Artikel

Historie 1.-4. klasse: Undervisning udendørs og inde med afstand

Inspiration til undervisning der kan gennemføres udenfor eller indendørs med god afstand og hygiejne.

Der er forskellige muligheder for at flytte undervisningen udendørs og samtidig tage udgangspunkt i fagets tre kompetenceområder Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug. I denne artikel er der inspiration og ideer til undervisning i historie, der tager afsæt i fagets kompetenceområder og sundhedsstyrelsens anbefalinger.

 

Når undervisningen rykkes udendørs

At skulle undervise udendørs udfordrer undervisningen på nogle områder, fx i brug af papir og blyant, fælles smartboard-præsentationer eller lignende, men udvider også det rum, der undervises i til naturen, lokalområdet, parker og kirkegårde som en god mulighed for, at eleverne kan gøre brug af mere sansemæssige, rumlige og kropslige læringsmuligheder. Det er dog vigtigt, at de fælles udendørsaktiviteter fortløbende bearbejdes og sættes ind i en faglig og sproglig ramme, der har udgangspunkt i fagets kompetenceområder.

 

Inspiration til forløb og artikler

Find samlingspunkter i naturen. Kompetenceområderne kronologi og sammenhæng, kildearbejde samt historiebrug kan i undervisningen udenfor struktureres ved at udnævne et konkret sted, fx en ”tidslinje-bænk”, et ”kildeudspring” eller et ”stamtræ”.

  • Tidslinje-bænken kan sammen med et stykke gade- eller tavlekridt danne en skematisk oversigt over datoer eller årstal for væsentlige begivenheder i et forløb, fx i form af en linje med tværstreger der markerer de enkelte tidspunkter.
    Eleven vælger tre til fem hændelser fra sin egen historie og fortæller om dem til sidekammeraten eller til gruppen. Sammen med sidekammeraten eller gruppen kobler eleven hændelserne til andre, kendte begivenheder (”det var dengang, Danmark vandt”, etc).
    De valgte hændelser og begivenheder placeres på tidslinjen.
    Eleverne drøfter, om der er noget ved de valgte hændelser og begivenheder, de ikke husker eller ved så meget om, og hvem (fx de voksne derhjemme) der evt. kan give dem de manglende oplysninger.
  • Kildeudspringet” kan være et samlingssted, hvorfra man kan se forskellige genstande i naturen. Læreren kan tage udgangspunkt i naturen for at gøre eleverne opmærksomme på, hvad er ældst, hvad er yngst og hvor gammel fx skolen er i forhold til noget, fx træet udenfor. Læg et sprogligt fokus på alder, hvor mange år der er gået, hvilen alder en genstand har, hvad der kom før og hvad der kom efter. Italesæt tid som et måleredskab, da alt ikke sker på én gang.
    Tal med eleverne om, hvordan man kan beskrive udvikling, kontinuitet, forandring og brud i hverdagsliv og levevilkår i tidligere perioder. Lad fx eleverne tale om, hvad det gamle træ ville sige, hvis det kunne tale. Hvad kan træet have set før eleverne selv kom til verden? Lad eleverne sammenligne træets oplevelser med tilsvarende forhold i deres eget liv.
  • Stamtræet kan bruges til visualisering af elevernes egne og familiers historie.
    Lad et træ repræsentere stamtræet. Et træ med stamfar og/eller -mor som stamme. Børn, børnebørn osv. som stadig fjernere og spinklere grene. Hver elev laver sit familietræ og udvælger de grene på træet, der kan vise oversigten over stamfars/- mors efterkommere frem til nutiden og dem selv. På træets stamme og grene hænges laminerede billeder eller tegninger af familiemedlemmer op. Der kan være 4 elever ved hver stamme: Én på hhv. nord, syd, øst og vest siden af træet.
    For at eleverne kan sammenligne fx fællesskaber før og nu, kan de i undervisningen præsenteres for andre tiders samfund, fællesskaber og tilhørende typiske familieformer med henblik på at kunne pege på forskelle og ligheder i forhold til deres eget liv. Eleverne kan arbejde med og fortælle om eksempler på familiers og fællesskabers funktion og rolle til forskellige tider. Og eleverne kan fortælle om, hvor og hvordan de forskellige medlemmer af familien lever nu.

