Funktionel og kommunikativ engelskundervisning i FVU-regi

Tillidsfuldt og respektfuldt læringsrum

Etableringen af et tillidsfuldt og respektfuldt læringsrum er første betingelse for, at skabe god undervisning, hvor læring kan finde sted – og det er underviserens opgave at skabe det.

Når man som voksen skal lære et fremmedsprog på basalt niveau, er der stor afstand imellem ens generelle færdigheder/kompetencer og det sprogniveau, man er nødt til at være aktiv på. Nogle af de gode træningssituationer er autentiske for børn, men ikke i samme grad for voksne. Det kan være at spille spil, synge, lytte til musik, bruge IKT, skrive beskeder på diverse medier eller lave rollespil.

Det kan være frustrerende at skulle tale uden at være sikker. Objektet for undervisningen er meget mere enkelt end alt det, deltagerne i øvrigt kan, og alligevel er det udfordrende. Typisk har deltagerne tidligere ikke har haft stort held med at lære sproget.

Hvordan kan dette tillidsfulde og respektfulde læringsrum skabes?

• Det handler om i praksis at finde måder at vise gensidig respekt, om at opbygge et socialt fællesskab og et trygt læringsrum, fagligt og pædagogisk, hvor intet kan være forkert. Når nogen taler i et undervisningslokale, handler det om læring, om at præsentere eller bygge på antagelser, om at finde styrker i det sagte og skabe sprog sammen. Det handler om at have det sjovt, fordi sådan kan man lære. Alle deltagere bringer deres egne styrker med. Alle har talent for sprog, men de lærer ikke sprog på samme måde.
   
• Et vigtigt element er respekten for underviseren som faglig og pædagogisk autoritet. Det kan godt være, at det ikke altid føles sådan, når man er lærer, men i forhold til deltagerne er det både sandt og meget vigtigt, for at de kan gå med på de kommunikative opgaver. Det handler mest af alt om, at opgaver instrueres klart og at man er bevidst om sine egne præferencer i forhold til undervisningsmateriale, spil, leg, musik etc., så man selv trives optimalt og har lyst til at udvikle undervisningen i samspil med deltagerne.

Det funktionelle og kommunikative sprogsyn

Kommunikative færdigheder handler om at kunne klare sig i kommunikation og samtale. Sproget bruges til sociale formål, at udtrykke og udveksle ideer, tanker og holdninger, og målet er at opbygge kommunikative færdigheder og kompetencer. Det kan ske ved, at deltagerne træner typiske udsagn og vendinger i situationer og progressivt bygger flere elementer på, så de undgår at opleve at mangle redskaber til at forstå eller udtrykke sig.

Input kan med fordel være kommunikativt, med udgangspunkt i lytning til dialoger fra virkeligheden, eller til underviserens sprogproduktion i undervisningskonteksten. Sprogproduktionen sker herefter i små øvelser, fra højtlæsning i kor, små korte styrede øvelser eller dialoger og endelig som kommunikation i en autentisk ramme. Relevant sproglig viden kan være dialogens opbygning og sproglige funktioner – såsom en hilsen, spørgsmål eller en undskyldning (Andersen og Andersen, 2024). Det er en støtte at vise sproget i kontekst og sammenhæng, som billeder, bevægelse eller musik – alt hvad der gør det muligt for deltagerne at hægte deres nye sprog på eksisterende viden.

En del deltagere har forventninger om en anden type undervisning, et andet sprogsyn og et andet læringssyn. Mange antager, at grammatik er sprog – at man er klog, hvis man kan det. Det gælder derfor om at vise, at FVU-engelsk ikke handler om (teoretisk) viden om sprog, men om kommunikation, jf. fagets målbeskrivelse. Derfor er det en god idé at vise sproget, henvise til sproget med eksempler – fremfor at henvise til sproglig viden. Tænk også på, at hver gang du taler om sproglig teori, så trækker flere af deltagerne point fra hos sig selv, mens andre hægter sig på den type viden og fjerner sig fra anvendelsen.

Deltagernes motivation – Inklusiv øvelse

For at arbejde med motivationen hos deltagerne, kan underviseren lægge ud med dialoger mellem deltagerne om, hvad de kan på engelsk, og hvordan de har lært det. Det kan eksempelvis handle om, hvad deres motivation er for at lære engelsk, og hvad de især gerne vil kunne/blive bedre til. I sådanne små dialoger i par kan det anbefales, at bede parrene to og to vende sig mod hinanden og høre, hvad de har talt om og samle op. På den måde er der mulighed for, at deltagerne møder andre, der har det som dem, og det giver en start på, at man kan tale med hinanden på holdet uden at referere til underviseren. En vigtig pointe med denne lette dialogform er, at den enkelte kan teste sine egne svar og tanker op imod andre deltageres, inden det udveksles i plenum, og at hvis man ikke ønsker at svare for sig selv, kan man referere mere generelt til, hvad de andre har sagt. Ingen udstilles, og alle kan deltage.

