Forløb

Farvelære, viklebilleder og vævning – i ånden fra Bauhaus

Valgfag: Hvordan kan der arbejdes med farvelære i håndværk og design? Der arbejdes i dette forløb med farvers indbyrdes relationer, farvesammensætninger og kompositioner.

Forløbet er henvendt til undervisning i valgfaget håndværk og design

Anslået tidsforbrug: 4-10 lektioner
Der kan også blot arbejdes med farvelære, viklebilleder og væveprøve (omfang ca. 6 lektioner).
Skal vævningen gøres til et færdigt produkt, en wallhanger, kan der tillægges yderlige 4-6 lektioner.

Eksempel på vikling
© Anja Koefoed
Eksempel på vævninger og farvekompositioner
© Anja Koefoed

Dette forløb kan give eleverne en oplevelse af, hvordan farver spiller sammen, og hvordan farver kan kombineres, så der opnås forskellige virkninger. Forløbet lægger op til, at eleverne igennem forløbet bevidstgøres om farvemæssige harmonier og disharmonier og bliver trænet i at kunne foretage bevidste farvevalg i forbindelse med en designproces. Desuden trænes eleverne i teknikker omkring vævning.

Der tages i forløbet udgangspunkt i kompetenceområdet forarbejdning med fokus på forarbejdning af garn via vikle- og væveteknikker med særligt fokus på farvesammensætninger.

 

Forudsætninger, form og indhold

Dette forløb lægger op til at arbejde med farvelære som en del af en designproces. Forløbet er inspireret af designskolen Bauhaus, som blev grundlagt i Tyskland i 1919, og som har dannet grundlag for moderne design og kunsthåndværk i den vestlige verden lige siden. Det anvendte materiale er garn i forskellige kvaliteter og farver, og teknikkerne er viklebilleder og vævning. Der lægges desuden op til at arbejde med relevante fagbegreber.

Bauhaus og farvelæren
Farvelæren var en af grundpillerne i Bauhaus´ designundervisning, og farvelære var et af de grundkurser, alle elever skulle igennem, inden de specialiserede sig i forskellige værksteder. En af de fremtrædende lærere på den berømte designskole hed Johannes Itten. Itten udviklede sin egen farveteori, som byggede på allerede kendte farveteorier fra Newton og Goethe.

Itten udviklede en farvecirkel, som illustrerede, hvordan primærfarverne (rød, gul og blå) kunne anvendes til at skabe sekundærfarverne (grønlige, orange og violette nuancer). Han placerede de tre grundfarver med lige stor afstand mellem hinanden og viste, hvordan nye nuancer opstod, når primærfarverne blandes. Itten viste også med farvecirklen, hvordan kontrastfarverne lå lige over for hinanden på farvecirklen.

Itten brugte ord fra musikteorien til at beskrive farver, og han arbejdede med begreber som harmoni, akkorder, klange, skalaer og kromatik. Han havde en teori om, at der i farvelæren var visse farver, som fungerede harmonisk sammen i 2 klange, 3 klange, 4 klange og 6 klange.

Find en uddybning af farvelæren, fagtermer samt teorien om akkorder og klange her.

Farver og vævning
På Bauhausskolen var der foruden grundkurset i farvelære mange forskellige værksteder, eksempelvis metal, træ, glas, keramik og vævning. Væveværkstedet var dengang kvindernes fag. Selvom Bauhausskolen var progressiv for sin tid ved at optage kvinder på skolen, var ledelsen alligevel præget af datidens kønsroller. Man mente, at kvinder var mere egnede til at arbejde med tekstil end med træ og metal, og de fleste kvindelige elever blev derfor henvist til væveværkstedet.

Det viste sig, at væveværkstedet var det mest succesrige af alle Bauhaus´ værksteder i forhold til at få solgt og udviklet ideer til industrien. Væverne arbejdede abstrakt med farver, former og mønstre, og deres produkter har på mange måde dannet grundlag for moderne tekstildesign de sidste 100 år.

Forløbet er opdelt i 3 faser samt en evaluering:

  • Farvelære: I denne fase er der fokus på oplæg fra læreren ved hjælp af små filmklip og nærstudie af farvecirklen og farvekuglen, der kan udprintes til hver elev.
  • Viklebilleder: Denne fase lægger op til, at eleverne med garn i forskellige kvaliteter og farver kan vikle små farvekompositioner. Tanken med denne fase er, at eleverne kan bevidstgøres om komposition af farver, kontraster, harmonier ved selv at eksperimentere med farver og trådretninger i viklebilleder.
  • Vævning: Med udgangspunkt i viklebilledernes udtryk, farvevalg og kompositionen kan der arbejdes med vævning på små bordvæve. Produktet kan være små væveprøver med farve, mønster og/eller forskellige bindingsteknikker såsom lærredsbinding, kiper og rya. Vævningen kan enten fungere som eksperimenter og teknikafprøvninger eller resultere i et færdigt produkt i form af wallhangers.

