Brug data fra sprogvurderingen i børnehaveklassen aktivt

Sprogdata kan først noget, når data omsættes til praksis - når det bruges til noget. I børnehaveklassen er sprogdata en vigtig brik i planlægningen af undervisningen, da data kan give viden om elevernes sprogudvikling og forudsætninger for at deltage i undervisningen.

Inspiration til et sprogligt årshjul i børnehaveklassen

For at arbejde systematisk med elevernes sprogdata koblet på Fælles Mål kan skolen opbygge et årshjul. Årshjulet gør det muligt for alle parter omkring børnehaveklassen at følge med i, hvordan der arbejdes med sprog på årgangen.

I årshjulet kan der indsættes konkrete tiltag, forløb, forældresamtaler og andre aktiviteter, som er relevante på skolen.

Årshjulet kan eksempelvis hjælpe med at give overblik over/svar på:

• Hvilken uge sprogvurderer vi eleverne i børnehaveklassen?
• Hvem følger op med eventuelt individuel sprogvurdering?
• Hvem er med til at analysere på resultaterne?
• Hvordan organiseres indsatsen efterfølgende?

Hvad er data?

Børnehaveklasselederen bruger forskellige data til at indsamle viden om elevernes ”læringsudbytte” (udvikling og progression). Det kan være resultater fra Sprogvurdering 3-6, diagnosticerende test, Sprogprøven og lignende, som giver et aktuelt billede af elevernes sproglige kompetencer. Overleveringsbeskrivelsen fra dagtilbud, skriftlige produkter, samtaler, observationer, tegninger og lignende giver også viden om og en bred forståelse af elevernes forudsætninger ved skolestart.

Før data kan bruges til noget, skal de analyseres og knyttes til de områder fra praksis, man vil undersøge og udvikle.

På den måde kan data bidrage til at gøre undervisningen bedre, fordi data gør det muligt at lokalisere centrale behov i klassen og blandt eleverne. Herved kan børnehaveklasselederen målrette undervisningen til elevernes konkrete behov.

Den obligatoriske sprogvurdering

I starten af skoleåret sprogvurderes alle elever i børnehaveklassen med den obligatoriske sprogvurdering. Resultaterne giver et aktuelt billede af både den enkelte elevs sproglige udvikling og kompetencer og klassens samlede sproglige forudsætninger og behov for sprogindsats.

Jf. Bekendtgørelse for børnehaveklassen skal den obligatoriske sprogvurdering give overblik over de enkelte elevers sproglige kompetencer, så undervisningen i børnehaveklassen kan tage udgangspunkt i elevernes kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering (retsinformation.dk)

Ved at kigge på elevernes sprogdata fra dagtilbud kan børnehaveklasselederen få et billede af elevernes sproglige progression indtil nu – og tænke denne progression ind i undervisningen ved opstarten af børnehaveklassen. På den måde styrkes sammenhængen mellem dagtilbud og skole.

Til den obligatoriske sprogvurdering kan skolerne bruge ministeriets sprogvurderingsværktøj, som kan findes på emu.dk under dagtilbud: Sprogvurdering | emu danmarks læringsportal. 

Fra sprogdata til sprogfokus for den samlede klasse

Sprogvurdering 3-6 giver indsigt i, hvad et sprogfokus for hele klassen skal indeholde for at tilgodese klassens elever samlet set. Hvis de samlede resultater viser, at mange elever vurderes at have behov for ’fokuseret’ eller ’særlig’ indsats i forhold til sprogforståelse, kunne det kalde på en indsats og en didaktik med fokus på:

• Daglig taletid til eleverne: eksempelvis gennem ”filosofi i skolen” hvor eleverne i makkerpar får øget tid til og mulighed for at reflektere sprogligt over spørgsmål som: ”Vil du helst være en sommerfugl eller en tiger?” – ”Hvorfor?” Se andre konkrete øvelser fra sprogprøvematerialet på prøvebanken.dk
• Ugentlig dialogisk læsning: styrker elevernes narrative kompetencer, ordforråd og sprogforståelse. Det kan foregå enten organiseret som klasseaktivitet eller i mindre grupper
• Visuel understøttelse igennem dagen og timen – herunder det fysiske læringsmiljø: Systematisk brug af piktogrammer og genkendelig struktur gør det tydeligt for eleverne, hvad der er skal ske både ”lige nu” og ”bagefter”.

Fra sprogdata til en intensiv indsats for den enkelte elev

Data fra de obligatoriske sprogvurderinger kan også bruges til at opspore de elever, der vurderes at have behov for en mere intensiv sprogindsats. Anvendes Sprogvurdering 3-6 er det muligt at se elevernes resultater opgjort i talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder, med underemner kaldet deltests.

• Før-skriftlige færdigheder i den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen dækker over deltest i rim, bogstavkendskab og forlyd.
• Talesproglige færdigheder indeholder i klassevurderingen kun en enkelt deltest, nemlig sprogforståelse.

Vurderes en elev at have behov for ’særlig’ eller ’fokuseret’ indsats i flere deltest, bør der følges op med den individuelle sprogvurdering. Den individuelle sprogvurdering indeholder flere deltests og giver derfor mere nuanceret viden om elevernes samlede sproglige kompetencer.

