Artikel

Opmærksomhed på fællesskabende didaktikker

Denne artikel giver input til, hvordan du kan arbejde med og styrke klassens fællesskab.

I stedet for at tænke på klassens sociale liv, som noget du skal arbejde med ved særskilte hyggestunder og sociale aktiviteter uden om det rent faglige – dvs. som noget ”ekstra” – bør det tænkes ind i den daglige undervisning. Ved at tilrettelæge sin didaktik, så den inddrager fællesskabet og tager højde for de enkelte elevers styrker, vil man som underviser slå to fluer med et smæk. Fællesskabende didaktik bliver det også kaldt. I denne artikel sætter vi lidt flere ord på begrebet, og vi giver nogle bud på, hvordan du som lærer kan gøre din didaktik fællesskabende i de ændrede sociale rammer.

 

Tre dele i samspil

Begrebet "fællesskabende didaktik" indeholder det fælles, det skabende og det didaktiske. Det fælles handler om et menneskeligt grundlæggende socialt behov, nemlig at føle sig som en del af en sammenhæng. At mærke meningen med at være her. Mennesker er født som sociale væsner. Og læring er netop en social proces – noget der foregår i sociale rum. Når børn starter i skolen, får de tilbudt en fælles ramme, men det bliver først til meningsfuldhed, hvis eleverne ikke bare er tilskuere, men også får konkret, kropslig og intellektuel adgang til at tage del i aktiviteterne, hvilket fører os til det skabende. Læringsspring forudsætter deltagelse i undervisningen. Og undervisning forudsætter didaktikken. Med en fællesskabende didaktik forenes didaktik med deltagelsesmuligheder og dynamikker i elevgruppen. Hvordan kan elevens forcer fx blive til undervisningsbidrag til glæde for hele klassen? Hvordan kan elever lære at give hinanden feedback, opgaver og at være medlæser i og omkring lektier? Dette er nogle af de spørgsmål, man som underviser kan stille sig selv.

 

Ikke et katalog af konkrete tilgange

Fællesskabende didaktikker handler ikke om et katalog med forskellige greb, redskaber og tilgange, du som lærer kan gribe til. Du kan nemlig ikke uden videre overføre én måde at udøve klasseledelse på til alle andre situationer og sammenhænge – det kræver omtanke i forhold til den konkrete situation. Dog kan vi give en række bud på, hvilke elementer der blandt kan være med til at gøre didaktikken fællesskabende.

Det handler grundlæggende om at holde en bevidsthed og opmærksomhed på fællesskabet og de enkelte elevers værdighed ved enhver forberedelse og tilrettelæggelse af opgaver. I denne tid, hvor eleverne kan føle sig usikre på de sociale roller og normer, er det særlig relevant, at du som lærer tager ansvaret for fællesskabets trivsel på dig. Det øger elevernes tryghed og dermed overskuddet til at fokusere på det faglige og samarbejdet.

 Sådan kan du bl.a. tage ansvar for klassens fællesskab og sociale trivsel:

  • Giv grundige instruktioner, som viser eleverne, at det ligger dig på sinde, at de forstår, hvad de skal og kan føle sig kompetente i opgaven. Sørg for at målene med undervisningen tydeliggøres.
  • Rammesæt opgaver, så det er muligt for eleverne at arbejde på forskellige måder med det faglige indhold, der modsvarer de forskellige elevers faglige forudsætninger.
  • Skab eller fasthold genkendelige rutiner – det øger trygheden for eleverne, så der er overskud og energi til opgaverne og samarbejdet frem for de varierende måder at gøre ting på. Koordiner helst i klassens samlede lærerteam.
  • Påtag dig altid ansvaret for gruppedannelser og makkerpar – og forklar eleverne hvilke kriterier, der ligger bag. Når eleverne selv danner grupper, øges utrygheden omkring de sociale relationer og angsten for ikke at blive valgt.
  • Lav øvelser/opgaver, der handler specifikt om det at samarbejde. Se især side 160 i teksten ”Klasseledelse som indgang til at modvirke mobning”, der linkes til nedenfor.
  • Brug fejl og misforståelser som læringspotentiale – fremhæv evt. dine egne og vov at gøre grin med dig selv som lærer/voksen. Vær et forbillede, og tydeliggør at det er okay at begå fejl.
  • Brug humor og skab rum for fælles grin –  men undgå sarkasme og vær opmærksom at ingen udstilles ufrivilligt.

 

Læs mere om fællesskabende didaktik her

Klasseledelse som indgang til at modvirke mobning (PDF). To tekster af Helle Plauborg

Helle Plauborg: Klasseledelse gentænkt med undervisningsforstyrrende uro som eksempel (emu.dk)

Denne artikel fra folkeskolen.dk beskriver, hvordan fællesskabende didaktik er anvendt i en matematikfaglig sammenhæng.

 

Siden er opdateret 26. august 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.