Inspiration til udeskole

Udeskolebegrebet stammer fra Norge og betegner pædagogiske arbejdsformer, hvor lærere, pædagoger og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud af skolens lokaler. Udeskole kan foregå i både natur- og kulturmiljøer og i samfundslivet, eksempelvis skove, parker, museer og landbrug. Udeskole kan overordnet ses som en udvidelse og ændring af skolens pædagogiske rum og undervisning.

Hvad er udeskole?

Udeskole er en bred betegnelse for undervisning i autentiske læringsmiljøer, der underbygger den teoretiske viden, eleverne har tilegnet sig i klasselokalet.

Det giver en mulighed for at tage fat i noget stof eller et emne, der tidligere er gennemgået med eleverne i klassen og give det en ny vinkel og repetere stoffet i en udendørs undervisning. Hvis klassen tidligere på året har arbejdet med årstider, kan eleverne gå ud og lede efter tegn på den aktuelle årstid. Hvis der har været fokus på symboler i kristendom, kan eleverne lede efter symboler på den lokale kirkegård, og hvis klassen har arbejdet med eksempelvis tingseventyr eller digte, kan eleverne måske gå udenfor og skrive et digt på baggrund af konkrete sanseoplevelser eller finde særlige ting eller steder, der kan inspirere dem til at skrive et tingseventyr.

Udeskole skal som al anden undervisning have sit afsæt i fagenes mål, og både lærere og pædagoger kan varetage udeskole. I planlægningen kan det afgrænses, hvem der varetager de forskellige aspekter af undervisningen, som også kan være understøttende undervisning, faglig fordybelse eller åben skole aktiviteter.

Vigtige overvejelser om udeskole

Når undervisningen gennemføres udendørs, er det en god idé at gøre sig overvejelser om: 

1. Påklædning og planlægning
2. Faciliteter på skolens område
3. Faciliteter i lokalområdet
4. Brug af internet og apps
5. Struktur og klasserumsledelse i udeskolen

I det følgende gives der inspiration til, hvordan der kan arbejdes med hvert af disse elementer.   

Påklædning og planlægning

Nogle gange fremhæves vejret og påklædning som den største barriere for udeskole. Derfor kan det være relevant og ofte også nødvendigt at fokusere på at opbygge vaner hos børnene, så de selv husker at få passende tøj på, hvis de eksempelvis skal være uden for en regnvejrsdag. Der kan være store kulturelle forskelle på, hvor ofte familier er udendørs, og det kan være en god idé at orientere forældrene om skolens forventninger i forbindelse med mere udendørs undervisning.

Faciliteter på skolens område

Det er meget forskelligt i hvor stort et omfang, der er faciliteter til udeundervisning på skolens område, men på de fleste skoler vil der være nogle muligheder.

På en del skoler er der optegnet arealer i skolegården eller omkring skolerne, hvor der kan arbejdes kropsligt med for eksempel matematik eller dansk. Det kan være steder, hvor eleverne samler tal eller bogstaver på spilleplader, hopper tabeller eller indsamler genstande fra nærområdet i et optegnet alfabet. Måske kan der optegnes nye baner i skolegården eller på en parkeringsplads.

Mange skoler har også områder, hvor det er oplagt at lægge gruppearbejde i uderummet, og der findes en del skoler, der har bålpladser med halvtag eller bålhus i forbindelse med skolefritidsordninger.

Sportsbaner, grønne områder eller parkeringspladser kan også være ressourcer i forbindelse med udeskole. Det er muligt at arbejde med matematik eller geografi på en åben plads, hvis undervisningen handler om kortlægning, vinkler eller kompas.

Skolens bygninger kan også inddrages i undervisningen. En skole kan indgå i undervisningsforløb om bygningsformer, overslag, geometri, arealer, rumfang, vinkler med videre.

Brugen af de udendørs arealer handler ofte om, at de, der kan se mulighederne, også får kommunikeret de gode idéer til kollegerne.

Faciliteter i lokalområdet

Der findes ofte mange forskellige undervisningsmuligheder i nærområdet. Det kan være parker, byhaver, havne, industriområder, beboelsesområder, lystbådehavne, legepladser, kirkegårde, naturcentre, naturskoler med mere.

