Eksempel fra praksis

Makkerlæring styrker svage og stærke elever

I 4. klasse bruger Tine makkerlæring i dansk og engelsk. Det styrker den faglige og sociale udvikling hos både den fagligt svage og stærke elev. 

Makkerlæring i 4. klasse

Tine er klasselærer for en 4. klasse og underviser i dansk og engelsk. I klassen er der en gruppe elever, der af forskellige årsager har vanskeligheder ved læring, eksempelvis er der flere ordblinde elever i klassen. Tine har derfor fokus på at skabe et inkluderende læringsmiljø i klassen.

Efter første nedlukning under Covid-19 oplevede Tine, at en del elever havde mistet motivationen både fagligt og socialt. Hun undersøgte derfor, hvordan hun kunne skabe et endnu mere inkluderende og motiverende læringsmiljø og støtte eleverne på en ny måde. Her faldt hun over makkerlæring. Hun bruger metoden et par gange om ugen i fagene dansk og engelsk.

Makkerlæring er rigtig god måde til at skabe mere inkluderende og motiverende undervisning, og Tine oplever, at det har styrket den faglige og sociale udvikling hos både den fagligt svage og stærke elev. Faktisk er eleverne i Tines klasse så glade for makkerlæring, at de har introduceret deres matematiklærer for metoden. Nu bruger hun det også i sin undervisning.

Fakta om indsatsen:

  • Hvad er navnet på indsatsen? Elev-til-elev læring
  • Hvilke fag er indsatsen centreret omkring? Engelsk
  • Hvordan er indsatsen organiseret? Brug af makkerlæringsteknikker som en del af den daglige undervisning i engelsk
  • Hvilke(t) klassetrin? 4. klasse

 

Forskellige makkerpar i forskellige fag

Tine arbejder med to slags makkerpar: Ét, hvor eleverne er sammen dreng-pige, og ét, hvor eleverne selv vælger, hvem de vil arbejde sammen med. På den måde kan Tine variere oplevelsen af makkerlæring for eleverne.

Fælles for makkerparrene er, at der er forskel på de to elevers faglige niveau. I dansk er eleverne sammensat typisk dreng-pige. I engelsk oplever Tine, at flere elever har det svært fagligt, hvilket påvirker deres motivation. For at styrke dem har hun valgt, at parrene skal være mere lystbetonet.

Arbejdet i makkerpar er altid det samme. Først starter den ene elev med at være hjælper for den anden, og den anden elev skal arbejde. Hjælpemakkerens opgave er at spørge og udfordre sin makker i tilgangen til en given opgave. Hjælpemakkeren stiller åbne spørgsmål, så makkeren kan reflektere over, hvordan opgaven kan løses, og giver samtidig positiv feedback for at motivere sin makker. Det gør de i 15 minutter, og så bytter de roller, hvorefter den anden elev skal være hjælper i 15 minutter.

 

Planche for makkelæring guider eleverne undervejs i forløbet

Det kræver en del af eleverne af være makkere. Inden de går i gang, taler Tine med eleverne om, hvordan hun forventer eleverne skal arbejde sammen i forløbet. Tine har lavet en planche, som eleverne hele tiden kan orientere sig mod i forløbet. Hun kalder planchen for ’Makkerlæring: Guide til at hjælpe hinanden’. Planchen finder du øverst i artiklen.

Planchen indeholder syv faser, som Tine har gennemgået for klassen:

  1. Læs opgaven sammen
  2. Lyt og spørg
  3. Giv positiv feedback
  4. Tænk højt
  5. Vurdér
  6. Perspektivér
  7. Evaluér

I engelsk har Tine konstrueret fire værksteder, som eleverne skal arbejde med.

Eleverne bliver fordelt i kendte makkerlæringspar mellem de fire aktiviteter:

  1. Skriv postkort til en ven i Australien
  2. Lav en quiz til en international summer camp
  3. Lav et memoryspil med engelske synonymer
  4. Indsaml ordklasser

Tine stiller uret på 15 minutter, og parrene går i gang. De må kun tale engelsk med hinanden. Tine går rundt mellem eleverne og hjælper dem videre, hvis der skulle opstå udfordringer, men hun indsamler også viden om elevernes faglige niveau.

Når der er gået 15 minutter, bytter de roller. Efter 30 minutters intensiv samtale i par afsluttes opgaven. Herefter samles alle elever i klassen og evaluerer indsatsen sammen med Tine. Det er vigtigt, for at eleverne kan fungere som makkere.

 

Tre gode grunde til at anvende makkerlæring i sprogundervisningen

  • Et trygt læringsrum gør det lettere at kaste sig ud i opgaver, der skal besvares mundtligt
    Mange elever er generte og ønsker ikke at blotte sig overfor hele klassen. I makkerlæring skal eleven kun forholde sig til én klassekammerat, som vedkommende allerede har en relation til. Det skaber tryghed og større mod til at kaste sig ud i opgaven.
     
  • Makkerlæring giver den enkelte elev mere taletid på fremmedsprog end ved almindelig klasseundervisningMed klassestørrelser på 20-25 elever vil den reelle taletid, der er til rådighed for de enkelte elever, være meget begrænset. Med makkerlæring får alle elever mulighed for at prøve kræfter med mundtlig fremstilling.
     
  • Makkerlæring aktiverer alle elever
    Alle elever får taletid i løbet af en lektion. Det er langt fra tilfældet i klasseundervisningen, hvor eleverne bevidst eller ubevidst kan få fastlåste roller: nogle aktive andre passive.  

 

Tines råd til andre lærere, der vil prøve kræfter med makkerlæringsforløb

  • Vær grundig med at forberede elevernes samarbejde, så de ved, hvad der forventes af dem.
  • Hav tydelig struktur på forløbet, så eleverne er klar over, hvad der skal foregå.
  • Hav tydelige forklaringer og forventninger til begge roller i makkerlæringsforløbet.
  • Beskriv nogle gode eksempler fra makkerlæringsforløbet for hele klassen.
  • Evaluer, hvad der kan gøres anderledes i kommende forløb med makkerlæring.
  • Overfør gerne metoden til andre fag, du har med samme klasse. Det giver eleverne en fortrolighed med metoden og mere plads til den faglige læring.

 

Yderligere inspiration på emu.dk

Hør podcastserien "Inspiration til fagligt løft", der blandt andet har et afsnit om makkerlæring

Læs og bliv inspireret af tre konkrete praksiseksempler på arbejdet med makkerlæring

Link til den samlede materialepakke "Inspiration til fagligt løft" med inspirationsmaterialer om co-teaching, makkerlæring, undervisning i mindre grupper samt intensive lærngsforløb. 

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet af et konsortium bestående af Rambøll, VIA University College og Københavns Professionshøjskole.

Siden er opdateret 16. november 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.