Forløb

6. klasse: Guldregn

Forløb med udgangspunkt i Søren Kragh-Jacobsens filmatisering af Anders Bodelsens krimi Guldregn. Forløbet har fokus på, hvordan et plot konstrueres samt på de genretræk, der kendetegner krimien.     

Forløbet er henvendt til undervisningen i dansk i 6. klasse.

Anslået tidsforbrug: 4-6 lektioner.

Mål med forløbet

Der arbejdes med faglige begreber som personkarakteristik, plotstruktur og krimigenre. Derudover arbejdes der med virtuelle mødefora, fælles- og individuelle opgaver.

Kompetenceområde: Fortolkning
Mål: ”Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster”.

 

Tilrettelæggelse og forudsætninger

Tilrettelæggelsen af forløbet omfatter, at eleverne ser Guldregn i de syv afsnit, som er tilgængelig på DR - Bonanza samt lærerens instruktion i, hvornår hvilke opgaver kan udarbejdes.

Se Guldregn på DR Bonanza 

 

Øvrige bilag (se nedenfor): 

Notatark til eleverne i forhold til seriens komposition/opbygning ”Plotstruktur”.

Power-point om krimiens genretræk.

 

Forløb

Formålet er, at eleverne ud fra filmserien Guldregn kan arbejde med:

  • Krimiens hovedpersoner
  • Krimiens komposition/opbygning, herunder plotstrukturen.
  • Krimiens ”plot”
  • Krimiens genretræk

Ideer til arbejdet med hver af de fire punkter beskrives herunder.

Krimiseriens hovedpersoner

Eleverne kan deles ind i grupper, som arbejder sammen gennem hele forløbet med Guldregn. Inden de begynder at se serien, kan de evt. få til opgave at ”lege detektiver”:

Gruppe 1

I er ”detektiver”, og I skal holde øje med ”forbryderne” i serien:

  • Hvem er de?
  • Hvordan kan I se, at de er forbrydere?
  • Skriv en liste over de følelser, de har – er de angste, morsomme, alvorlige, ….?

Gruppe 2

I er ”detektiver”, og I skal holde øje med Nanna i serien:

  • Hvem er hun?
  • Hvilken rolle har hun i gruppen, og hvordan kan I se det?
  • Hvordan er hendes rolle i forhold til ”forbrydelsen” – hvad mener hun er mest rigtigt at gøre?
  • Skriv en liste over de følelser, hun giver udtryk for – er det glæde, eftertænksomhed… eller?

Gruppe 3

I er ”detektiver”, og I skal holde øje med Jørn i serien:

  • Hvem er han?
  • Hvilken rolle har han i gruppen, og hvordan kan I se det?
  • Hvordan er hans rolle i forhold til ”forbrydelsen” – hvad mener han er mest rigtigt at gøre?
  • Skriv en liste over de følelser, han giver udtryk for – er det angst, nervøsitet… eller?

Gruppe 4

I er ”detektiver”, og I skal holde øje med Lasse i serien:

  • Hvem er han?
  • Hvilken rolle har han i gruppen, og hvordan kan I se det?
  • Hvordan er hans rolle i forhold til ”forbrydelsen” – hvad mener han er mest rigtigt at gøre?
  • Skriv en liste over de følelser, han giver udtryk for – er det overlegenhed, hysteri, … eller?

Gruppe 5

I er ”detektiver”, og I skal holde øje med Karen i serien:

  • Hvem er hun?
  • Hvilken rolle har hun i gruppen, og hvordan kan I se det?
  • Hvordan er hendes rolle i forhold til ”forbrydelsen” – hvad mener hun er mest rigtigt at gøre?
  • Skriv en liste over de følelser, hun giver udtryk for – er det angst, mindreværd, … eller?

Efter hvert af de syv afsnit udarbejder eleverne en kort karakteristik af personernes udvikling gennem det enkelte afsnit. De kan eventuel fremstille BIO-digte over hver person.

Gruppernes arbejde kan uploades på klassens digitale platform (eksempelvis Padlet eller lignende).

 

Eventuelt opsamlende dialog i grupper om personerne ud fra spørgsmål som:

  • Hvorfor kan vi sige så meget om (en af rollernes navn) og mindre om (en anden rolles navn)?
  • Hvem udvikler sig mest og hvorfor?
  • Hvem har nærmest ingen udvikling og hvorfor?
  • Hovedpersonen er den, der har den største udvikling, så hvem mener I, er den egentlige hovedperson?

Gruppernes opsamlende dialog kan indtales på mobiltelefon og uploades på klassens digitale væg.

 

Krimiseriens komposition/opbygning

Formålet er, at eleverne på baggrund af de enkelte afsnit kan lave en stuktur over seriens forløb og seriens ”cliffhangere”. Der kan anvendes power-point.

