennem. Både i forhold til deres undersøgelsesdesign, men også løbende i deres dataindsamlingsproces. For de elever, der synes opgaven er svær, kan dette være en hjælp til at komme videre. De elever, der har brug for større udfordringer, kan motiveres til at udføre opgaven på en anden måde. Ved at eleverne udarbejder en artikel efterfølgende, får de mulighed for at præsentere deres data samt redegøre for deres overvejelser i forhold til deres valg. 

 

Anden inspiration

 

Se videoen "Sådan sår du bønner"

 

Læs om spiring af frø og frugter på Skoven i skolens hjemmeside

Siden er opdateret 13. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.