Få besøg af Grænseforeningens elevambassadører

Elevambassadørerne faciliterer meningsfulde kulturmøder i undervisningen

Her i 100 året for genforeningen har det aldrig været vigtigere, at unge bliver klogere på grænselandets historie og grænselandet anno 2020. Hvem kan oplyse eleverne bedre end unge fra grænselandet?

Med hensyn til den dansk-tyske historie bliver eleverne klogere på de fællesskaber, der er mellem unge i Tyskland og unge i Danmark, på trods af de forestillinger, de kunne have om de andre. I det umiddelbare møde mellem elevambassadørerne og eleverne konfronteres eleverne med en række udsagn og udfordringer gennem workshops, hvor eleverne forventes at forholde sig til kulturelle problematikker og samtidig bliver mere bevidste om, hvem der er - og hvilke holdninger, de har. 

Elevambassadørerne vil give eleverne en forståelse for, hvordan det er at leve med to kulturer og to sprog. Samtidig bliver eleverne selv en del af kulturmødet. Eleverne får mulighed for at tage udgangspunkt i deres daglige kulturmøder og fordomme og kan gennem mødet med de unge fra grænselandet overveje, hvorvidt disse stemmer. Gennem mødet gør eleverne egne erfaringer, som kan sætte tanker og refleksioner i gang.

Elevambassadørerne er levende kilder til dengang - og nu.

Læs mere om elevambassadørerne på Grænseforeningens hjemmeside

Siden er opdateret 06. februar 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.