Forløb

9.-10. klasse: Tale til ungdommen

Forløbet tager udgangspunkt i den tale, som den norske sundhedsminister holdt 24. april 2020 til den norske ungdom. Der er fokus på kommunikationskompetence og elevpositioner i det tværgående tema it og medier

Forløbet er henvendt til undervisningen i dansk i 9. og 10. klasse

Anslået tidsforbrug: 5-6 lektioner.

 

Mål med forløbet

Der arbejdes i forløbet med retoriske virkemidler i tale og skrift, og eleven som analyserende modtager og som målrettet og kreativ producent. Derudover arbejdes der med virtuelle mødefora og fællesopgaver. Forløbet knytter sig til undervisningen i brugstekster med særligt fokus på talegenrerne.

Forløbet er udarbejdet til fjernundervisning, men kan også gennemføres fysisk eller i en kombination.

Der er primært fokus på kompetenceområdet kommunikation.

 

Tilrettelæggelse og forudsætninger

Tilrettelæggelsen af forløbet omfatter lærerens forberedelse ved at se og læse den norske tale og forberede et lille oplæg om retoriske virkemidler. Vedlagt nedenfor er bilag, som kan bruges som udgangspunkt for små oplæg.

Forløbet kræver, at læreren laver strukturer for fælles oplæg og elevsamarbejde i grupper/makkerpar, evt. på valgt digital platform. Forløbet er delt op i fire faser: Introduktion til genren, forforståelse, undersøgelse af teksten og produktion af tekst.

Forløbet tager udgangspunkt i den tale, som den norske sundhedsminister holdt 24. april 2020 til den norske ungdom, men formen kan også bruges på andre taler.

 

Forløb

Første fase: Introduktion til talegenrerne

Formålet er, at eleverne får viden om talegenrerne og de retoriske virkemidler, der anvendes i taler. fasen kan gennemføres således:

  • Start eventuelt fælles med at lade eleverne tænke på en tale, de har hørt, eller de selv har holdt. Lad dem fortælle kort om talen, som har gjort indtryk på dem, til hinanden i grupper.
  • Der kan laves et lille oplæg om talegenrer (se bilag nederst på siden).
  • Eleverne kan få en opgave, hvor de sætter den tale, de har præsenteret for hinanden ind i pentagrammet.
  • Eleverne kan blandt andet fortælle om talen ved at anvende de fem elementer og definere, hvilken genre talen er.

 

Anden fase: Forforståelse

Formålet er, at eleverne får lyttet til og bearbejdet deres indtryk af talen og sat det lærte fra første fase i anvendelse. Læreren kan præsentere for eleverne, at de nu skal høre og se en politiker holde en tale til ungdommen under coronakrisen.

Lad eksempelvis eleverne konferere i grupper om, hvilke forventninger de har til denne tale ud fra spørgsmål som:

  • Sprog – hvordan tror I vedkommende taler?
  • Emner – hvad tror I vedkommende mon vil tale om?
  • Omstændigheder – Hvilke særlige historiske, samfundsmæssige, personlige begivenheder vil blive nævnt?
  • Mundtlighed – hvordan vil han/hun bruge sin stemme, sit kropssprog og sin mimik?
  • Eleverne kan tage noter, mens de hører talen.
  • Der kan opsættes forskellige parametre for, hvad der skal lægges mærke til – afhængig af elevernes faglige niveau. Fx Læg særlig mærke til stemmeføring/pauser/særlige sproglige vendinger/noget han siger der er sørgeligt/godt/ sjovt/trist /noget du undrer dig over/noget der særligt rammer dig osv.
  • Eleverne kan konferere sammen to og to, hvilke noter de har skrevet.

 

Tredje fase: Undersøgelse af teksten

Formålet er, at eleverne kender tekstens brug af retoriske virkemidler. Læreren kan holde et fælles lille oplæg for eleverne samlet.

Eleverne kan få den danske oversættelse af talen tilsendt, og de kan nu foretage en undersøgelse af talen, hvor de finder de forskellige retoriske virkemidler i talen. Det kan være en individuel opgave eller en makkerparopgave.

