Teknologi og kommunikation

I valgfaget teknologi og kommunikation arbejdes der med analyse samt produktion og formidling. Der er også fokus på uddannelsesafklaring. 

Faglige formål

Eleverne skal i faget teknologi og kommunikation udvikle kompetencer inden for produktion, formidling og analyse af medieproduktioner.

Stk. 2. Eleverne skal arbejde med designmæssige, teknologiske og kommunikative metoder i forbindelse med medieproduktion med udgangspunkt i elevernes egne idéer og erfaringer.

Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for teknologianvendelse og grundlæggende mediemønstre for derigennem at opnå kritisk mediebevidsthed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for mediefagene.

Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

GSK. Valgfag og 10. klasse. Tekst om revidering af Fælles Mål

Revision af Fælles Mål, læseplaner og vejledninger

Som en opfølgning på lovændringen fra 2017 om at reducere antallet af bindende mål i Fælles Mål og som opfølgning på anbefalingerne fra Rådgivningsgruppen for Fælles Mål er læseplaner og undervisningsvejledninger i alle de obligatoriske fag og i nogle valgfag samt det obligatoriske emne færdselslære blevet revideret.

Revision af læseplaner og undervisningsvejledninger er dermed ikke foretaget i alle valgfag og obligatoriske emner, ligesom de obligatoriske fag og valgfag i 10. klasse heller ikke er revideret endnu. Revisionen i de fag, der mangler, vil ske, så de er klar til skoleåret 20/21. Lærerne skal i de fag, der mangler, anvende de eksisterende læseplaner og undervisningsvejledninger.  

Revision af læseplaner og undervisningsvejledninger for fagene i 10. klasse afventer anbefalingerne fra ekspertudvalget for erhvervsretning af 10. klasse, som blev nedsat i marts 2019.    

Siden er opdateret 12. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.