 

Undervisning udenfor giver mulighed for en undersøgende tilgang

Undervisning udendørs har gode muligheder for at lægge op til en mere undersøgende tilgang til og brug af det brede kildebegreb.

 

Inspiration til forløb om lokalområdets historie og udvikling

Fortiden er der ikke længere. Men også på skolen og i dens nærområde har den efterladt sig spor, som er oplagt at bruge i historieundervisningen. At arbejde med disse spor kan give eleverne forståelse for og erfaringer med, at historie er et undersøgende fag, hvor de selv skaber historie. Nedenfor er der forslag til, hvordan man kan arbejde med nærområdet i historieundervisningen.

Hvordan ligger kirkebygningen placeret i landskabet? Hvordan er skolen placeret i forhold til kirken, og købmanden i forhold til disse institutioner? Hvad er sammenhængen mellem deres placeringer og byens historie? Hvad betød jernbanens indtog i byen, fabrikkens anlæggelse for byen og butikkernes placeringer? Hvordan kan byens historie og udvikling læses i gade og vej-mønstret og hvorfor hedder gader og veje, som de gør?

Hvem har fortalt om byens udvikling og hvem har rejst hvilke mindesten i byen? Som kundskabskilde bruges nærområdet i form af byrum, kulturlandskab, bygninger, mindesmærker, personer osv. som læremidler, der bidrager til at styrke elevernes kompetencer, færdigheder og viden. Nærområdet i historieundervisningen forbindes typisk med lokalhistorie, dvs. med museer mindesmærker, statuer, borge, ruiner, gravhøje, fredede bygninger osv. Men artefakter, boliger, pladser, virksomheder, butikker, sportshaller, infrastruktur, kulturlandskabet og meget andet rummer også spor fra fortiden og kan være relevante at inddrage i undervisningen.

I planlægningen af en undersøgende tur i naturen, lokalområdet, parken og kirkegården er det hensigtsmæssigt at tænke i før-, under- og efteraktiviteter samt organisering af eleverne. Eksempler på sådanne aktiviteter uddybes i det følgende:

 

Kend din bys historie, gå på opdagelse i gade- og vejnavne

På en vandring rundt i byen eller lokalområdet kan I fx arbejde med gade- og vejforløb som kilder til byens udvikling. Her kan eleverne lægge mærke til om gader og veje har nyere, lige anlagte forløb eller om de forløber som organiske færdselsårer som følge af en tidlig anlæggelse. De kan undersøge betydningen af byens indretning for dens funktioner og de kan forholde sig til gade- og vejnavnene. Er det landsskabsbetegnelser, særlige personer eller tematiske navne, gader og veje har? Hvad kan det sige om kvarterets alder, funktion eller betydning for byen? Hvad fortæller kirkegården om byens historie. Hvor gammel er mon kirken, og hvornår er den udbygget eller restaureret? Hvem ligger begravet her, er der særlige spor på gravstene eller andre mindesmærker, der kan fortælle om byens tidligere tider?

Læreren forbereder inden, hvordan eleverne skal gå sammen, parvis eller i mindre grupper, hvad de skal medbringe, mobiltelefon, vejkort over byen med påtegnet rute og fx kvarterbetegnelse.

Hvis ruten går til kirkegården, hvor byens borgere ligger begravet, skal eleverne forberedes på, hvordan man går respektfuldt på kirkegården.

  • Før-aktivitet:
    Eleverne samles ved fx ”tidslinje-bænken” eller ”kildeudspringet” og præsenteres for et kort over byen, ruten, hvilke kilder/spor de er på jagt efter, hvad de skal have med på turen og hvad de skal have med tilbage til skolen.
    Spor kan være byens opbygning, så som hvilke veje er gået igennem byen og hvornår er de anlagt? Hvilke gader har fx ældre, bugtende og organiske forløb, hvilke er anlagte efter lige bygge-linier og med ens afstand? Er jeres by en fiskerby eller en by præget af landbrug, kan man se det på husene? Har din by særlige samlingssteder: torve, galgebakken, gadekæret, markedspladsen? Har din by særlige bygninger, butikker, arkitektur, ornamentik? Er der et hus, der har en særlig historie? Er der navne på veje, som har særlige navne? Hvornår er kirken i jeres sogn anlagt, og hvad blev den bygget af? Er der kalkmalerier, og hvad fortæller de? Er jeres by anlagt som en by omkring en station, en kirke eller en herregård? Er jeres by en gammel købstad? Hvornår er skolerne bygget? Hvem er begravet på kirkegården, hvad var de beskæftiget med og hvornår? Hvilke mindesten findes, og hvad fortæller de om personen eller begivenheden, om dem der satte dem og om den tid, de blev til i? Hvad er elevernes egne personlige familiehistorie – og har nogen måske et hus, der er gået i arv?

