Artikel

Inspiration til arbejdet med elevernes trivsel i en tid med COVID-19

Denne artikel giver dig ideer og inspiration til arbejdet med elevernes trivsel i en tid med COVID-19.

Situationen med COVID-19 betyder mange steder, at klassefællesskabet har fået nye rammer. På nogle skoler er den normale klasseundervisning erstattet af fjernundervisning i en kortere eller længere periode, og det har betydning for klassefællesskabet. Det kan rykke ved sociale roller og mønstre i klassen.

  

Når eleverne er på socialt overarbejde      

Når elevernes social hverdag forandres, kan de blive usikre på, om de kan risikere at falde uden for fælleskabet. Det kan det aktivere en generel utryghed og angst for at blive lukket ude. Man taler også om social eksklusionsangst. Det kan for eksempel komme til udtryk ved en hårdere tone eleverne imellem. Måske holder elever sig tilbage af frygt for at blive til grin. Det kan også vise sig ved, at normerne for ”passende” og ”upassende” adfærd bliver meget snævre. Der skal pludselig ikke ret meget til, før bestemt tøj, måder at sige eller gøre ting på, bliver stemplet af de andre som forkert eller ved siden af.

Inden for mobbeforskningen bruges begrebet ”longing for belonging” – altså længslen efter at høre til. Nogle gange vil man gå meget langt for tilhøre et bestemt ”vi” eller ”os”. Også selvom man kan blive nødt til at gøre ting, der er ubehagelige over for andre. Når der foregår mobning i en klasse er det ofte den mekanisme, der er i spil. 

Når rammerne for elevernes sociale fællesskaber bliver ændret, er det derfor også vigtigt, at du som lærer er ekstra opmærksom på udviklingen i det sociale miljø blandt eleverne. Er der for eksempel tegn på utryghed og social eksklusionsangst i dine elevgrupper? Så er det vigtigt at få overblik over, hvad der er på spil blandt eleverne, så du kan sætte indsatser i gang, der kan vende udviklingen. 

 

Kig efter mønstre i elevernes fællesskaber, når du igangsætter trivselsindsatser

Det er vigtigt at få et overblik over de mønstre, der er på spil blandt eleverne, for at jeres indsats får den tilsigtede effekt. Herefter kan du med fordel overveje:

  • Hvilke indsatser har vi allerede gode erfaringer med i forhold til at styrke det sociale miljø i klassen? Vil de kunne fungere i forhold til de konkrete udfordringer, der er i det sociale miljø i den her klasse? Hvorfor tror vi det? Og hvad skal vi være særligt opmærksomme på, for at vi ikke utilsigtet kommer til at gøre tingene værre?     
  • Hvilke gode erfaringer har vi allerede med at inddrage eleverne i at forstå, hvilke sociale mekanismer, der er på spil i klassen? Kan de erfaringer bruges her?
  • Hvilke tegn skal vi kigge efter, for at holde øje med det sociale miljø i klassen og om det udvikler sig i en positiv retning?
  • Hvilke aftaler laver jeg med mine kolleger og min ledelse, for at vi løbende får fulgt op på de indsatser, vi sætter i gang?  

    

Vil du vide mere, er her nyttige links