Resultaterne fra Sprogvurdering 3-6 angiver en tydelig retning for, hvor intensiv en sprogindsats eleverne har brug for. Hvis en elev blot har ét enkelt deltestområde, hvor der vurderes at være behov for ’særlig’ eller ’fokuseret’ indsats, kunne det kalde på et samarbejde med forældrene, hvor de guides i, hvordan de kan arbejde hjemme med for eksempel rim og remser. Er der flere områder med behov for en ’særlig’ eller ’fokuseret’ indsats, kalder det på en mere intensiv indsats. Er en elev samlet set vurderet til at have behov for ’særlig’ indsats, kan det være relevant med et samarbejde med den lokale talesprogskonsulent.

Sproggruppeindsats

En intensiv indsats kan organiseres som en sproggruppeindsats, hvor en lille gruppe på fire elever får sprogstimulering én gang om ugen. Eleverne kan sammensættes efter resultaterne fra Sprogvurdering 3-6 med fokus på at danne dynamiske grupper, hvor eleverne blandes på tværs af køn og indsatsgrupper - og om muligt med udfordringer inden for samme deltestområde.

Det kan være børnehaveklasselederen, klassens pædagog eller læsevejlederen, der står for at planlægge sprogstimuleringen. Målet er at styrke eleverne i de deltestområder, som sprogdata peger på, samt at styrke elevernes forudsætninger for at deltage i undervisningen i klassen.

Sprogstimuleringen kan også indeholde fokus på forforståelse for kommende emner, før-faglige begreber og nye fagord, eller det kan handle om at lære en ny leg i den lille gruppe, inden den introduceres i klasseundervisningen. Det stimulerer elevernes sprogudvikling og styrker deres deltagelsesmuligheder socialt og fagligt i klassefællesskabet.

Forløbet i sproggrupperne kan styrkes yderligere ved en tydelig kommunikation til forældrene. Det kan ske via dagbogssedler eller lignende. Eleverne tager dagbogssedlen med hjem til mor og far, og sedlen - der indeholder billeder og tekst om dagens arbejde i sproggruppen - giver forældrene gode forudsætninger for at følge op med dialog hjemme.

Sprog hele dagen i alle fag

Det er centralt, at alle klassens voksne har en fælles forståelse og fælles tilgang til de elever, som har brug for en intensiv sprogindsats. På samme måde er det centralt, at klassens sprogfokus bliver en integreret del af både undervisningen i de fag, i frikvartererne og i SFO, i det omfang det giver mening.

Er emnet for eksempel matematisk opmærksomhed, kan det fælles sprogfokus tænkes ind og styrkes ved at arbejde eksplicit med forforståelsen af placering og størrelse eller andre relevante begreber. Arbejdet med forforståelse styrker elevernes forudsætninger for at tilegne sig ny læring. Det kan gribes an med forskellige tilgange, så eleverne har mulighed for at trække på tidligere viden og erfaringer, og så de får mulighed for at se nye ord og viden i forskellig kontekst. Eksempler:

• Billedkort kan hænge i klassen med ord skrevet under billedet: mindst – stor – størst mm.
• Undervisning med taletid til eleverne via makkerarbejde og tid til sproglig refleksion hos eleverne: ”Snak med din makker om, hvilket billede der viser den mindste?” og ”Samarbejd om at lægge billederne i rækkefølgen mindst – stor – størst”
• Forskellige lege med placering og forholdsord: stoleleg: ”Stil jer oven på stolen”, ”stil jer bag ved stolen” mm.

Opfølgning

Det fælles sprogfokus og de konkrete mål for sproggruppen skal evalueres løbende: Virker indsatsen efter hensigten? Eller skal undervisningen justeres?

Der kan bruges forskellige prøver og vurderingsredskaber, eksempelvis en SMTTE-model eller andre redskaber, som allerede bruges på skolen. Redskaberne kan bruges løbende, så børnehaveklasselederen kan følge med i, om der er progression hos eleverne. Opfølgningen kan lægges ind i årshjulet og er en vigtig del af børnehaveklasselederens samarbejde med læsevejlederen.

Hvem gør hvad?

En tydelig rolleafklaring mellem børnehaveklasselederen, læsevejleder og leder er en forudsætning for en god sprogindsats:

• Hvornår giver børnehaveklasselederen en tilbagemelding om klassens sproglige udviklingsbehov til ledelsen?
• Hvad er behovet - og hvilke muligheder er der for at give klassen ekstra støtte?

Et tæt samarbejde mellem børnehaveklasseleder og læsevejleder kan også udvikle børnehaveklasselederens egen praksis, og samarbejdet giver læsevejlederen mulighed for tidligt at kunne opspore elever med tegn på dysleksi. Derudover har læsevejlederen en vigtig rolle i forhold til at følge elevernes sproglige udvikling i overgangen til 1. klasse. Her kan læsevejlederen give sparring til læreren, så sprogindsatsen bliver en stærk forudsætning for læseindsatsen.

For eleverne er børnehaveklassen ét år – et led - i deres samlede sproglige udvikling. Det er skolens opgave at sikre, at børnehaveklassen bliver det led, der binder dagtilbud og skole godt sammen for eleverne.

Inspiration

• Se andre konkrete øvelser fra sprogprøvematerialet på prøvebanken.dk

• Faghæfte for børnehaveklassen - Fælles Mål, læseplan og vejledning

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af Nina Mathilde Haselbach, lærer, forfatter, tale-høre-lærer og sprogkonsulent i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.