Artikel

Didaktiske råd og redskaber til virtuel undervisning på FVU-området

Her finder du forslag til redskaber og råd til virtuel undervisning i de fem FVU-fag FVU-dansk, FVU-matematik, FVU-start, FVU-digital og FVU-engelsk.

1. Webinar

Webinar er live (synkron) undervisning, hvor underviseren underviser til et webcam i stedet for fysiske deltagere. Alt efter anvendt software til gennemførelse af webinaret kan deltagerne følge med på en PowerPoint delt igennem softwaren, eller undervisningen kan være gennemført som tavleundervisning, hvor underviseren fysisk står foran en tavle og underviser som en traditionel session med enten PowerPoint og/eller tegninger på Whiteboard.

Fordelen ved at afholde webinar er, at eleverne har mulighed for at spørge ind til stoffet undervejs, og underviseren kan stille opklarende spørgsmål. Ulempen er bl.a., at software anvendt til at rumme mange deltagere oftest ikke er gratis, og det kræver, at deltager og underviser har udstyr som høretelefoner og mikrofon derhjemme til rådighed.

Eksempler på relevante værktøjer:
Skype, Adobe Connect, Microsoft Teams og lignende programmer, fx BigBlueButton, Whereby.com, Zoom.com og Google Hangout, samt både en bordmikrofon og webcam.
 

2. Optaget undervisning

Underviseren optager og indtaler en video, der lægges op til deltagerne på FVU-udbyderens læringsplatform, sendes rundt til deltagerne på mail eller andet. Videoen kan optages både som traditionel undervisning optaget i undervisningslokalet foran et Whiteboard/PowerPoint, eller som indtaling over en PowerPoint eller anden illustration. Et godt virkemiddel kan være simple optagelser af et stykke A4, hvor underviseren tegner og forklarer. Videoerne kan forberedes flere dage i forvejen og enten uploades fortløbende i forhold til behov, eller i en samling der adresserer et helt emne eller fagområde. Ved upload af filer er det vigtigt, at underviseren er opmærksom på, at formatet er alment anvendeligt, fx MP4 eller MKV.

Eksempler på relevante værktøjer:
Programmer til skærmoptagelser fx Screencast-O-Matic, optagefunktion i PowerPoint, mobiltelefon, webcam, simpelt videoredigeringsprogram til efterfølgende videoredigering, fx Animotica (simpelt og gratis) og videoeditor i Windows 10.

3. Uploadede PowerPoint med underviserkommentarer som noter eller speak

En simpel måde at formidle teoretisk viden struktureret kan være at anvende PowerPoint eller andet lignende præsentationsprogram og tilføje uddybende noter eller speak til de enkelte slides med en grundig forklaring af illustrationer og beskrivelser i præsentation.

Eksempler på relevante værktøjer:
PowerPoint, Libre Office eller andet præsentationsprogram, mikrofon med støjreduktion.  Audacity er et gratis program til lydredigering.
 

4. Direkte skærmoptagelser

Til formidling af viden og underviserens introduktion til opgaver findes programmer, der kan lave videooptagelser af underviserens skærm og samtidig optage tale. I programmer som fx Screencast-O-Matic kan underviseren vise skærmoptagelser af forskellige anvendte programmer og læringsplatforme, og samtidig instruere deltageren i deres brug. Til forskel fra optagelser af PowerPoint tillader skærmoptagelser, at der lettere skiftes mellem vinduer og trækkes ting ind i optageområdet. Videoen kan efterfølgende deles med deltagerne som en almindelig video eller redigeres til en interaktiv video for at sikre større deltagerinvolvering.

Eksempler på relevante værktøjer:
Skærmoptager og programmer som Screencast-O-Matic, PowerPoint, videoredigeringsprogram som fx Animotica (simpelt og gratis), mikrofon med støjreduktion.
 

5. Film og præsentationer fra nettet

Der er også muligheder for at finde en lang række instruktionsvideoer på internettet på sider som fx YouTube eller andre platforme. Her kan underviseren vælge efter kvalitet, hvis nogle af dem dækker de filmoptagelser af egen undervisning, underviseren ellers ville skulle i gang med at optage. Der kan være tale om tavleundervisning i matematik og dansk, podcasts eller videoer af arbejdsgange og -funktioner i FVU-engelsk og FVU-start, vejledning til fremgangsmåder i FVU-digital etc. På hjemmesiden https://www.youtubestartend.com/ kan man udvælge et klip fra en video, hvis det ikke er hele videoen, der skal vises.
 

