Artikel

Kombineret fjern- og fremmødeundervisning – didaktiske overvejelser

Når I skal tilrettelægge undervisning, der kombinerer fysisk tilstedeværelse og fjernundervisning, er der nogle centrale opmærksomhedspunkter, der kan være gavnlige at medtænke i planlægningen. Her følger gode råd til organisering af undervisningen som kombination af fjernundervisning og fysisk undervisning.

Centrale opmærksomhedspunkter

  • Udnyt styrkerne ved fjernundervisning når I planlægger, hvad eleverne skal arbejde med hjemme og på skolen.
  • Drøft i teamet, hvilke dele af undervisningen, der egner sig bedst til henholdsvis fjernundervisning og undervisning på skolen, inden I sammen planlægger og fordeler tiden mellem fagene.
  • Planlæg tværfaglige forløb eller fagdage, så skoledagene hænger sammen for eleverne, selvom de både er fysisk til stede og har fjernundervisning.
  • Vær opmærksom på at skabe sammenhæng mellem undervisningen på skolen og hjemme, eksempelvis ved flipped learning, cooperative learning og formativ feedback.

Nedenfor udfoldes disse opmærksomhedspunkter, og der gives inspiration til nogle didaktiske overvejelser, I kan gøre jer, hvis eleverne på jeres skole både skal undervises på skolen og via fjernundervisning i den kommende tid.

 

Styrker i fjernundervisning og den fysiske undervisning

Nogle af styrkerne ved fjernundervisning har vist sig at være, at forstyrrende uro, som mange elever tidligere har fremhævet som negativt i undervisningen, ikke er tilstede. Tværtimod har arbejdet hjemmefra givet nogle elever bedre mulighed for at arbejde uforstyrret og fordybe sig i stoffet. Den organisering og struktur, der har været nødvendig for at kunne lave en virtuel klasseundervisning, har også flere steder bidraget til, at lærerens instruktioner er blevet kortere og mere præcise. Nogle elever har oplevet, at elevernes taletid er blevet mere ligeligt fordelt, hvilket bl.a. har været en fordel for de mere stille elever.

Fjernundervisning har også sine begrænsninger, og derfor er det godt, at elever og lærere nu kan mødes fysisk. Styrkerne ved den fysiske undervisning er mange. Særligt relationsarbejdet og trivslen har bedre kår i den fysiske verden, hvor læreren kan fornemme den enkelte elev, og eleverne kan deltage i det fysiske, sociale fællesskab.

Forslag til refleksionsspørgsmål:

  • Hvilke styrker har I oplevet med fjernundervisning, som I gerne vil holde fast i?
  • I hvilke situationer og/eller fag er det vigtigst, at eleverne modtager fysisk undervisning?

Webinar med inspiration til kombination af fjernundervisning og fysisk fremmøde ved læringskonsulent Laura Lykkegaard (13:46 min.).

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Tværfaglige dage med udgangspunkt i teamsamarbejdet

Teamsamarbejdet er en vigtig brik, når fjernundervisning og fysisk tilstedeværelse skal kombineres. For at skabe sammenhæng i skoledagen for eleverne, og samtidig skabe gode rammer for ro og fordybelse i det faglige arbejde, kan teamet med fordel organisere enten hele eller halve fagdage eller tværfaglige forløb. Begge dele giver plads til skolens mindre fag, og de tværfaglige forløb kan give eleverne en forståelse for, at skolens fag supplerer hinanden.

Gode spørgsmål til teamet i forberedelsen af tværfaglige fagdage:

  • Hvilke fag supplerer hinanden godt?
  • Hvilke fælles overskrifter eller faglige problemstillinger kan være udgangspunktet for en tværfaglig dag?
  • Hvilke faglige mål opstiller vi for de tværfaglige dage?
  • Er der vigtige elementer, der skal tænkes på tværs af dagene – eksempelvis læsning og skrivning i alle fag?
  • Er der faglige elementer, som det ikke har været mulige at undervise i under skolelukningen, som vil være hensigtsmæssigt at undervise i på de tværfaglige dage?

