Artikel

Kristendomskundskab 1.-4. klasse: Undervisning udendørs og inde med afstand

Inspiration til undervisning der kan gennemføres udenfor eller indendørs med god afstand og hygiejne.

Der er forskellige muligheder for at flytte undervisningen i kristendomsundervisning udendørs og samtidig tage udgangspunkt i fagets tre kompetenceområder livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger og kristendom. I denne artikel er der inspiration og ideer til undervisning i kristendomskundskab, der tager afsæt i fagets kompetenceområder og sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Når undervisningen rykkes udendørs

At skulle undervise udendørs udfordrer undervisningen på nogle områder, for eksempel ved brug af papir og blyant, fælles smartboard-præsentationer og lignende. Men udendørs undervisning udvider også det rum, der undervises i til naturen, lokalområdet, parker og kirkegårde. Det giver en god mulighed for, at eleverne kan gøre brug af mere sansemæssige, rumlige og kropslige læringsmuligheder. Det er dog vigtigt, at de fælles udendørsaktiviteter fortløbende bearbejdes og sættes ind i en faglig og sproglig ramme, der har udgangspunkt i fagets kompetenceområder.

 

Hvordan struktureres omgivelserne udenfor i kristendomskundskab?

Det er en god ide at finde samlingspunkter i naturen. Kompetenceområderne livsfilosofi og etik og bibelske fortællinger kan i undervisningen udenfor struktureres ved at udnævne et konkret sted som samlingspunkt for fortælling og filosofi med børn. Det kan være et ”fortælletræ” eller en ”filosoferende” bænk.

  • Fortælletræet kan bruges til lærerens genfortælling eller højtlæsning af en af de bibelske fortællinger. På træet kan hænges et kopieret billede op af dagens fortælling, eller figurer fra fortællingen kan lamineres og sættes på stok i jorden.

    Efterfølgende kan eleverne dramatisere fortællingen, eller læreren kan udvælge et element fra fortællingen, som eleverne kan filosofere over. Et eksempel er historien om Kain og Abel, som eleverne både kan dramatisere og filosofere over ud fra spørgsmål som: Hvordan lyder det, når Kain udtrykker sin jalousi, hvad siger han til Gud? Hvad er jalousi?

 

  • Filosofibænken kan danne en samling/rundkreds, hvor læreren kan tage udgangspunkt i spørgsmål, som eleverne kan filosofere over, for eksempel: Hvordan kan et bøjeligt græsstrå vokse op gennem den hårde asfalt?

 

Undervisning udenfor giver mulighed for en undersøgende tilgang

Udendørs undervisning har gode muligheder for at lægge op til en mere undersøgende tilgang til fænomener som forår, grokraft, spiren, livets/lysets tilbagevenden, nye muligheder (livsfilosofi og etik), eller påskens begivenheder, grav og opstandelse, pinse, vind og træernes susen (bibelske fortællinger og kristendom).

Der kan tages udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Hvad er sammenhængen mellem kristendommen/religioners ritualer og naturens gang?
  • Hvad betyder/symboliserer en due på en gravsten?
  • Hvilken betydning kan der lægges i påskeliljer?
  • Hvad betyder for eksempel engle, trompeter og klokkeringning i de bibelske tekster?

I planlægningen af en undersøgende tur i parken, skoven eller på kirkegården er det hensigtsmæssigt at tænke i før-, under- og efteraktiviteter samt organiseringen af eleverne.

 

Inspiration til arbejdet med ritualer og symboler på den lokale kirkegård

På en vandring rundt på den lokale kirkegård kan eleverne arbejde med ritualer og symboler ved at se på gravsteder. Her kan eleverne finde mange religiøse symboler, som de kan undersøge betydningen af – herunder kors i forskellige udgaver, duer, engle, blomster, bibelcitater og andre inskriptioner.

De mindste elever kan se på gravsten og kors, og de lidt større elever kan forholde sig til begravelsesritualer. Både store og små elever kan deltage i en filosoferende samtale om død, opstandelse, tro, Gud og meningen med liv og død.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læreren kan inden turen til kirkegården forberede eleverne på, hvordan de skal gå sammen, parvis eller i mindre grupper, hvad de skal medbringe, herunder eksempelvis telefoner og/eller skemaer til udfyldelse, samt hvilken rute de skal gå. Det er også vigtigt, at læreren forbereder eleverne på, hvordan de går respektfuldt rundt på kirkegården.

 

Føraktivitet
Eleverne kan samles udenfor, måske ved fortælletræet, og her kan de præsenteres for, hvor de skal hen, hvilke symboler og ritualer, de skal undersøge, hvad de skal have med på turen, og hvad de skal bringe tilbage til skolen.
 

Selve aktiviteten
Eleverne kan eksempelvis gå i makkerpar på kirkegården. De kan tage billeder af eller skitsetegne forskellige symboler, udfylde et skema med optælling af, hvilke symboler de har fundet. Makkerparrene kan få til opgave at tale om, hvorfor der er kors og andre symboler nogle steder og ikke andre steder, og hvorfor symbolerne er forskellige.

Eleverne kan også samles i mindre grupper ved et gravsted, for eksempel et familiegravsted med flere generationer og læse inskriptionen højt med tegnene stjerne og kors for henholdsvis fødsels- og dødsdato. Her kan der også tales med eleverne om, hvad et kort og et langt liv er, og hvad et godt liv er, for at komme omkring temaer som liv, død og meningsfuldhed. Det er også en mulighed at gå til et gravsted, som en af eleverne kender.

Endelig kan eleverne finde inskriptioner med eksempelvis bibelcitater, der kan undersøges tilbage på skolen.

på kirkegården kan det også være en ide kort at gennemgå det kristne begravelsesritual – ikke mindst sekvensen: ”Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jorden skal du igen opstå”. Det kan diskuteres med eleverne, hvad der menes med dette, og hvordan det kan knyttes til den kristne grundfortælling.
 

Efteraktivitet
Eleverne kan efter besøget på kirkegården genfortælle, hvad de har set og undersøgt på turen. Der kan perspektiveres til andre religioner eller baggrunde, som eleverne måtte have eller kende til, eksempelvis: Hvor ligger jøder, muslimer og ikke-troende begravet? Hvordan foregår begravelsesritualet i andre religioner?

 

Kristendomskundskab indendørs på nye måder

Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå udenfor. Hvis ikke det er muligt, bør det overvejes, hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs, inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger.

Både fortælletræet og filosofibænken kan overføres til en indendørsaktivitet. Er klassen opdelt i hold, kan læreren sætte hvert hold i gang med hver en fortælling, de kan dramatisere. Det kan ske ved at formulere og skrive replikkerne indendørs og øve og fremlægge udendørs.

Det er også muligt at lade et hold elever se film på storskærm, eksempelvis Prinsen af Ægypten. Mens en hold ser film, kan læreren undervise et andet hold i fortællingerne om Moses.

 

Siden er opdateret 04. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.