Andre elementer, eleverne kan være opmærksomme på, kan være:

  • Hvilke verber og adjektiver bruges der, og hvad gør det ved talen?
  • Hvordan beskrives ungdommen?
  • Hvordan beskrives voksne?
  • Hvad gør de beskrivelser ved talen?
  • Hvad er grunden til at politikeren holder talen?

Eleverne kan lave en multimodal præsentation af deres undersøgelse, eksempelvis via virtuelle delingsværktøjer såsom Padlet, Prezi, Google Drev, ExplainEverything osv. Krav til produktet kan være, at det skal kunne bruges til at fjernundervise andre elever på årgangen i tekstundersøgelsen, eksempelvis at der er indbygget elevopgaver i produktet.

Feedback kan gives på lydfil og kan dreje sig om:

  • De retoriske virkemidler – dækkende, ikke dækkende
  • Appelformer – dækkende, ikke dækkende
  • Valg af medie
  • Valg af formidling – er der en tydelig formidling til målgruppen?
  • Et godt råd

 

Fjerde fase: Producér en tale

Formålet er, at eleverne kan anvende retoriske virkemidler, krop og stemme i egen produktion. 

Eleverne kan øve deres mundtlighed ved øve sig på en bid af den norske sundhedsministers tale (oversat til dansk). De kan optage på deres mobiltelefon og have fokus på eksempelvis:

  • Artikulation – tydelig udtale
  • Stemme – toneleje og tempo
  • Kropssprog – gestik og mimik
  • Pauser
  • Øjenkontakt med modtageren.
  • Et godt råd

Eleverne kan give hinanden respons via den valgte digitale platform med udgangspunkt i fokuspunkterne.

 

Forslag til opgavetekst til eleverne: Eleverne producerer selv en tale

Emnet og omstændigheder er fast, men de vælger selv afsender, modtager, lokation (hvor skal talen holdes) og retoriske virkemidler.

Emne: Tale til ungdommen

Afsender: Eksempelvis dem selv, en ungdomspolitiker, en elev fra gymnasiet, formand for elevrådet, en konfirmand

Målgruppe: Eksempelvis andre unge, undervisningsministeren, bedsteforældrene, forældrene, elever på mellemtrinnet, lærerne. Overvej fx også om afsenderen kender modtageren eller gør de ikke?

Omstændigheder: Coronakrisen og fjernundervisning

Sprog: Eksempelvis hvilke sproglige valg tages der, og hvordan er de tilpasset modtageren? Bliver der brugt humor og andre retoriske virkemidler? Og hvilke af de tre appelformer anvender afsenderen?

  • Talen kan skrives ned (mellem 300-400 ord) og øves igennem.
  • Der kan eksempelvis indlægges en responsrunde mellem grupper af elever på den skrevne tale, inden den indspilles.
  • Talen kan indspilles på en egnet digital platform.
  • Alle taler kan uploades på fælles digital væg (eksempelvis Padlet).

 

Mulighed for variation

Forløbet kan varieres i sværhedsgrad:

  • ved at udelade enkeltopgaver og/eller vælge for eleverne bekendte målgrupper og afsendere.
  • ved at bede elever, der er særligt dygtige, om at vælge målgrupper og afsendere, der er mere fjerne for eleverne eller anvende flere retoriske virkemidler.

 

Evaluering

Der er indlagt feedback som en del af undervisningen gennem forløbet.

Læreren kan evaluere, og grupper/makkerpar kan evaluere den afsluttende tale med udgangspunkt i spørgsmål som:

  • Rammes målgruppen? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Er de retoriske virkemidler og herunder appelformerne velvalgte? Hvorfor, hvorfor ikke?
  • Er der tydelig artikulation?
  • Hvordan fungerer stemme, eksempelvis toneleje og tempo, i forhold til omstændigheder og målgruppe?