 

  • Selve aktiviteten:
    Find spor af byens historie i byen, lad eleverne gå i makkerpar. Lad dem tage billeder af eller skitsetegne de forskellige spor, udfylde et skema med opremsning af hvilke spor/kilder de har fundet. Giv makkerparrene til opgave at tale om, i hvor høj grad de fundne kilder er velegnede til at kunne fortælle byens historie, og hvilke kilder, der evt. ville kunne understøtte dette. Hvilken type kilde er fx en genforeningssten, en gravsten eller en mindetavle på kirkemuren?
    I kan også samles i mindre grupper omkring en mindesten, fx en gravsten med flere generationer og læse inskriptionen højt. Udlæg hvilken betydning teksten rummer – for det enkelte individ og for byen som kollektiv. Tal med eleverne om, hvordan spor fra fortiden og fortællinger om den spiller en rolle for menneskers forståelse af sig selv og vores samfund. Denne fortælling kan understøttes af, at eleverne fra deres hverdagsliv finder eksempler på, hvordan fx fortællinger (bl.a. i billeder, film, reklamer etc.) om fortiden bruges.

 

  • Efteraktivitet:
    Eleverne genfortæller, hvad de har set og undersøgt på deres vej rundt i byen. Perspektiver evt. til deres liv i byen, hvilke veje de går til skole, særlige oplevelser eller bestemte steder i byen, de måske har et særligt minde om.

 

Historie indendørs på nye måder

Undervisningen skal i videst muligt omfang foregå udenfor. Hvis ikke dette er muligt, bør du overveje, hvordan undervisningen kan gennemføres indendørs og inden for rammerne af de sundhedsfaglige anbefalinger.

Både tidslinebænken, ”kildeudspringet” og stamtræet kan overføres til indendørsaktivitet. Er klassen opdelt i hold, kan læreren sætte hvert hold til at arbejde med kilder, der kan fortælle byens historie. De kan sætte udvalgte kilder sammen til én udlægning af historien og til sidst forsøge at tage så mange forskellige historier om byen med som muligt, også historien om deres eget liv i byen. De kan tegne eller på anden måde kreativt vise, hvor de bor i byen i forhold til kirken, skolen, købmanden, børnehaven etc. Det er oplagt at lede efter kilder til, at noget eller nogen anses for at være betydningsfuldt. En kilde kan her være, at en person, et sted eller en begivenhed huskes som en del af den fælles erindring, bliver mindet, fejret eller talt om.

Det er er væsentligt at arbejde med, hvorfor og hvordan noget huskes – og hvilken funktion den kollektive erindring kan have. Måske er der særlige fortællinger om byen eller særlige begivenheder, der får plads frem for noget andet? Måske er der centrale begivenheder gennem historien, som der omvendt aldrig tales om. Diskuter herunder med eleverne, om de kan nævne andre begivenheder, steder eller personer, som de synes, også skulle have en mindesten eller huskes på en særlig måde?

 

Inspiration til udeskole fra HistorieLab

HistorieLab har samlet inspiration til udeskole i historie på mellemtrinnet og i udskolingen.

Historie med udeskoledidaktik  Artiklen opsummerer, hvad der i udeskoledidaktikkens optik er godt for bl.a. historielæreren at mestre, når læringsrummet udvides.

HistorieLab har udgivet flere artikler om nærmiljøet som læringsrum i historieundervisningen:

Nærmiljøet som læringsrum i historie- og kulturfag

Nærområdet i historieundervisningen – hvorfor og hvordan? 

Kort udgave Historie i nærområdet Jens og Jens Aage Se evt. denne video som HistorieLab udgav i 2018 om historie i nærområdet.

Siden er opdateret 04. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.