6. Delte dokumenter og fælles noter

For at rammesætte deltagerens samarbejde kan deltager og underviser dele dokumenter igennem OneDrive (Office365) eller anden tilsvarende tjeneste. I princippet kan metoden også anvendes til hele holdet, hvor underviseren deler et tomt dokument via et link og for hver side har stillet en opgave til grupper/enkeltdeltagere, hvor alle kan skrive og se med i besvarelsen. Underviser og deltagere kan også anvende fælles noter som fx logbog, hvor deltagerne for hver undervisningsgang noterer, hvad de har lært, hvad de kan blive bedre til, hvilke opgaver de skal løse osv. Når underviseren har oprettet en hold-OneNote, har underviseren adgang til at følge deltagernes noter og kan give feedback på selve deltagerens læringsproces ud over selve opgaveløsningen.

Eksempler på relevante værktøjer:
Fildelingsplatforme med mulighed for at kollaborere om dokumenter, fx OneDrive, OneNote, Evernote, Google Drev, Dropbox, forskellige Learning Management Systems (LMS-systemer).

 
7. Deltagerproducerede videoafleveringer

Skal deltagerne forevise noget praktisk i fx FVU-start, FVU-digital eller FVU-engelsk eller løsning af en opgave i FVU-matematik eller FVU-dansk, kan nemmeste løsning være at bede dem optage det med deres mobil og uploade det på FVU-udbyderens læringsplatform eller sende via mail eller sms. Videoen kan sendes som fil til underviseren eller link til en videodelingskanal, hvor alle deltagere på holdet også kan få adgang og kommentere på videoen. Ved denne anvendelse bør underviseren overveje, hvordan videoerne skal bruges og hvordan tilbagemeldingen til deltageren, der har produceret videoen, skal foregå. Alt efter behov for kollaboration skal indstillinger for adgang sandsynligvis redigeres i den valgte platform for afspilning/upload.

Eksempler på relevante værktøjer:
YouTube, Microsoft Stream, simpelt videoredigeringsprogram til eventuel videoredigering, fx Animotica (simpelt og gratis).
 

8. Digitale quizelementer til understøttelse og sikring af faglige mål og kernestof

Alle digitale formidlingsaktiviteter bør følges op af en deltageraktivitet, der sikrer, at deltageren umiddelbart efter gennemgang arbejder med det nye stof. Det kan generelt fungere godt at lade længere formidlingsaktiviteter være brudt af små quizzer omkring stoffet. Quizzerne erstatter i princippet den traditionelle spørgerunde ud på holdet, men kan samtidig også indeholde et lille konkurrenceelement, hvis underviseren vælger at gøre resultater synlige for alle deltagere. Overvej dog, hvorvidt eksponeringen af resultatet har gavnlig effekt for deltagernes læringsudbytte.

Eksempler på relevante værktøjer:
Forskellige quiz-funktioner som fx Socrative, Kahoot, Slido og Google Forms.

 
9. Digital portfolio til synliggørelse af deltagernes læringsudbytte og progression

En af de bedste metoder til at følge deltagerens udvikling af færdigheder og sikre, at de faglige mål i et fag omfattes, er at give deltagerne mulighed for at uploade deres besvarelser, processer, produkter osv. til en digital portfolio. Portfolioen kan med god rammesætning give et indblik i deltagerens progression igennem fagstoffet og gøre eventuelle svage områder synlige.

Eksempler på relevante værktøjer:
Programmer og websider specialiseret i nem og hurtig opsætning af hjemmeside eller blog, fx Google Sites, Blogger og Wordpress. 

10. Podcasts/lydfiler

Er underviseren ikke tryg ved at sidde foran kameraet, eller ønsker underviseren et stort fokus på det verbale, kan podcast anvendes. Optagelser omkring et emne uploades, som med videoer, til deltagernes undervisningsrum i læringsplatformen eller sendes via mail. Langt de fleste mobiltelefoner har en udmærket mikrofon, der kan anvendes til dette, og filen kan nemt gemmes i en cloud-løsning som fx OneDrive, Dropbox og Google Drev og på den måde tilgås og uploades til andre formidlingsplatforme. Skal der laves flere udsendelser, så det bliver en rigtig podcast, kan der anvendes app’s og programmer til dette, fx Soundcloud.com, hvor man selv opretter en kanal og uploader serien af lydfiler. Man kan også vælge at uploade filerne direkte til FVU-udbyderens læringsplatform eller cloud-løsning og navngive dem på en hensigtsmæssig måde. Deltagerne kan også sagtens selv være producenter af lydfiler. Fx kan deltagerne i FVU-start eller FVU-engelsk få en opgave, der beder dem optage en dialog, eller de kan blive bedt om individuelt at ”tænke højt” som en del af en refleksionsproces.

Eksempler på relevante værktøjer: 

OneDrive, Dropbox, Google Drev, Soundcloud.com, Audacity eller lignende løsninger, mobiltelefon med god mikrofon eller en god bordmikrofon samt et optageprogram til computeren.