Evalueringen består i en fremvisning af både vikleprøve og vævning med fokus på at anvende fagtermer fra både farvelæren og vævningen. Eleverne kan her begrunde deres valg af farver og komposition.

Ideen med de tre faser (farvelære, viklebilleder og vævning) er, at eleverne skal mærke farvelæren på egen krop, og at den skal integreres i eleverne gennem erfaring med arbejdet med garn og vævning.

Find mere baggrundsviden og inspiration nederst på siden i "Inspirationslisten"

 

Tilrettelæggelse

I forhold til arbejdet med farvelære anbefales det at udprinte både en farvecirkel og en farvekugle i farver og eventuelt laminere dem.

Følgende to film kan bruges til at illustrere grundprincipperne i Ittens farvelære:

  • Ittens farvecirkel vises og de grundlæggende principper om primær og sekundærfarver vises. Filmen varer 45 sekunder og er uden tale, men med klassik musik: se link.
  • Ittens farvelære pædagogisk fortalt og med gode illustrationer og eksempler. Filmen varer 10 minutter lang, brug eventuelt klippet fra 3.08-5.31, hvor selve farvecirklen beskrives: se link.

Viklebilleder
Til viklebilleder skal der bruges meget kraftig pap, eksempelvis træpap/maskinpap, malertape samt en masse garn i forskellige farver og kvaliteter. Papstykkerne kan variere i størrelse, men det anbefales at være minimum 10x10 cm.

Teknik, viklebilleder: Den ønskede farve garn klippes i passende længde (ca. en armslænge fra skulder til fingerspids) og fastgøres på papstykkets bagside med et lille stykke malertape. Eleverne vikler derefter med rolig hånd garn omkring papstykket. Det flotteste resultat opnås, hvis tråden ligger side om side og ikke overlapper og klumper. Når garnet er viklet rundt i en passende mængde, fastgøres garnet på bagsiden med malertape. Vikling kan skifte retning og ligge både diagonalt, vertikalt og horisontalt.

Vævning
Til vævningen skal bruges en bordvæv pr elev, kraftigt garn til trendtråden (eventuelt knyttegarn), vævenåle samt vævekamme (eller gafler) til at skubbe det vævede sammen. Skytte kan anvendes, men en lang vævenål er næsten bedre på små bordvæve. Hvis det vævede stykke skal fungere som wallhanger, skal eleverne have en træpind eller naturgren, som de monterer vævestykker på til sidst. 

For øvede elever med særlige forudsætninger for vævning kan anvendes avancerede bindinger, hvor trendtråden springes over med bestemte intervaller, eller hvor rya, frynser og specielle garner integreres i vævningen.

Youtuberen Michelle Marie Baadsgaard viser i forskellige videoer: Opsætning af lille bordvæv, farveskift, afmontering med mere. Find videoerne her.

Ord og begreber, som eleverne kan stifte bekendtskab med under arbejdet

Begreber om væv:

  • Trendtråd – den tråd, som spændes op på væven. Den vertikale tråd.
  • Islæt – den tråd, som væves horisontalt ind mellem trendtråden.
  • Skytte – det værktøj i træ eller plastik, som garnet er viklet op på og som skydes ind mellem trendtråden.

De mest almindelige væveteknikker:

  • Lærredsbinding – meget stærk binding, hvor garnet væves over og under hver trendtråd.
  • Kiper – diagonal binding, som bliver mere strækbar end lærredsbindingen. Den kendes blandt andet fra denim.

Begreber fra farvelæren:

  • De primære farver - rød, blå og gul.
  • De sekundære farver - grøn, orange og violet.
  • De tertiære farver - gulorange, rødorange, rødviolet, blåviolet, blågrønt, gulgrøn.
  • Kromatiske farver - de rene farver, uden indblanding af sort og hvid.
  • Akromatiske farver - de sorte og hvide og grå nuancer.
  • Monokromatiske farver – de rene farver iblandet hvid og sort i forskellige mængder.
  • Kontrastfarver – farver, der ligger overfor hinanden på farvecirklen.

Spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • Hvordan skal farvelæren introduceres? Hvilken af de to film om farvelære skal anvendes, og hvad er elevernes forudsætninger for at arbejde med farver?
  • Hvordan skal introduktionen til Bauhausskolens farvelære og væveværksted være? Hvilke billeder skal vises til inspiration?
  • Skal der indkøbes garnfarver, så der er mange nuancer inden for hver farve, så eleverne har mulighed for at prøve sammensætninger fra hele farvekuglen? Er der nok nuancer af farven blå, grøn, rød, violet mm, så eleverne kan arbejde med de små farvenuanceforskelle og skabe farvesammensætninger i 2, 3 og 4 klange?
  • Skal vævedelen resultere i en væveprøve eller en færdig wallhanger?
  • Hvordan integreres fagbegreberne om farvelære og vævning i læringsrummet?