Mange bruger den lokale kirkegård i undervisningen. Her kan der for eksempel udarbejdes fortolkninger af symboler, optællinger af gennemsnitslevealder, laves kort, males og tegnes, skrives historier om de mennesker, der ligger begravet ud fra navn, fødsels- og dødsår og meget mere.

Sportsbaner kan ligeledes være steder, der kan indgå i undervisning, ligesom der også findes private personer, der gerne vil åbne deres uproduktive arealer for skoleklasser. Eksempelvis har en skole i Syddjurs Kommune en naturbase på privat grund cirka 500 meter fra skolen.

På mange skoler er der kun få kilometer til nærmeste facilitet i naturen. I dag er naturbeskyttelsesloven så lempelig, at skoleklasser altid kan gå i skoven med almindelige skoleaktiviteter uden at spørge først. De gældende regler for adgang skal selvfølgelig overholdes:

• I Statsskov er der fri adgang på de fleste arealer.
• I private skove må man færdes på veje og stier i dagtimerne. Det er dog ofte muligt at få lempet dette gennem en samtale med skovejeren.
• Grønne områder kan også være ubebyggede områder, områder ved sportspladser, parker og grønne kiler.

Der er mange muligheder i de fleste lokalområder for at komme ud og modtage undervisning.

Brug af internet og apps

Selvom udeskole ofte kan bruges til, at eleverne kan få konkrete sanselige erfaringer med at bruge viden i omgivelserne, er det bestemt også relevant at inddrage smartphones eller tablets i udeskolen. Der er utallige muligheder for at gøre brug af it i undervisningen - også i uderummet. Det kan ud fra et læringsmæssigt perspektiv være fornuftigt at inddrage dette kendskab som en motivationsfaktor i udeskolen.

• Er der eksempelvis arbejdet med dyr og planter i undervisningen, kan eleverne med enten Fugleapp eller PlantSnap scanne de fugle eller planter, de møder på deres vej, lære deres navne at kende og lytte til, hvordan fuglene synger.
• Med appen Nature Challenge kan der sættes fokus på bevægelse, samarbejde og læring - om og i naturen. Den indeholder gruppeopgaver som ’lav en forhindringsbane’, ’byg det højeste tårn af naturens materialer’ eller ’lav styrketræningsøvelser i naturen’.

Inddrages apps i undervisningen, anbefales det at anvende skolens tablets, da eleverne kan blive bedt om at dele data med app-udbyderen.

Struktur og klasserumsledelse i udeskolen

De særlige muligheder i undervisning gennem udeskole fungerer bedst, hvis viden om grundlaget for god undervisning tænkes med. I forbindelse med udeskole gør en række faktorer sig gældende, og for at lave en god udeskole er det vigtigt at oparbejde en fast struktur, tydelige rammer og en klar forventningsafstemning.

I artiklen Struktur og klasserumsledelse i udeskolen gives der ideer til, hvordan der kan arbejdes med klasserumsledelse og struktur ud fra nogle fastlagte termer. 

Afsluttende bemærkninger

De fremhævede erfaringer og fokuspunkter i denne artikel kan bruges af alle skoler, hvis de refleksivt sammenholdes med den konkrete skolekultur og kontekstuelle faktorer på skolen.

Udeskole kan praktiseres på mange måder, og udeskole kan bruges i alle fag, ligesom undervisningen i de forskellige fag kan få tilført nogle ekstra dimensioner ved at inddrage udeskolepraksis i vekselvirkning med den indendørs undervisning.

Kreditering

Indholdet i denne artikel er sammensat ud fra et større materiale, der er udarbejdet af Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015), i forbindelse med projekt ”Udvikling af udeskole”.  

Læs den afsluttende rapport fra projektet her: Udvikling af udeskole
Det samlede materiale kan findes på www.udeskole.nu

Projektet ”Udvikling af udeskole” blev i 2014 igangsat af Undervisningsministeriet og Miljøministeriet og havde til formål at udvikle og formidle praksisnær viden om udeskole og herved understøtte en videreudvikling af udeskole og skabe et godt grundlag for en udbredelse af udeskole som undervisningsmetode.