Samtidig gør sådanne dialoger det muligt for underviseren at anvende svarene til at referere til deltagernes ønsker og behov i sit undervisningsforløb, hvilket bidrager til tryghed og tillid i læringsrummet.

Kommunikationsfærdighed – Inklusiv øvelse

Når målet er at føre enkle samtaler i konkrete situationer, kan det være hensigtsmæssigt, at arbejde med den enkle sætning, det enkle udsagn, gentagelse af dialogiske udtryk og gambitter. Det kan her være en fordel at tænke i udsagn, dvs. i betydning og funktion og ikke sætninger, dvs. syntaks og opbygning. Former læres ikke ved at tale om dem eller deres bøjning, men ved at høre dem og øve dem i kontekst. Eksempelvis tredje person -s via simpel gentagelse, lytning eller koroplæsning. Selv grammatisk personforståelse kan være afkoblende og målet er at automatisere. Lav eksempelvis en øvelse om sprog, hvor deltagerne interviewer hinanden og bagefter skal fortælle gruppen ved siden af, hvilke sprog både de selv og den person, de har interviewet, taler: He speaks French. I speak English. Bed dem evt. om at være nogle andre, der taler mindst 5 sprog.

• Mundtlighed
  Her kan udtale og intonation være udfordringer, hvis man ikke har haft let ved at lære sproget tidligere. Også her er der grund til at fokusere på det praktiske, på øvelse, koroplæsning og gentagelse, og på motivation til at øve sproget i eget liv, hjemme, i bilen eller på rejser.
   

• Skriftlighed
  Målet er at kunne skrive stikord, korte beskeder/mails og noter. Skriften kan være en støtte til at skabe langsomhed i sproglæringen, og det kan hjælpe usikre deltagere til at se ordene eller at skrive sætninger, men også tale om hvad mundtlighed og skriftlighed er – i lyset af deres behov.

Stilladsering, progression og tryghed

Stilladsering kan være en rolig progression, hvor underviseren først giver sprogligt relevant indspil til dele af de færdigheder, der skal tilegnes, følger op med enkle deløvelser og korte opsamlinger, for til sidst at give en mere fri øvelse som eksempelvis et rollespil. Stilladsering sker ved, at de valgte øvelser tager fat på de funktionelle og sproglige fænomener, som underviseren har præsenteret. Det handler altså mest om gentagelse og varieret gentagelse, hvorefter der kan gøres iagttagelser og leveres indspil til en ny øvelse. Hele tiden fokuseres der på grundlæggende færdigheder, som trænes i afgrænsede og styrede rammer, indtil deltagerne kan forventes at have opsamlet nok elementer til at være på egen hånd i en friere individuel, par- eller gruppeøvelse som eksempelvis korte beskeder, minifilm eller rollespil.

Øvelse: Lytning og/eller læsning

Man kan eksempelvis starte med et scenarie, hvor underviseren introducerer et emne, nogle funktioner eller talehandlinger, som deltagerne modtager ved at lytte og/eller læse. Det kan være et filmklip, en TV-avis med en kendt nyhed eller en let, autentisk tekst (Unver 2017). Lytning er en grundlæggende del af aktiv sprogfærdighed, for man bruger op mod halvdelen af kommunikationstiden på at lytte – på forskellige måder, som udmærket kan overføres til klasserummet.

• Lytning
  • Lytning efter budskab: Lyt eksempelvis vejrudsigten, en kort spændende fortælling, en kortfilm eller nyhederne. Her kan der være forskel på at lytte efter detaljer og efter helhedsforståelse. Og i forbindelse med introduktion til et nyt emne eller nye sprogfunktioner er det vigtigt, at deltagerne kan gætte frit, samtale om hvad de mener, de hører, og sammen konstruere betydning og indsigt i det, holdet nu skal i gang med.
  • Senere kan man bruge lytning for at deltage: Eksempelvis socialt orienterede samtaler såsom smalltalk på en café, et møde på gaden eller på jobbet.
     
• Læsning
  • Læsning kan anvendes på samme måde, og det kan være en øvelse i sig selv, at deltagerne selv finder tekster inden for emneområdet. Teksterne kan findes på Google, biblioteket, e-mails eller andre tekster fra jobbet.