 

Opbygning

Forløbet er inddelt tre faser:

1. Farvelære
Forløbet er bygget op omkring farvelæren, og det er vigtigt, at elevgruppen her i første fase modtager en introduktion til farvelærens basale elementer. Efter introduktionen til farvecirklen og kuglen kan arbejdet med garn og vikling og vævning introduceres. Eventuelt introduceres designtraditionen fra Bauhausskolen via billeder af centrale tæpper og gobeliner. 
 

2. Viklebilleder
Den første konkrete opgave er viklebilledet. Læreren kan vælge at gøre opgaven helt åben og bede eleverne vælge farver og vikle intuitivt efter, hvad de synes er flot. Det kan også vælges at styre opgaven og bede eleverne lave viklebilleder, hvor der bevidst arbejdes med fire farver, som ligger tæt på hinanden i farvecirklen og så kombinere dem med den kontrastfarve, som ligger lige overfor. Eleverne kan også opfordres til at anvende de mere avancerede kompositioner i form af tre, fire og seks klange i valg af en farvepalette.

Under viklearbejdet kan læreren understøtte processen omkring komposition og farvesammensætning ved at udfordre de valg, eleverne tager. Måske kan det foreslås, at eleven introducerer endnu en farve eller bevæger sig i andre trådretninger eller dybder.
 

3. Bordvæv
Med udgangspunkt i egen eller end anden elevs viklebillede, kan eleverne beslutte, hvilke farver og kompositioner, der skal arbejdes videre med. Eleverne kan sætte trendtråd på en væv og udvælge farver, som de vil anvende i deres vævekomposition. Se eksempler på instruktionsvideoer under afsnittet om tilrettelæggelse, som eleverne selv kan se på tablets afhængig af hvor i processen, de er.

Under vævningen og kompositionen af vævestykket kan eleverne få oplevelsen af, hvordan farvekompositioner og vægtning af de forskellige fartetoner påvirker hele billedet. Det er en god ide at have en kopi af farvekuglen liggende ved siden af sig. Under forløbet kan eleverne opfordres til hele tiden at foretage bevidste valg i forhold til farvevalg, vævning og komposition.

 

Evaluering

Eleverne kan afslutningsvis vise deres viklebillede og væveprøven/wallhanger frem for klassen eller i mindre grupper. De kan reflektere over deres farvevalg og komposition ved både viklebilledet samt det vævede stykke. Eleverne kan opfordres til at bruge fagtermer fra farvelæren, såsom kontrastfarver, primær- sekundær og beskrive de klange, som er anvendt i farvesammensætningen. Eleverne kan ligeledes opfordres til at anvende fagtermer for vævningen og beskrive de teknikker, som er anvendt.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede farvelæren i forhold til elevernes bevidstgørelse om valg af farver og komposition?
  • I hvilken grad fik eleverne arbejdes med kompetenceområdet forarbejdning, og fik de opøvet brugbare færdigheder i arbejdet med garn, vævning og farvekompositioner?
  • I hvilke grad blev eleverne bevidste om farvevalg og komposition i forbindelse med en designproces?
  • I hvilken grad lykkedes det at få fagtermerne til at blive en naturlig del af sproget i læringsrummet?

 

Kreditering

Forløbet er udviklet af Anja Koefoed, Cand. Mag i Moderne kultur og kulturformidling, lærer i håndværk og design, Zahles Seminarieskole.

Forfatteren er inspireret af Astrid Skibsted Holm, tekstilformgiver og specialist i viklebilleder, til at anvende viklebilleder til undervisningen i håndværk og design.

Forløbet er praksisafprøvet gennem flere år på forskellige klassetrin.


Linksamling

Find film og relevant information til planlægning af forløbet på siderne herunder:

  • Farvelære fra Bauhaus (på tysk): Farbenlehre am Bauhaus.
  • Læs om Bauhaus historie og pædagogiske principper her.
  • Find en flot gengivelse af Ittens farvekugle lidt nede på denne side
  • Gennemgang af begreber samt opgaver i farvekompendie.
  • Følg youtuberen Charlotte Kaae og se hendes arbejde med farvecirklen og komposition af farver med garn her.
  • Se i øvrigt vikleforløb ved Astrid Skibsted på emu.dk her.

 

Litteraturliste

Droste, Magdalen (1990): Bauhaus. Berlin: Taschen Verlag

Müller, Ulrike (2019): Bauhaus-Frauen. Berlin: Insel Verlag


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.