Forløb

Is-projekt

Dette forløb lægger op til, at eleverne skal skabe et isprojekt. De skal agere isproducenter og udvikle en ny ispind, som skal markedsføres.

Forløbet er henvendt til valgfaget madkundskab.
Anslået tidsforbrug: 10-12 lektioner.

Dette forløb tager udgangspunkt i kompetenceområdet Fødevarebevidsthed. Formålet er at få eleverne i gang med at skabe deres egne madprojekter med fokus på innovation og entreprenørskab. Forløbets omdrejningspunkt er ispinde, men dette kan erstattes af mange andre fødevaregrupper.

 

Forudsætninger, form og indhold

Undervisningsformen er scenariebaseret og tager udgangspunkt i, at eleverne skal agere isproducenter, der skal i gang med at udvikle en ny ispind samt markedføre denne. Der lægges op til, at eleverne skal eksperimentere med isproduktion, smagssammensætninger og markedsføring.
Læs mere om scenariebaseret undervisning i artiklen: Scenariebaseret undervisning

Det er en forudsætning for at gennemføre forløbet, at eleverne har arbejdet med udvikling af egne opskrifter og dermed har kendskab til den eksperimenterende tilgang i madlavningen. 

I forløbet veksles der mellem det undersøgende arbejde i teorilokalet, det eksperimenterende arbejde i køkkenet og det skriftlige/digitale ”salgsfremstød” af et nyt isprodukt. Der arbejdes dermed med fokus på fire faser: forståelse, ideudvikling, realisering og evaluering.

Undervisningsforløbets arbejdsform er gruppebaseret. Arbejdsformens formål er, at eleverne i samarbejde er innovative og udvælger og udformer noget nyt inden for produktionen af ispinde. Desuden skal de formidle deres eget isprodukt ud fra en scenariebaseret tilgang; at eleverne som isproducenter skal have markedsført deres nyeste ispind – de skal altså skabe et nyt isprojekt. 

I forløbet skal eleverne have mulighed for:

  • at undersøge den eksisterende ispindeproduktion
  • at eksperimentere med forskellige kriterier for egen produktion (eksempelvis en isproduktion uden brug af sukker, med udelukkende økologiske ingredienser eller til en bestemt målgruppe)
  • at arbejde praktisk og lave is
  • løbende samtale, at stille spørgsmål og tage beslutninger samt nedskrive ideer og udarbejde et materiale om deres færdige isprodukt og projektet bag. 

 

Tilrettelæggelse

Materialevalget tager udgangspunkt i opskriftbogen ”50 hjemmelavede ispinde” af Cesar og Nadia Roden. Bogen indeholder, foruden 50 opskrifter på ispinde, en inspirerende beskrivelse af et isprojekt, og hvad dette kræver – både innovativt og entreprenant - samt hvilke teknikker isfremstilling kræver. Derudover vil relevant informationssøgning i diverse kogebøger samt på nettet udgøre en stor del af materialet i forløbet.

Desuden anvendes telefoner/kamera, tablets og/eller computer i forbindelse med udarbejdelsen af et materiale om de færdige isprodukter.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvor og hvordan skal eleverne undersøge og indsamle viden om eksisterende isprodukter og isproduktion?
  • Skal der være særlige kriterier for udviklingen af de nye ispinde?
  • Hvordan skal grupperne formidle deres isprodukt?
  • Hvordan sikres det, at den scenariebaserede tilgang, der er udgangspunkt for forløbet, fastholdes?
  • Hvordan skal tiden fordeles mellem de forskellige faser?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fem faser:

1. Introduktion
Læreren kan starte med at introducere forløbet og de fire faser i arbejdet med at udvikle en ispind: Forståelse, ideudvikling, realisering og evaluering. Der kan også tales med eleverne om innovation og entreprenørskab, og scenen kan sættes for den opgave, eleverne skal kastes ud i som isproducenter.
 

2. Forståelse
Anden fase handler om, at eleverne skal i gang med at undersøge isprodukter og isproduktion. Eleverne kan udvælge en opskrift på ispinde, som de vil afprøve i køkkenet. Mens eleverne arbejder med at afprøve en konkret opskrift, kan der opfordres til, at eleverne tænker over muligheder for at udvikle en ny ispind.
 

3. Ideudvikling
I denne fase kan eleverne komme med ideer til nye ispinde og skrive forskellige muligheder ned. Eleverne kan på baggrund af deres undersøgelser i anden fase vælge opskrifter og muligheder ud, som de synes, er særligt interessante. De skal bruges til at udvikle elevernes egen ispind. Eleverne kan lave forslag til en indkøbsseddel, som de giver til læreren, og eleverne kan formidle til hinanden, hvad de har valgt ud.
 

4. Realisering
Eleverne kan nu eksperimentere med at udvikle deres egne ispinde. Eleverne kan eksperimentere, diskutere og udvælge, og de kan skrive ned og tage fotos undervejs. Til sidst kan de fremstille deres ispinde.

Læreren kan i denne fase fungere som vejleder og kan være i dialog med eleverne om deres opskrift, og om hvordan eleverne vil formidle deres viden og arbejde. Eleverne kan opfordres til at lave en plan for, hvordan de vil formidle deres arbejde med isprojektet. Der kan gives forslag til forskellige formidlings-muligheder.

5. Præsentation, feedback og evaluering
Læreren og eleverne kan i denne sidste fase starte med at smage de forskellige ispinde, der er blevet udviklet og give feedback på smag, konsistens og udseende. Eleverne kan herefter tale om, hvilke ændringer der skal til for, at ispindene bliver rigtig flotte og velsmagende.

Eleverne kan herefter finde frem til, hvordan deres ispinde- og projekter skal formidles. De kan udarbejde et skriftligt/digitalt produkt om deres isprojekt, som kan fremlægges som afslutning på forløbet.

 

Evaluering

Under den sidste fase kan der lægges mærke til, om eleverne har været grundige i det undersøgende arbejde og på baggrund heraf skabt et nyt isprodukt, som er innovativt i smagssammensætning. Endvidere udgør elevernes ”salgsmateriale” en vigtig del af evalueringen - eleverne skal være i stand til at formidle deres isprojekt, så andre kan forstå det. 

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede den scenariebaserede undervisningsform?
  • I hvilket omfang oplevede eleverne forløbets omdrejningspunkt som meningsfuldt?
  • Hvordan fungerede det undersøgende arbejde - kunne grupperne finde relevant information?
  • Hvilke justeringer ville være nødvendige, hvis forløbet skulle gennemføres en anden gang?