Forløb
7.-8. klasse: Jødedom og identitet i Danmark før og nu
Under besættelsen lykkedes det de fleste jøder at flygte til Sverige med hjælp fra mange danskere. Men hvornår er en person jøde, og hvad vil det sige, at bekende sig til jødisk tro og identitet?
Forløbet henvender sig til kristendomskundskab i 7.-8. klasse.
Forløbet kan indgå i et tværfagligt samarbejde med historie
Antisemitisme er igen på vej frem flere steder i verden. Emnet kan derfor motivere eleverne og gøre et kristendomsfagligt indhold relevant både i forhold til markeringen af 75-året for 2. Verdenskrigs afslutning, men også som en aktuel problemstilling.
Mål med forløbet
Ud fra en religionsfaglig synsvinkel er målet, at eleverne får indblik i nogle centrale elementer i jødedommen i Danmark og hvad det vil sige at forstå sig selv som jøde.
Emnet dækker især kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser, men også livsfilosofi og etik, idet arbejdet med jødedom og antisemitisme kalder på etiske overvejelser hos eleverne.
Tilrettelæggelse og forudsætninger
Inden du går i gang med forløbet, er det en god ide at tjekke links, artikler og klip igennem, for at være sikker på, at dine elever kan læse og forstå indholdet. Det er også en god ide at udarbejde skriveskabeloner og uddybende spørgsmål til gruppearbejdet og evt. også indtale oplæsning af dele af artiklerne for at lette elevernes tilegnelse.
Følgende ressourcer anvendes i forløbet:
Jøder og jødedom under 2. verdenskrig, artikel på religion.dk
Se også forslag til skriveskabelon nedenfor:
|
Spørgsmål til del 1 |
Svar |
|
Hvad identificerer en jøde sig ud fra? |
|
|
Hvad er en religiøs jøde? |
|
|
Hvad er en kulturel jøde? |
|
|
Hvad er en etnisk jøde? |
|
|
Hvad er en ortodoks jøde? |
|
|
Hvad er forskellen på at være jøde før og nu? |
|
|
Hvordan definerer staten Israel det at være jøde? |
|
|
Spørgsmål til del 2 |
Svar |
|
Hvad identificerer en jøde sig ud fra? |
|
|
Hvad betyder ”et religiøst aspekt”? |
|
|
Hvad betyder ”et medborgerskabs aspekt”? |
|
|
Hvad betyder et ”etnisk aspekt”? |
|
|
Hvad betyder ”matrilineær tradition”? |
|
|
Hvad vil det sige at konvertere? |
|
|
Hvad betyder ”diaspora”? |
|
Forløb
Præsenter emnet på et virtuelt møde
Lad eleverne komme med bud på, hvad de mener kendetegner en jøde. En god ide er at sammenstille elementer, der kendetegner henholdsvis en jøde, en kristen og en muslim eller en troende fra en anden trosretning.
Benyt evt. hjælpespørgsmål som:
- Hvad tror en jøde/kristen/muslim på?
- Hvad må en jøde/kristen/muslim spise/ikke spise? Hvorfor?
- Hvordan ligner/adskiller en jøde/kristen/muslim sig fra hinanden i det ydre?
- Kender I en jøde/kristen/muslim?
- Tror en jøde/kristen/muslim på den samme gud?
Klassen inddeles i mindre grupper og forbereder sig hjemme.
Arbejdet tager afsæt i artiklen Hvem er jøde? på religion.dk
- Halvdelen af grupperne læser det første afsnit ’1. Tidligere overrabbiner: Hvem der er jøde er både et spørgsmål om etnicitet og religiøsitet’ i artiklen Hvem er jøde?
- Halvdelen af grupperne læser andet afsnit ’2. Religionsforsker: Jødisk identitet kan omfatte både etnicitet, religion og medborgerskab’ i artiklen Hvem er jøde?
- Grupperne skriver artiklens synspunkter ned i korte sætninger eller stikord i en kolonne eller et notat.
Eleverne mødes virtuelt i grupperne.
- Her udveksler de noter og lister op, hvor overrabbineren og religionsforskeren siger det samme, og hvor de siger noget forskelligt fx ved at benytte to cirkler, der lapper over hinanden i en fællesmængde.
- Cirklerne, notaterne eller listen sendes til læreren.
Virtuelt møde med klassen
- Grupperne præsenterer deres notater.
- Klassen drøfter sig frem til et bud på et fælles svar: Hvem er jøde?
- Drøft, om der kan siges det samme om kristne/muslimer, altså om kristne/muslimer fx fødes som kristne/muslimer eller har tilknytning til et bestemt land.
Fælles artikel om jøder og jødedom under 2. verdenskrig læses og gennemgås. Alle eleverne læser artiklen
I par drøfter eleverne følgende spørgsmål:
- Hvordan levede jøder i Danmark før 2. Verdenskrig?
- Hvem tilhørte den jødiske menighed indtil 2. Verdenskrig?
- Hvornår kom der tyske jøder til Danmark?
Klassen mødes virtuelt og drøfter, hvad eleverne har lært, og hvad de vil svare på følgende spørgsmål:
Kan man i Danmark i dag se forskel på, om folk har en bestemt tro og eksempelvis er jøder, kristne, muslimer eller ateister?
Mulighed for variation
I forhold til emnet jøder under 2. Verdenskrig er der mange muligheder for at lave et tværfagligt samarbejde med historie og/eller samfundsfag – eksempelvis kan klippene i tema 2, Film om besættelsen og befrielsen, episode 1-3 på EMU benyttes i historie, således at de få timer i kristendomskundskab helliges jøder og jødedom.
Se film om besættelsen fra DIIS på emu.dk
Evaluering
Undervejs i forløbet er det en god ide, at der ofte er små opgaver med mulighed for, at eleverne kan komme med tilkendegivelser i forhold til, hvad de lærer, og hvad de tænker, mens de arbejder med emnet. Det kan være faktuelle spørgsmål til teksterne og videoerne, eleverne kan svare på skriftligt eller med indtalt lydfil, men det kan også være spørgsmål til refleksion, hvor eleverne kommenterer med korte sms’er.
I fremlæggelserne for klassen kan du overveje, om alle grupper skal være til stede virtuelt samtidigt, eller du deler klassen op i eksempelvis tre hold. Den kortere tid er måske givet godt ud, da du får et bedre indtryk af hver elev.
Anden inspiration
Emnet antisemitisme kan uddybes i et tværfagligt samarbejde med historie og/eller samfundsfag. Inspiration hertil kan findes på DIIS' side undervisning om Holocaust og folkedrab:
På folkedrab.dk er der både er en historisk gennemgang af antisemitisme med atikler og opgaver, og en gennemgang af forskellen på religiøs antisemitisme og politisk antisemitisme.