 

Organisering af undervisningen som fjernundervisning og fysisk undervisning

Et godt teamsamarbejde er også afgørende, for at kunne have en åben dialog om, hvilke dele af fagene, der kræver, at eleverne er fysisk til stede, og hvilke dele, der kan arbejdes med i fjernundervisningen. I teamet kan man overveje følgende:

  • Hvilke aktiviteter i hvilke fag egner sig til at lave derhjemme?
  • Kan eleverne forberede sig derhjemme til den fysiske undervisning?
  • Hvilke former for stilladsering har eleverne brug for i den fysiske undervisning, for at kunne arbejde selvstændigt derhjemme?
  • Hvordan kan vi arbejde med feedback og fremlæggelser?
  • Er der større projekter, fordybelsestid eller undersøgelser, som eleverne med fordel kan arbejde med hjemmefra?

 

Undervisningsformer, der binder fjernundervisning og den fysiske undervisning sammen

Her er en række værktøjer, I kan bruge til at binde fjernundervisningen og den fysiske undervisning sammen:

 

Cooperative Learning

Cooperative Learning (CL) er et undervisningsprincip, der tager udgangspunkt i, at det er deltagernes aktive samarbejde, der er kernen i læringen. Eleverne bliver gensidigt afhængige af hinanden, når de arbejder med CL. Systematikken og strukturerne gør, at flere af øvelserne både kan bruges virtuelt og fysisk. Det er dog en fordel, at eleverne prøver øvelsen fysisk med klassen, før den bruges i det virtuelle rum.

Læs mere her: https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/annette-hildebrand-jensen-cooperative

 

Flipped learning

Flipped learning er en metode, hvor du laver en introduktionsvideo (max 5 minutter), hvor du kort og præcist forklarer et indhold, gerne koblet med nogle illustrationer eller genstande, så eleverne både kan se og høre, hvad du taler om. Eleverne kan se videoen flere gange i fjernundervisningen, og eventuelt også nå at stille opklarende spørgsmål, inden de i den fysiske undervisning skal arbejde aktivt med den nye viden.

Læs mere her: https://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/undervisningsformer/henrik-levinsen-undervisning-med-flipped

 

Instruktion til komplekse opgaver

Det kan også være hensigtsmæssigt, at en kompleks opgave og et indholdsområde introduceres i den fysiske undervisning, så du som lærer får en god fornemmelse af, om eleverne har forstået opgaven. Efterfølgende kan de udføre opgaven hjemme, alene eller i grupper. Det kan eksempelvis være tidskrævende opgaver som at lave en kortfilm eller en instruktionsvideo, en madlavningsopgave ud fra en opskrift på engelsk eller tysk/fransk, hvor eleverne tager billeder undervejs, eller et kreativt og innovativt projekt, hvor eleverne både skal overveje materialer, æstetik og funktionalitet.

 

Undersøgende lektier

Du kan overveje hvilke ”lektier”, der egner sig godt til arbejdet hjemmefra. Nu hvor eleverne har mere tid hjemme, kan ”lektierne” i højere grad bestå af en undersøgelsesfase inden et forløb skal i gang. Det kan være i historie/dansk, hvor eleverne både ser en dokumentarfilm og interviewer deres bedsteforældre om en historisk periode. Eller du kan under et naturfagligt projekt om vand- og elforbrug bede eleverne om både at måle husstandens forbrug og lave en nudging-kampagne for at forsøge at påvirke familien til at spare. Sådanne typer af lektier kan blive både mere virkelighedsnære og tværfaglige end traditionelle træningsopgaver.

 

Formativ feedback

Mange lærere har oplevet, at fjernundervisningen gav meget arbejde i form af feedback på elevernes mange afleveringer. For at kunne nå at give alle elever en brugbar feedback er det vigtigt, at du udvælger nogle områder, eleverne vil få feedback på, og at du nøjes med at kommentere de aftalte områder. Under den fysiske tilstedeværelse kan eleverne træne at give hinanden feedback. Det er en vigtig men svær disciplin, og du skal derfor præcisere og udvælge objektive og observerbare kriterier, så eleverne ikke skal ”synes noget” om hinandens produkter. Ved at arbejde med formativ feedback på eksempelvis opgaver lavet hjemmefra, bæres læringen derfra med over i den fysiske undervisning.

Læs evt. mere om elev til elev feedback i disse artikler. De er udarbejdet med fokus på elever med faglige vanskeligheder i dansk og matematik, men kan anvendes i andre fag og af alle elever:

Peer learning - dansk

Peer learning - matematik

 

Siden er opdateret 03. juli 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.