Hver af de fem grupper kan arbejde med:

  • Hver enkelt elev kan lave et notatark (bilag 1), hvor de noterer, hvor i serien de bliver bange, forskrækket, …
  • En beskrivelse af hver enkelt afsnits indledning, uddybning, konfliktoptrapning og ”cliffhanger”. Angiv det gerne i minuttal for hvert afsnit.
  • En beskrivelse af, hvilken ”cliffhanger” der er i hvert afsnit.
  • En beskrivelse af, hvad gruppen forestiller sig, der sker i næste afsnit med udgangspunkt i ”cliffhangeren”.
  • En samlet beskrivelse af, hvilket ”plot” der er i serien.

 

Krimiseriens ”plot”

Formålet er, at eleverne på baggrund af seriens komposition og opbygning (bilag 1) kan forklare, hvordan ”plottet” er bygget op om en forbrydelse og opklaringen af forbrydelsen.

Eleverne kan i grupper forklare seriens ”plot” skriftligt på max 5 linjer.

De kan begynde deres ”plot”-beskrivelse på følgende måde:

  • ”Plottet” i Guldregn er, at en gruppe på fire ….
  • ”Plottet” i Guldregn er, at forbryderne underkender, hvor gode….
  • ”Plottet” i Guldregn er, at en fuldendt forbrydelse mislykkedes, fordi….

Grupperne kan indbyrdes sende deres plotbeskrivelser rundt til hinanden, eller der kan laves et samlet dokument med de forskellige gruppers bud på seriens ”plot”.

 

Krimiseriens genretræk

Formålet er, at eleverne som afslutning laver en evaluering af forløbet, hvor eleverne overordnet forholder sig til krimigenrens kendetegn.

Eleverne kan formidle deres budskab gennem forskellige medier, fx Youtube, filmklip, lydfil. De kan i grupper forholde sig til nogle af punkterne nedenfor:

  • Handlingen begynder ofte med en forbrydelse.
  • Politi eller en detektiv begynder at efterforske og at løse mysteriet om forbrydelsen.
  • Der præsenteres et persongalleri med forskellige personer, som kan være mistænksomme eller være forbryderen
  • Politi eller en detektiv leder efter spor og tolker på sporene. Der kan være sande eller falske spor, og nogle spor har til hensigt at vildlede.
  • Forbrydelsen afsløres på en måde, som man ikke forventede.

 

Mulighed for variation

 Forløbet kan varieres i forhold til en række forskellige differentieringsmuligheder:

  • I forhold til krimigenren vil forløbet kunne kombineres med forskellige digitale muligheder, hvor eleverne indtaler deres overvejelser frem for at skrive dem.
  • I stedet for udelukkende at vælge Guldregn, så kan forløbet kombineres med andre krimier for at se forskelle og ligheder i forhold til forskellige ”plot”.
  • Både den analoge og den digitale opgavegaveløsning vil kunne differentieres i forhold til den enkelte elev. Nogle elever vil på simple niveauer kunne fremstille opgaverne, mens andre vil kunne udføre alle opgaverne.

 

Evaluering

Elevernes feedback til læreren er afgørende for muligheden for at justere fjernundervisningen i dansk i 6. klasse. Det kan være i forhold til gruppestørrelse og –sammensætning både i forhold til arbejdet med opgaverne i forløbet og de forskellige fremstillingsformer, men også i forhold til undervisningens niveau og tempo. Ofte vil elevernes feedback give et indblik i, at eleverne lærer og deltager i danskundervisningen på forskellige måder. Feedback er dermed afgørende for lærerens muligheder for at tilpasse fjernundervisningen, så eleverne får optimale læringsmuligheder. 

I undervisningsforløbet Guldregn bør samtalen være central og tænkt ind undervejs i forløbet. Det er væsentligt at synliggøre den proces, eleverne gennemgår i arbejdet med eksempelvis ”plotstrukturen”. Det gælder både i forhold til den faglige proces og i forhold til elevernes generelle deltagelse i fjernundervisningen.

Nedenfor findes hjælpespørgsmål til nedslag i forløbet Guldregn. Listen er ikke prioriteret og udtømmelig, men kan bruges som inspiration til feedbackprocessen med plads til et didaktisk fortolkningsrum.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes i forbindelse med forløbets evalueringsaktiviteter:

  • Hvad ved jeg om forskellige krimier?
  • Hvad ved jeg om forskellige typer af ”plot”?
  • Hvordan har jeg arbejdet med forløbets formål?
  • Hvad er begrundelsen for de valg, jeg har foretaget undervejs i opgaveløsningen?
Siden er opdateret 19. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.