 

Ekstraopgave med fokus det nordiske

  • Læreren kan sende link til den transskriberede tale på norsk ud til eleverne.
  • Eleverne kan arbejde sammen to og to på de valgte platforme og finde ud af hvad eksempelvis russetid, hytteforbudet, karbonadedeig, dopapir, flørte, gutt, jente, russebus betyder, og de kan eksempelvis opstille hvilke forskelle og ligheder, der er mellem det norske sprog og det danske sprog i talen.
  • Eleverne kan konferere i grupper om eksemplerne i den norske tale også ville være de samme i en dansk tale til ungdommen. Hvad ville der blive nævnt i den danske, som ikke nævnes i den norske og vice versa?

 

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Styrelsen for undervisning og Kvalitet.

unpublished

Bilag til forløbet


•Retorik er et gammelt græsk udtryk og betyder talekunst

•Talekunst  handler om, hvor god man er til at tale til og foran andre

•En tale har til hensigt at formidle et emne mundtligt

•En tale kan opbygges og indeholde alt muligt, så der er ingen fast skabelon andet end

•Der skal være sammenhæng mellem afsender, emne og modtager.

•Taler kan være nedskrevne, planlagte og grundigt forberedte

•Taler kan også være improviserede på stedet og impulsive.

 

Det retoriske pentagram kan du læse mere om på gymdansk.dk


Den informative tale har til formål at formidle vigtige informationer til modtageren, så modtageren hører, husker og klart forstår budskabet.

Den politiske tale har til formål at formidle en bestemt holdning eller et budskab til modtageren. Det handler ofte om at overbevise og påvirke modtageren.

Festtalen – lejlighedstalen har til formål at sætte fokus på en person eller en bestemt begivenhed, fx en rund fødselsdag eller en konfirmation og dens indhold er ofte underholdende.


Aristoteles tre appelformer

De tre appelformer, logos, etos, patos, er tre måder en person kan formidle information og argumentere på, når man ønsker at overbevise andre mennesker.

 

Logos

•Når man bruger logos appellerer taleren (afsenderen) til modtagerens fornuft.

•Argumentationen er objektiv.

•Der anvendes et neutralt ordvalg, der ofte er præget af specielle fagudtryk og underbygget med tal og fakta.

•Personen holder sig udelukkende til sagen og benytter sig ikke af humor eller lignende.

 

Etos

•Når man bruger etos appellerer taleren (afsenderen) til modtagerens tillid og accept.

•Argumentationen bygger på afsenderens troværdighed eller popularitet.

•Den der taler virker som en autoritet på området – og det, der siges, er sandt.

•Det kan være en populær berømthed, en ekspert eller en med tydelig erfaring.

 

Patos

•Når man bruger patos forsøger taleren (afsenderen)at overbevise modtageren ved at vække følelser hos modtageren.

•Det kan fx være sympati, glæde, sorg, vrede eller andet.

•Taleren (afsenderen) er tydeligt engageret i emnet.

•Taleren (afsenderen) anvender mange personlige ord og sproglige billeder.

 

Oversigt over hvordan appelformerne fremtræder i de tre talegenrer

Talegenre

Dominerende appelformer

Den informative tale

Logos og etos

Den politiske tale

Logos, etos og patos

Lejlighedstalen/festtalen

Etos og patos

 

Eksempler på retoriske virkemidler

 

Anafor

•Sætninger begynder med samme led

Det giver rytme og sammenhæng I talen, fx vinteren kom, vinteren gik

 

Ironi

•Hvor man for at være morsom, drille eller spotte giver udtryk for det modsatte af det, man i virkeligheden mener, på en sådan måde at ens virkelige mening skinner igennem.

•Er med til at skabe fællesskab og humor, Fx når fodboldfans synger, ”Godt tur, hjem”, til modstanderholdets fans, når modstanderholdet har tabt.

 

Gentagelse

 

•Bruges for at skabe en særlig opmærksomhed eller understrege et vigtigt budskab.

•Man gentager det samme flere gange. Fx I Have a Dream.

 

Anekdote

•Bruges for at skabe humor og få andre til at le

•Det er gengivelse af en erfaring eller en oplevelse, som den der holder talen har haft og gerne sammen med modtageren.

 


Siden er opdateret 22. april 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.