Artikel

Engelsk - Overblik over digitalt tilgængelige aktiviteter til 6.-10. klassetrin

Her finder du forslag til frit tilgængelige læringsaktiviteter i engelsk, som eleverne kan arbejde med som en del af fjernundervisningen.

Undervisningsforløb til 6. klasse

 

Paddington

Med udgangspunkt i filmen 'Paddington' arbejdes der med temaet 'Being different'. CFU har udarbejdet et tilhørende kapitelsæt, som indholder spørgsmål, som eleverne kan svare på sammen med en makker. Dialogen kan foregå i et virtuelt rum, så læreren kan følge med i dialogen og give formativ feedback. I vejledningen findes der aktiviteter til arbejdet før, under og efter visningen af filmen. Bemærk, at forløbet kræver UNI-login.

Link til Paddington hos CFU

 

Vejledning til arbejdet med film i engelsk

CFU har udarbejdet en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag med generelle ideer og opgaver til at arbejde med film i engelskundervisningen. Der er både forslag til mundtlige og skriftlige opgaver, og derudover er det særligt fremhævet, hvor it og kreativitet er integreret i disse. En del af de digitale værktøjer kan tilgås via SkoleTube. Du kan således selv beslutte, hvor du ønsker at lægge vægten i arbejdet med filmen og kan med fordel sammensætte de opgaver, som du finder mest hensigtsmæssige til din undervisning. Under supplerende materiale finder du flere ideer til at arbejde med film.

Link til pædagogisk vejledning af CFU

 

Madam Black

'Madam Black' er en kortfilm, der foregår i New Zealand. I den pædagogiske vejledning fra CFU arbejdes der med lytning, præsentation og sprogligt fokus. Bemærk, at forløbet kræver UNI-login.

Link til Madam Black hos CFU

 

The BFG

'The BFG' er en filmatisering af Roald Dahls bog af samme navn. Forløbet fra CFU kommer omkring temaer som drømme, venskab og monstre. Den tilhørende pædagogiske vejledning arbejder med Roald Dahls magiske univers med udgangspunkt i filmen, diverse trailers og online ressourcer. Der arbejdes med filmens plot, personer og temaer igennem forskellige former for mundtlig og skriftlig kommunikation, hvor hovedvægten er på leg, kreativitet og storytelling. Der er aktivitetsforslag til arbejdet før, under og efter visningen af filmen. Bemærk, at forløbet kræver UNI-login.

Link til The BGF hos CFU

 

Undervisningsforløb til 7.-8. klasse

 

Vejledning til arbejdet med film i engelsk

CFU har udarbejdet en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag med generelle ideer og opgaver til at arbejde med film i engelskundervisningen. Der er både forslag til mundtlige og skriftlige opgaver, og derudover er det særligt fremhævet, hvor it og kreativitet er integreret i disse. En del af de digitale værktøjer kan tilgås via SkoleTube. Du kan således selv beslutte, hvor du ønsker at lægge vægten i arbejdet med filmen og kan med fordel sammensætte de opgaver, som du finder mest hensigtsmæssige til din undervisning. Under supplerende materiale finder du flere ideer til at arbejde med film.

Link til pædagogisk vejledning af CFU

 

What teens are thankful for

I dette forløb, der er udarbejdet af Kieran Donaghy, skal eleverne se en kortfilm og med udgangspunkt i emnet 'Gratitude' arbejde med ordforråd, der knytter sig til 'Gratitude'. De skal bl.a. skriftligt producere sætninger, der indeholder 'grateful'. Eleverne skal efterfølgende forklare deres udsagn mundtligt.

Link til What teens are thankful for

 

In a Heartbeat

I dette forløb, der er udarbejdet af Kieran Donaghy, skal eleverne arbejde med udgangspunkt i kortfilmen 'In a Heartbeat', der berører temaet 'Love'. Eleverne skal øve kollokationer og chunks, der benytter ordet 'hear'”. De ser en kortfilm trailer, forudsiger og skriver en historie, ser og diskuterer en kortfilm.

Link til In a heartbeat

 

Old Boys

I dette forløb fra Filmcentralen skal eleverne arbejde med udgangspunkt i filmen ’Old Boys’, som berører temaer som venskab, kærlighed, skolen og Coming of Age. Der er udarbejdet undervisningsmaterialer med aktiviteter, der både indeholder dialog og skriftlighed i form af bl.a. personkarakteristik og resumé.

Link til Old Boys hos Filmcentralen

 

Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

 

Vejledning til arbejdet med film i engelsk

CFU har udarbejdet en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag med generelle ideer og opgaver til at arbejde med film i engelskundervisningen. Der er både forslag til mundtlige og skriftlige opgaver, og derudover er det særligt fremhævet, hvor it og kreativitet er integreret i disse. En del af de digitale værktøjer kan tilgås via SkoleTube. Du kan således selv beslutte, hvor du ønsker at lægge vægten i arbejdet med filmen og kan med fordel sammensætte de opgaver, som du finder mest hensigtsmæssige til din undervisning. Under supplerende materiale finder du flere ideer til at arbejde med film.

Link til pædagogisk vejledning af CFU

 

Slumdog Millionaire

I dette forløb fra CFU er der udarbejdet et kapitelsæt med spørgsmål til filmen. Derudover er der en omfattende pædagogisk vejledning, hvorfra der kan udvælges aktiviteter, der kan tilpasses fjernundervisning. Bemærk, at forløbet kræver UNI-login.

Link til Slumdog Millionaire hos CFU

 

All that we share

Dette forløb tager udgangspunkt i kortfilmen 'All that we share'. Der arbejdes med kortfilmens temaer, som er fællesskab og empati. Fokus i forløbet er overvejende på mundtlighed. Forløbet er udviklet af Kieran Donaghy.

Link til All that we share

 

Siden er opdateret 01. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.