Arrangementer
Digitale billedværktøjer i billedkunst i grundskolen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og foreningen Danmarks billedkunstskabslærere inviterer til et virtuelt fagligt arrangement om digitalt billedarbejde i billedkunst i grundskolen.
Om arrangementet
Du bliver præsenteret for, hvordan arbejdet med digitale værktøjer kan indgå i faget billedkunst ud fra Fælles Mål, og får inspiration til, hvordan digitale værktøjer kan anvendes i undervisningen i billedkunst fra indskolingen, over mellemtrinnet og videre til valgfaget med fokus på progression i anvendelsen af de digitale værktøjer.
Oplægget har fokus på didaktik og praksiseksempler, bl.a. med eksempler på, hvordan fotografering, digital billedbehandling og videoredigering er anvendt i tematiske forløb samt eksempler på, hvordan det analoge og det digitale kan gå hånd i hånd og samtidig sikre en progression gennem hele skoleforløbet.
Efter kurset eftersendes PowerPoint og vejledende bilag til enkelte digitale billedprogrammer.
Program
- Kl. 16.00-16.05: Velkomst v. Anne-Marie Permin, læringskonsulent i STUK
- Kl. 16.05-16.15: Digitalt billedarbejde ud fra Fælles Mål, v. Anne-Marie Permin
- Kl. 16.15-17.30: Digitalt billedarbejde i didaktiske greb, praksiseksempler og progression fra indskolingen til valgfaget, v. Marie Kruse og Anna Støttrup, bestyrelsesmedlemmer i foreningen Danmarks billedkunstlærere
- Kl. 17.30-17.50: Spørgsmål v. Marie Kruse og Anna Støttrup
- Kl. 17.50-18.00: Afrunding og tak for i dag v. Anne-Marie Permin
Tid og sted
Arrangementet foregår virtuelt d. 5. januar 2023 kl. 16.00-18.00.
Pris
Gratis
Tilmelding
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her (conferencemanager.dk)