Øvelse: Ordforråd og vendinger  

Næste fase kan handle om at skabe bevidsthed om ordforråd og vendinger inden for det valgte område. Hvis emnet eksempelvis er en rejse til London, hvor man skal leje en lejlighed i en uge, kan man læse annoncer og samle ordforråd og vendinger op, samtidig med at man søger efter, hvad man kan have behov for at vide om en lejlighed. Dette kan danne forberedelse til et bundet rollespil (i par) med en telefonisk henvendelse til udlejer. Halvdelen af holdet arbejder med at forberede sig på at være udlejer af en konkret lejlighed - den anden halvdel på at stille spørgsmål. Begge hold overvejer høflighedsfraser i dialogen i form af interpersonelle markører (gambitter), såsom Hello, I’d like to…; Would it be possible to…; Sorry, that is not possible; Thanks for your patience; Have a nice day. Endelig gennemføres parøvelsen to og to på tværs af grupperne, og man slutter med at tale om de udfordringer, man har haft. Sådanne parøvelser kan eventuelt gennemføres med en observatør fra holdet, sådan at det er vedkommende, der giver konstruktiv feedback, på dansk eller engelsk, efter øvelsen. Og øvelsen kan gentages med eller uden variation, umiddelbart efter, eller en af de efterfølgende undervisningsgange.

Øvelse: Rollespil

Rollespil er sprog i funktion og kan være alt fra bundne parøvelser til frie rollespil, hvor deltagerne varetager specifikke roller, som de selv er med til at udvikle. Dette kunne eksempelvis være som beboere i en landsby med forskellige jobs og personligheder. For at frie rollespil kan fungere, skal de være velforberedte, som den sidste del af et forløb af øvelser. De kan også udvikles til simulationer, hvor man arbejder i en samlet ramme, som eksempelvis et hotel eller en ejendom, hvor deltagerne har forskellige roller. I mundtlige øvelser kan en variation være høflighed, med større social afstand mellem de talende, leg med roller i nogenlunde autentiske situationer og kontekster (Andersen & Cozart 2009).

Øvelse: Indsætningsøvelser 

Indsætningsøvelser betragtes normalt ikke som funktionel og kommunikativ undervisning, medmindre de har fokus på fraser og gambitter. Men deltagerne kan måske godt lide dem, og så kan det være en idé efterfølgende at tale om indholdet, snarere end formen. Prøv at anvende de producerede sætninger som udsagn og bede deltagerne skabe en dialog med dem eller forestille sig, hvilken kontekst de kunne fungere i, og hvad der skulle til, for at de blev mere naturlige i dagligsproget.

Autentisk kommunikation og lærersnak

Autentisk kommunikation på engelsk er både imitation af det virkelige liv og situationer og aktiviteter i undervisningslokalet. Det kan være praktisk at træne i afgrænsede situationer, genrer, scenarier og nærhedspar. Stabile kommunikationsmønstre kan bidrage til at gøre deltagerne trygge.

Kommunikation i klasserummet handler om roller og talehandlinger ifm. opgaver og feedback. Det er nyttigt at kende pragmatiske funktioner som eksempelvis at hilse på hinanden i begyndelsen af lektionen, skabe fælles opmærksomhed, give/modtage instruktioner, gå i gang med en øvelse, give/få feedback på en opgave eller øvelse, at afslutte og tage afsked. De fleste af funktionerne hører med til underviserens rolle som ansvarlig for at skabe dialog – ikke om at underviseren står for det meste af sproget i undervisningslokalet, som den der stiller spørgsmål og styrer dialoger, sådan som følgende eksempel viser, ved siden af en autentisk dialog:

• Example 1: Authentic dialogue
  • What time is it?
  • Quarter to three
  • Thanks for your time!
     
• Example 2: Classroom dialogue
  • What time is it?
  • Quarter to three
  • Please answer in a complete sentence
  • It's a quarter to three
  • Very good!
     

Selv om de to undervisere i en stor længdeanalyse giver udtryk for, at undervisningen skal fokusere på kommunikation og at målsproget skal bruges så meget som muligt i undervisningen, optræder modersmålet alligevel i 47 af deres 49 interaktioner (Stoltz).

Lærersnak (Ellis 2017) kan være tæt på udlændingesnak (foreigner talk), fordi det indebærer at tale højere, gentage, overdrive, eksplicitere, og vælge enkle ord og syntaks. Jo mere konsekvent underviseren bruger målsproget, jo mere forsøger deltagerne at udtrykke sig på det, selv om de typisk ofte kodeskifter (Stoltz 2009). Læreren skal acceptere og håndtere tilstedeværelsen af dansk, men stadig tale engelsk, og vælge aktivitetstyper, der skaber mulighed for at deltage og føle, at det er trygt at gøre det.

Kreditering

Professor og rektor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet.